Terrænregulering af en grund

Nogle gange kan det være nødvendigt at terrænregulere jorden på en grund. Det kan skyldes, at grunden ligger enten højere eller lavere end nabogrundene.

Hvad vil det sige at regulere terrænet?

Når du køber en ubebygget grund, kan det nogle gange være nødvendigt at regulere terrænet. Det vil sige at udjævne niveauforskellene på grunden. Det gøres ved at enten at fjerne, tilføre eller flytte jord.

Der kan være forskellige årsager til at terrænregulere, men i de fleste tilfælde skyldes det:

• Grunden skråner meget i én retning, så det ikke er muligt at bygge eller fundere ordentligt.

• Grunden ligger på en bakke, så der ikke er tilstrækkelig terræn til at fundere.

• Grunden ligger væsentlig lavere end nabogrundene. Det vil betyde store mængder vand, når det regner.

Hvilke regler er der for terrænregulering?

Der vil som regel være regler om terrænregulering i lokalplaner og andre tinglyste bestemmelser for en ejendom.

Her gælder oftest den regel, at du ikke må terrænregulere mere end +/- 0,5 m i forhold til det eksisterende terræn og ikke tættere på naboskellet end 0,5 m uden tilladelse fra bygningsmyndigheden, dvs. kommunen.

Hvis en nabo klager over en terrænregulering, der er blevet udført, skal den respektive bygningsmyndighed besigtige grunden. Hvis omstændighederne taler for det, kan kommunen forsøge at mægle mellem parterne for at finde et kompromis, som begge parter kan acceptere. Hvis det ikke er muligt, er det i sidste ende kommunen, som træffer en afgørelse, som begge grundejere skal rette sig efter.

Det står beskrevet i Byggelovens paragraf 13:

"I bebyggede områder kan kommunalbestyrelsen påbyde ændringer af en foretagen regulering af en grunds naturlige terræn ved afgravning, påfyldning eller på anden måde, såfremt terrænreguleringen efter kommunalbestyrelsens skøn er til ulempe for omliggende grunde. Dette gælder, uanset om lovens bestemmelser i øvrigt kommer til anvendelse ved det pågældende arbejde."

De mest almindelige ulemper, som en terrænregulering kan medføre, er:

• Indbliksgener, dvs. at man uhindret kan se ind til naboen.

• Risiko for, at jord skrider ned.

• At regnvand ledes til de omkringliggende grunde.

Hvis du ønsker at terrænregulere din grund, er det en god idé at snakke med dine naboer om det. Det er altid rart at blive taget med på råd, hvis det gode naboskab skal bevares.

Hvem udfører terrænregulering?

Et entreprenørfirma vil kunne hjælpe dig med at få jorden flyttet og reguleret terrænet. De udlægger nogle niveauplaner, som de kan følge undervejs ved reguleringen.

Sådan undgår du traktose

I forbindelse med at du skal have store lastbiler og gravemaskiner til at udføre en terrænregulering, er det vigtigt at være opmærksom på traktose.

Traktose betyder, at jorden er blevet komprimeret i en sådan grad, at hverken vand, planter, rødder eller andet kan trænge igennem den. Et tegn på traktose er, at vandet i entreprenørmaskinernes hjulspor stadig ligger blankt flere dage efter, at maskinerne forlod grunden.

Entreprenørerne ved i de fleste tilfælde, hvordan terrænreguleringen skal foregå. Det er vigtigt at sørge for, at jorden til sidst bliver vendt med en rendegraver. Når jorden vendes, skal rendegraveren samtidig bakke, så den ikke kører over den nyvendte jord igen.

I nogle perioder regner det rigtig meget i Danmark. Det er naturligvis årstidsrelateret, men kombinationen af regnvejr og opførelse af nyt hus kan være en meget dårlig cocktail. Man kan jo næsten ikke klandre håndværkerne for at arbejde, når det regner, men det er specielt i de perioder, hvor det regner rigtig meget, at jorden er udsat for traktose.

Der er kun ét at gøre, når situationen allerede er opstået. Når byggeriet er færdigt, og den sidste gravemaskine er væk fra pladsen, skal jorden rodes op igen. Det kan gøres med en stor kraftig traktor, som roder jorden op igen ned i en dybde af 60-80 cm. Dette kaldes i fagsprog at grubbe. Når grubningen er færdig, lægges et muldlag på 30 cm.

Desværre er det sådan i dag, at de fleste entreprenører undlader at grubbe jorden, da det er tidskrævende. Muldlaget lægger de dog gerne ud. Problemet er, at det ser fint ud med et nyt muldlag, men planter, buske og træer vil kun kunne vokse, indtil rødderne når ned til det hårdt komprimerede jordlag. Herefter går de ud, enten fordi de tørrer ud, eller fordi de drukner.

Der kan gå op til fem år, før tegnene på traktose viser sig. Tegnene er, at hegn, træer og planter begynder at skrante, visne og dø. Et andet tegn på traktose kan være, at vandet står og sopper ude i haven i dagevis om vinteren uden at trænge ned. I begge tilfælde er der kun ét at gøre: få gravet al jord op og vendt den. Alle planter, træer og buske skal naturligvis flyttes inden.

Traktose eksisterede ikke i gamle dage, hvor der til alt gravearbejde kun blev anvendt trillebør.

Hvad betyder niveauplan?

Niveauplaner er et begreb, der bruges i forbindelse med planlægning og regulering af nyt byggeri. Et niveauplan er et vandret plan, der defineres i et landsdækkende "kotesystem". Niveauplanerne bruges til at bestemme højdebegrænsninger i et byggeri, dvs. hvor højt et byggeri må være.

Et niveauplan fastlægges typisk af planmyndigheden, dvs. kommunen, når den udarbejder en lokalplan, eller af byggemyndigheden, dvs. også kommunen, når den behandler byggetilladelsen. Niveauplanernes beliggenhed skal fremgå af en byggetilladelse. Der kan godt være flere niveauplaner for samme grund.

Der vil typisk være behov for fastlæggelse af et niveauplan, hvis et planlægningsområde er meget kuperet eller skrånende, eller hvis der er en meget attraktiv udsigt.