10 gode råd om at vælge og lægge trægulv

Tips & Råd |  Publiceret: tirsdag 9. november 2010

Et plankegulv er et af de mest holdbare trægulve, du kan vælge.| Også sildebensparket holder længe.|Lyst trægulv. Lyse træsorter som fyr, gran og birk er dog ikke så slidstærke.
Et plankegulv er et af de mest holdbare trægulve, du kan vælge.
Også sildebensparket holder længe.
Lyst trægulv. Lyse træsorter som fyr, gran og birk er dog ikke så slidstærke.
  1. Vælg træsort efter udseende og slidstyrke. Fyr, gran og birk er lyse, men også relativt bløde og ikke så slidstærke. Andre træsorter som bøg, eg og ask er derimod mere robuste over for dagligt brug.
  2. Vælg også træsort efter rummets funktion. I køkkenet er det en god idé at vælge en hårdfør træsort. Til soveværelset kan du derimod godt vælge en blødere og sartere gulvtype.
  3. Vælg massivt trægulv for lang holdbarhed. Planke- eller parketgulve er det mest langtidsholdbare. Tykkelsen på plankerne giver gulvet god stabilitet og sikrer lang holdbarhed og mulighed for gentagende afslibninger.
  4. Vælg billigere finér- eller laminatgulv, hvis holdbarheden ikke er 1.prioritet. Finér- og laminatgulv består af lagopbyggede brædder med en kerne af massivt træ, krydsfiner eller spånplade, som er belagt med en træfiner eller et højtrykslaminat. Denne gulvtype har så tyndt et slidlag, at du maksimalt kan slibe det 2 – 3 gange, før du kommer ned til krydsfineren eller spånpladen.
  5. Vælg gulv ud fra vedligeholdelse. Et lud- eller ubehandlet trægulv er mest krævende. Et oliebehandlet gulv er mere modstandsdygtigt over for snavs og fugt end et ubehandlet gulv. Et lakeret gulv er nemmest at holde, men er der kommet skader i lakken, skal du afslibe og genlakere, og det er tidskrævende.
  6. Husk at der både skal være plads til gulvet og konstruktionen. Undersøg hvor meget brædderne eller plankerne samt den underliggende trækonstruktion, kaldet strøer, fylder. Det er særligt ved døråbninger, du skal måle op.
  7. Læg svømmende gulv som alternativ til efterisolering. Hvis dit gulv er koldt, og du ikke kan efterisolere, kan du lægge et svømmende gulv oven på det eksisterende gulv. Det opbygges med hårde isoleringsbatts, som lægges direkte oven på det eksisterende gulv. Oven på isoleringen lægges det nye gulv. Svømmende gulve er også gode til at dæmpe trinstøj.
  8. Læg gulvet i den rigtige retning. Som regel lægger man gulve i rummets længderetning og på tværs af den underliggende, bærende konstruktion.
  9. Læg gulvet i rummets længderetning for et længere og smallere udtryk, og læg det på tværs for et kortere og brede udtryk.
  10. Vær opmærksom på ulemperne ved gulvvarme under trægulv. Træ isolerer ganske godt, og du kan risikere, at du skal bruge mere energi på at opvarme et rum med trægulv, end du skal bruge i et rum med f.eks. klinkebelægning. Vær også opmærksom på, at gulvvarmen kan udtørre træet, og gulvet derfor kan få flere sprækker i samlingerne mellem plankerne.

Kommentarer

Ingen kommentarer



Få gratis hjælp af en Bolius ekspert

Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.

Klik og stil dit spørgsmål nu

Få professionel rådgivning

Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.

Klik og få mere at vide
Log ind i Husets kalender for at tilføje artiklen

Log ind

og tryk derefter på +ikonet igen for at tilføje artiklen til Husets kalender





Opret en profil på Husets kalender

Annonce

Nyhedsbrevfh-newsletter

Annonce

Inspirerende billedserier

  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen