Hvad er et terrændæk?

Et terrændæk er den del af et hus, som starter ved jordoverfladen og slutter med overkanten af betongulvet. Terrændækket skal isolere huset mod fugt og holde på varmen i huset. Desuden skal det være tæt for at holde radonholdig luft fra jorden ude. Radon er en radioaktiv luftart, der findes i varierende koncentrationer overalt i jorden.

Trykfast isolering
Efter det kapillarbrydende lag kommer et lag trykfast isolering, som er et hårdt isoleringsmateriale, der ikke kan trykkes sammen. Ovenpå placeres et armeringsnet (et stort stålgitter) med afstandsstykker. Afstandsstykker er små stykker plastic, som sørger for, at armeringsnettet har den korrekte afstand til isoleringen, når der støbes på det. Hvis der skal være gulvvarme i huset, bindes gulvvarmeslangerne fast til armeringsnettet.

Betonlag
Som afslutning på terrændækket støbes et betonlag, der fungerer som underlag for det færdige gulv i huset. De steder, hvor betonlaget støder op mod fundamentet (under de bærende og evt. stabiliserende vægge), placeres en strimmel trykfast isolering. Det skal forhindre kulde fra fundamentet i at trænge ind i huset.

Hvilke typer terrændæk findes der?

I boksen til højre beskrives fem forskellige typer, startende med det øverste lag (selve gulvbelægningen). De fire første typer er traditionelle løsninger, som de er blevet lavet i mange år. Type fem er den løsning, som anvendes mest i dag, og som isolerer bedst.

Ved alle fem typer terrændæk er det vigtigt, at der ikke opstår kuldebroer ved terrændækkets tilslutning til husets fundament og ydervægge. Der skal isoleres lodret ved fundamentet, så der ikke er fritstående revner, der kan lede kulde ind i huset.

Hvordan fungerer et terrændæk?

For at et terrændæk skal fungere optimalt, stilles der store krav til den byggetekniske konstruktion og den håndværksmæssige udførelse. Der er ingen lovkrav på området, men en række regler, som bør betragtes som retningslinjer for, hvordan der laves et korrekt og holdbart terrændæk.

• Det kapillarbrydende lag skal forhindrer fugten fra jorden i at trænge op i huset. Derfor skal det være minimum 150 mm tykt.
• Det støbte betonlag bør ikke være mindre end 100 mm.
• For at undgå, at fugt fra betonen komme op i trægulvet eller et andet organisk gulvmateriale, skal der lægges en fugtspærre oven på betonlaget. Fugtspærren skal tapes sammen i samlingerne og skal minimum være 200 mm tyk.
• Mere end halvdelen af isoleringen skal placeres under betonen for at undgå kondens på oversiden af fugtspærren.
• Kuldebroer ved husets sokkel skal reduceres og om muligt fjernes ved at isolere lodret yderst ved fundamentet.
• Varmerør, der går igennem terrændækket, skal isoleres for at undgå, at gulvbrædderne tørrer ud.
• Hvis der lægges en tæt belægning (f.eks. gulvspånplader) oven på et trægulv, bør der laves udluftningsspalter ved fodpanelerne. Så har trægulvet mulighed for at arbejde (give sig og trække sig sammen). Det vil det gøre, afhængigt af hvor meget fugt der er i luften, og det ændrer sig fra sommer til vinter.
• Isoleringsmaterialet skal være trykfast og kan f.eks. bestå af løse letklinker (lecanødder), trykfaste mineraluldsplader eller polystyrenplader (flamingo). Nogle materialer er både kapillarbrydende (forhindrer opstigende fugt) og varmeisolerende på samme tid.
• Skal der lægges trægulv på strøer, må det ikke klodses op på fugtfølsomme materialer som f.eks. træ. Brug i stedet kiler af plastic.
• Den radioaktive luftart radon kan trænge op i boligen fra jorden. Det støbte betonlag, som er i de fleste terrændæk, anses dog for at være tæt i forhold til radon. Problemer med opsivning opstår ofte ude langs vægge og fundamentet. For at undgå dette er det bedst at klæbe murpap på betonen og lade denne pap gå op ad ydervæggen.