Hvilke trægulve findes der?

Et trægulv kan bestå af planker, brædder, stave, laminerede brædder eller klodser. Inden for hvert produkt findes der forskellige konstruktionsopbygninger, kvaliteter, træsorter, priser og vedligeholdelsesprincipper.

Trægulve kan lægges som:

• Brædder og planker
• Parket
• Lamel
• Laminat
• Klodser

Trægulve inddeles i to kategorier - bærende og ikke-bærende.

Et bærende trægulv er et gulv, hvor gulvbrædderne er så tykke, at de selv kan bære vægten af møbler og mennesker. Gulvet er lagt på bjælker (f.eks. mellem etager) eller på et underlag af tværgående lægter (strøer), som gulvet er sømmet fast på. Brædde- og plankegulve er bærende gulve.

Når en gulvbelægning ikke er bærende, betyder det, at det skal monteres på et bærende undergulv. Et ikke-bærende gulv kan monteres som svømmende, dvs. at trægulvet kan bevæge sig frit i forhold til det bærende undergulv, eller det kan sømmes eller limes fast på underlaget. Parket-, lamel- og klodsgulve er ikke-bærende gulve.

Brædder og planker

Træ skal have en særlig dimension for at kunne kaldes planker minimum 42 mm i tykkelse og minimum 100 mm i bredden. Mange brædder sælges dog i dag som planker, selvom de ikke har den tilstrækkelige tykkelse til at være planker.

Der findes et meget stort udvalg af både træarter og træsorter, alle med specifikke egenskaber. Det er dog ikke alle træsorter, der er velegnede til gulvbelægning. Hertil kræves en vis hårdhed og styrke.

Gulvbrædder findes eksempelvis i nåletræ (fyrretræ, gran og douglas) og løvtræ (eg, ask og merbau).

Fordele
Massive gulve har en smuk overflade med træets naturlige aftegninger. De er desuden næsten uopslidelige, da de kan slibes rigtig mange gange. Hvis brædderne monteres på små bjælker (strøer), er hulrummet mellem strøerne velegnet til at føre varme- og elinstallationer igennem.

Ulemper
Træ er et naturligt materiale, hvilket betyder, at træet "arbejder", og det mærker du især ved massive brædder. Da træ er fugtfølsomt, vil det udvide sig, når det får fugt, og svinde, når det tørrer. Træ har stort set altid en højere fugtighed, når det bliver monteret, end et par måneder efter montering. Når fugtigheden i træet falder, svinder træet, og der opstår revner mellem brædderne - jo bredere brædder, jo større revner. For at undgå dette skal massive brædder gøres fast hver for sig til enten strøer eller bjælker, så hvert bræt har mulighed for at give sig/ "arbejde".

Revnerne kan begrænses, ved at du lader brædderne ligge i det lokale, hvor de skal monteres, i tre døgn og gerne mere. Dermed kan træet afgive en del fugt og svinde inden montering. Synlige revner kan fyldes med fugemasse eller fugeprofiler af gummi eller plast.

Massive brædder kan give meget støj, når du går på det (trinlyd). Trinlyden kan mindskes, ved at der mellem strøerne og brædderne monteres bløde plastbrikker.

Undergulv
Undergulvet er den konstruktion, der skal bære en gulvbelægning, og det er derfor vigtigt at vælge den rette type.

Massive brædder stiller ikke de store krav til undergulv, fordi brædderne kan bære sig selv og derfor kan monteres direkte på bjælker eller strøer. Brædder og planker er derfor særlig velegnede til gamle huse uden fast undergulv. Man skal dog sikre sig, at den underliggende konstruktion er tilstrækkelig tør, så fugt ikke trænger ned i materialerne under gulvet eller stiger op i brædderne. Fugt kan løsne samlinger i gulvkonstruktion og gulvbrædder, og gulvet vil begynde at knirke.

Brædder kan ikke gøres fast til betongulv eller andet fast undergulv. Skal brædderne monteres i nyere hus uden et bjælkelag, skal de lægges på nye strøer.

Søm til at gøre brædderne fast med skal vælges i overensstemmelse med trægulvet. De skal passe til træsorten, og de skal kunne fæstne tilstrækkeligt. Brædderne kan også sættes fast på strøerne med skruer, der evt. forsænkes, hvorefter skruehullet kan lukkes med en træprop.

Læs mere om undergulv, konstruktioner og fastgørelse i BOLIUS Fakta: Gulvtyper og gulvopbygninger .

Parketgulve

Der findes tre typer parketgulve: stavparket, parketbrædder og parketruder. Parketgulve fås i træsorter som bøg, ask, eg, merbau, jatoba og wengé.

Fordele
Parket har lav fugtighed ved levering (typisk under 5-8 % fugtighed). Derfor svinder parketgulve sjældent nævneværdigt efter montering, og du undgår dermed revner i gulvet. Parketgulve kan lægges i flere mønstre, og særlig kan sildebensparket være en smuk og velvalgt løsning. Parket har en lang holdbarhed, fordi det kan slibes mange gange, og fordi de anvendte træsorter ofte er meget hårde.

Ulemper
I et parketgulv får du ikke et lige så stort udbytte af træets naturlige aftegninger og struktur som i et plankegulv.

Stavparket

Stavparket er enkeltstave, oftest af massivt træ og typisk med en længde på 200-700 mm, en bredde på 50-70 mm og med en tykkelse på 15-22 mm. Stavene har på hver side fer og not og samles, ved at de presses ind i hinanden. Stavparket skal sømmes eller limes til et fast undergulv.

Parketbrædder

Parketbrædder er fabriksfremstillede og er sat sammen af to-tre enkeltstave, så stavene danner et bræt. Brædderne har fer og not og samles på samme måde som stavene. Parketbrædder kan lægges løst på et fast underlag (et svømmende gulv) eller sømmes eller limes fast på undergulvet. Har parketbrædderne en tykkelse på over 20 mm, kan de monteres på bjælkelag eller strøer.

Parketrude

Parketruder består af enkeltstave, der på fabrik er limet sammen til større kvadratiske enheder. De har fer og not og kan limes på undergulvet.

Lamelgulve

Lamelbrædder består af en trelagskonstruktion, hvor bunden er af nåletræ, kernen af en træbaseret plade, f.eks. MDF, spån eller krydsfinér, og øverst et slidlag af træ på ca. 2-4 mm.

Lamelbrædder findes i en lang række kvaliteter, der hænger sammen med det samlede bræts tykkelse og det øverste lags tykkelse, styrke og kvalitet. Der er derfor også stor prisforskel på lamelbrædder. Lamelbrædder kan sømmes og limes fast eller lægges som svømmende gulv.

Lamelbrædder fås i mange træsorter, f.eks. ahorn, ask, eg, teak, pitch pine, jatoba og merbau.

Fordele
På grund af lamelbrædders trelagskonstruktion med en kerne af en træbaseret plade kan lamelbrættet ikke svinde i bredden, når det tørrer, og derfor vil der ikke opstå store revner mellem brædderne.

Ulemper
Lamelbrædder har ikke helt så lang holdbarhed som massive brædder, men kan dog slibes seks til 10 gange. Derudover kan sammensatte gulvmaterialer være lidt mere sarte over for større fugtpåvirkninger, fordi fugten kan trænge ned til et limlag, der efterfølgende kan give mørke udtrækninger og aftegninger.

Laminatgulve

Kernen i et laminatgulv består ligesom i lamelbrædder af en træbaseret plade. Det øverste slidlag er dog under 2 mm tykt og kan være af forskellige sorter træ eller imiteret træ.

Laminatgulve monteres svømmende, limet eller sømmet.
Laminatgulve fås i en lang række træsorter, f.eks. bøg, ahorn, ask, eg, kirsebær, pære, fyr, mahogni, valnød, pine etc. Især med imiteret træoverflade er udvalget stort.

Fordele
Laminatgulve virker mindre larmende, når du går på det, dog kan det have en lyd, som forekommer helt forkert for et trægulv.

Ulemper
Overfladen på et laminatgulv kan synes kunstig i forhold til massive brædder, og jo billigere laminatgulvet er, jo mindre smukt og solidt vil slidlaget som regel være.

Klodsgulve

Klodsgulve består af kubiske retvinklede klodser med en dimension på 18-100 mm. Klodserne klæbes på et fast undergulv med endetræet opad, hvilket giver klodsgulve et særpræget mønster med smukke aftegninger.
Der er ikke så mange sorter, der egner sig til klodsgulve. Klodsgulve fås f.eks. i eg, fyr, gran eller lærk.

Fordele
Klodstræ er ofte af hårde træsorter af rigtig god kvalitet. Gulvene kan derfor slibes af og overfladebehandles og kan modstå rigtig meget slid.

Ulemper
Træ suger mest fugt fra endetræet, så klodsgulve er særligt fugtfølsomme. Du skal derfor være påpasselig med, hvor meget fugt og decideret vand der ligger på gulvet, både ved daglig brug og rengøring og vedligeholdelse. Fugt og vand i store mængder vil misfarve træet og på længere sigt ødelægge det, og det kan få træklodserne til at udvide sig så meget, at gulvet buler op.

Undergulv
Underlaget, som parket-, lamel-, laminat- eller klodsgulvet fastgøres på, skal være fast, helt plant og fri for fugt, for at det færdige resultat bliver tilfredsstillende. Eventuel fugt kan sidde i betonlaget, man netop har støbt, i isoleringsmaterialerne eller i træpladerne og vil forplante sig i træet og kan dermed ødelægge gulvet.

Lim eller søm skal vælges i nøje overensstemmelse med trægulvet og underlaget. Rådfør dig derfor med producent eller forhandler af gulvet.

Trægulve i vådrum

På grund af træs store fugtfølsomhed er det ikke lovligt at lægge trægulve i vådrum. Træs evne til at modstå langvarig fugt og vand ikke er tilstrækkelig, og risikoen for råd og svampeskader i gulvkonstruktionen er derfor stor.

Læs om materialekrav og konstruktionskrav til vådrum i Bygningsreglementet BR08 på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside  

Der må dog gerne lægges trægulve i dele af et vådrum, hvor der ikke er voldsom vandpåvirkning, med en afstand på 50 cm til badeinstallationer og afløb. Trægulvet skal monteres oven på et lovligt, vandtæt gulv, og trægulvet må ikke på nogen måde beskadige vådrummets vandtætte konstruktioner. Men generelt frarådes det at have trægulve i vådrum, fordi risikoen for skader og lugtgener er for stor. Trægulve i dele af vådrum skal rengøres og vedligeholdes nøje efter producentens anvisninger.

Træ og gulvvarme

Træ er i sig selv et godt isolerende materiale og føles heller ikke så koldt at gå på som f.eks. et klinkegulv. Mange vælger i dag at etablere gulvvarme under trægulve, fordi gulvvarme giver god komfort, og man slipper for synlige radiatorer.

Læs mere om gulvvarme under trægulve i BOLIUS Fakta: Gulvvarme .

Vedligeholdelse af trægulve

Egentlig afhøvling bruges normalt på meget ujævne eller medtagne bræddegulve af blødere træ som f.eks. fyrretræ. Afhøvling overlades bedst til professionelle gulvafhøvlingsfirmaer, mens flere og flere vælger selv at slibe gulvet af. Slibemaskiner og tilbehør kan lejes i byggemarkeder og hos mange farvehandlere, men tag ikke fejl, selvom det lyder let, kræver det betydelig håndværksmæssig kunnen at slibe et gulv af med et godt resultat.

Har du et massivt trægulv, kan du ved at slibe gammel lak og fernis samt maksimalt 1-2 mm af brædderne af med sandpapir få et helt nyt gulv, der med en god overfladebehandling kan holde i rigtig mange år.

For parketgulve og lamelbrædder gælder det, at jo tyndere det øverste slidlag er, jo færre gange kan det slibes. Parketstave eller parketbrædder af massivt træ kan som massive brædder slibes mange gange, dog må stavene eller brædderne ikke blive for tynde, da de så kan flække og løsne sig.

Lamelgulve og laminatgulve er mere vanskelige at afhøvle, fordi slidlaget er tyndere. Lamelbrædder kan slibes flere gange, men er slidlaget kun på 2-4 mm, vil det kun være muligt at slibe gulvet af en gang eller to. Afslibning af gulve med tyndt slidlag bør du overlade til professionelle. Det kræver stor præcision at undgå at slibe gennem slidlaget, og hvis du først sliber gennem det, så kernen kommer til syne, er gulvet ødelagt og skal skiftes. Laminatgulve af imiteret træ kan naturligvis slet ikke slibes.

Det er vigtigt, at trægulve behandles korrekt i forhold til vand og fugt, da træ er et meget fugtfølsomt materiale. Det er en skrøne, at træ ikke tåler fugt og vand, men det skal have mulighed for at tørre ud og plads til at give sig for at undgå en række problemer. Træ og fugt er noget, der skal tages højde for, lige fra træet fældes til levering, montering, vedligeholdelse og rengøring i det daglige. Det er producentens ansvar, fra træet bliver fældet, til det er leveret, ved monteringen er det håndværkerens ansvar, og i daglige brug er det dit ansvar.

Er du i tvivl, om dine brædder er for fugtige til at blive monteret, kan du købe en fugtmåler i et byggemarked. Brædderne skal have en fugtighed på under 18 % ved levering.

For at træet ikke optager unødig fugt efter levering, er det vigtigt, at du opbevarer træet korrekt, indtil det skal monteres. Opbevar træet inden døre, gerne i det rum, hvor gulvet skal lægges. Pak det ud og fordel træet, lidt hævet over grunden, så eventuel fugt kan fordampe.

Overfladebehandling af trægulve

Når du vælger overfladebehandling, skal du tage hensyn til træsort, gulvmaterialets type og eventuelt fugemateriale. Formålet med overfladebehandlingen er at beskytte træet mod slitage, at gøre den daglige rengøring lettere og at give trægulvet det ønskede udseende ? både nu og på sigt. Overfladebehandling kan indeholde sundheds- og miljøskadelige stoffer, hvilket også kan være en vigtig faktor for dit valg.

Trægulve af massive brædder leveres både ubehandlede og overfladebehandlede. Er brædderne ubehandlede, kan du frit vælge overfladebehandling, men har brædderne allerede fået en overfladebehandling, skal du måske bruge en bestemt type. Producentens anbefalinger skal følge med brædderne.

Parketstave og klodsgulve kræver en slibning, efter gulvet er lagt, så her skal overfladebehandlingen naturligvis først foretages efter afslibningen.

Parketbrædder og lamelbrædder er som regel overfladebehandlede, og her er det ikke nødvendigt at overfladebehandle, efter at gulvet er lagt.

Laminatgulve kan ikke overfladebehandles. Når laminatet er slidt, skal gulvet skiftes.

For at få et helt ensartet resultat kan man vælge at lade en professionel gulvmand udføre overfladebehandlingen. Flere producenter vil også anbefale dette.

Vælger du træsorter som gran og fyr, er lak-, lud-, voks-, sæbe- og oliebehandling mest velegnet. Olie og voks vælges ofte til de mørkere og mere eksotiske træsorter, fordi det fremhæver den mørke og varme glød.

Lud- og sæbebehandling

Lud er ikke en selvstændig overfladebehandling, men en indledende behandling til en efterfølgende overfladebehandling med sæbe, voks eller olie. Du bør ikke ludbehandle mørke træsorter, da luden vil lægge sig som en blakket grå-hvid hinde på træet.

Sæbe fås både som natursæbe og som færdigblandet gulvsæbe, med eller uden hvidt pigment.

Natursæbe kan anvendes på alle træsorter.

Fordele:
Sæbe giver en meget fin, lys og blød overflade, der især klæder gran, fyr og eg rigtig godt. Ved rengøring lader sæbe vand trænge ned i træet, og mindre skader som mærker efter møbler vil kunne rejse sig, så træet atter har en glat overflade.

Ulemper:
Sæben gør gulvet rent, men giver kun i mindre omfang beskyttelse mod snavs, og slitage vil med tiden blive mere og mere synlig på gulvoverfladen. Du kan ikke bruge gulvsæbe på gulve, der er lakerede.

Oliebehandling

Til behandling bruges en hærdende olie, der kan fås med og uden hvidpigmentering, den hvidpigmenterede olie bruges på lyse træsorter, hvis du ønsker at forstærke det lyse udseende.

Fordele:
Olie giver en lys og naturlig overflade, der klæder træet godt. Med tiden vil træet dog blive lidt mørkere, men ønsker du at bevare den lyse overflade, skal du vælge en olie tilsat hvidt pigment. Det er nemt selv at foretage en oliebehandling.

Ulemper:
Træolie giver en moderat slidstyrke. Olier med hvidt pigment har en tendens til at lægge sig lidt ujævnt på gulvoverfladen, det kan derfor være svært at opnå en helt jævn overflade. Olie har desuden et højt indhold af opløsningsmidler, der i større mængder kan påvirke indeklimaet, og disse vil fordampe, når olien tørrer; generne er dog størst i starten af oliebehandlingen. Der udvikles også varme, når olien hærder, så pas derfor på, da klude med olierester kan være selvantændende.

Voksbehandling

Voksbehandling af gulve er en gammel teknik, der efter mange års næsten glemsel er ved at dukke op igen.

Fordele:
Voks er en meget miljøvenlig overfladebehandling. Voks kan bruges på både behandlede og ubehandlede gulve. Overfladen bliver meget blød, og behandlingen kan forholdsvis nemt gentages.

Ulemper:
Det giver ikke en helt stærk overflade, og pletter og snavs vil fortsat have mulighed for at trænge ned i træet.

Lakbehandling

Lak fås både som vand- og alkydbaserede produkter, og de alkydbaserede produkter giver den mest slidstærke overflade.

Fordele:
Lak giver gulvet den mest slidstærke overflade og lader ikke snavs trænge ned i træet og efterlade pletter. Den giver en meget glat overflade, der er meget nem at rengøre, og lægger sig desuden som en vandskyende overflade på træet. Lak kan med genbehandlinger, inden lakken er slidt helt igennem, holde i mange år.

Ulemper:
Lak forsegler træet, så ridser og mærker ikke kan rejse sig igen ved gulvvask. Det er ikke nemt at pletreparere, og der vil blive synlige farveforskelle. Lak baseret på alkyd vil særligt i starten kunne give lugtgener.

Skader og reparationer

Opstår der skader på et massivt bræt, enkelte parketstave eller lamelbrædder, vil det kunne klares med en udskiftning. Du skal dog være opmærksom på, at træ med tiden får en mørkere farve, så selv efter en afslibning og overfladebehandling vil en udskiftning kunne ses. Men holder du en reparation op mod en total udskiftning af gulvet, vil den stadig være en nemmere og billigere løsning.

Problemer med knirken opstår oftest, fordi gulvet var for fugtigt, da det blev monteret. Træ bliver leveret med en fugtighed på 12-17 % og kan med tiden nå ned på en fugtighed på 6-8 %. Når træet tørrer, svinder det lidt ind, og det kan give revner. Træet får derved mulighed for at bevæge sig, og knirken opstår. Knirken kan også opstå, fordi monteringen med lim eller søm er utilstrækkelig. Mindre knirken kan udbedres ved at fastgøre brædderne bedre/mere. Men er knirken opstået som følge af for stor udtørring af træet eller konstruktionsfejl, er skaden ikke til at udbedre, og gulvet skal tages op, underlaget rettes op, og gulvet lægges igen. Er gulvbelægningen alt for ødelagt, kan den ikke genbruges, og der må lægges en ny.

Omvendt kan der også opstå problemer, fordi træet optager for meget vand (opfugter) som følge af en vandskade eller for meget fugt i konstruktionen. Brædderne vil krumme, så gulvet får en overflade som et vaskebræt. Hvis fugten er midlertidig og forholdsvis begrænset, kan problemet udbedres med en afslibning, men for meget vand og fugt kan få gulvet til at bule, og gulvet er ødelagt.

Hvad koster trægulve?

Massive brædder og til dels parketstave og parketbrædder er noget dyrere end lamelgulve og laminatgulve (naturligvis afhængigt af sort og sortering). Men holder du massive gulvtypers levetid og de gode muligheder for afslibning og vedligeholdelse op imod prisen, vil prisforskellen på sigt udlignes. Når du ser på prisen for et trægulv, skal du derfor også overveje, hvor længe dit trægulv skal holde.

Også lamelbrædder og laminatgulve findes i flere priser, afhængigt af slidlagets og træets kvalitet.

Hvilket arbejde kan du gøre selv?

Du må gerne selv lægge dit trægulv, der er ingen regler eller lovgivning om dette. Men er du i tvivl, om du kan montere gulvet korrekt, eller om arbejdet rummer for mange udfordringer, skal du måske få en professionel gulvmand eller tømrer til at lægge det. Der er en tendens til, at mange bruger for meget energi og økonomi på selve gulvbelægningen, men glemmer det, der skal ligge under den (undergulvet), samt at monteringen skal udføres korrekt. Der er i dag mange produkter, der er beregnet på gør det selv-markedet, og her skal du nøje forhøre dig om produktet og få vejledninger og anvisninger, der kan forberede dig på arbejdets omfang og sværhedsgrad, inden du går i gang.