Hvilke gulvmaterialer findes der?

Der findes en lang række materialer, der er velegnede til gulve, og der kommer hele tiden flere materialer og muligheder til. Gulvmaterialer deles overordnet op i trægulve, stengulve, gulve med fliser og klinker, fugefrie gulve som terrazzo og beton, halvhårde gulvbelægninger som linoleum, vinyl, kork og gummi og endelig tæppebeklædte gulve.

Du kan læse mere om de forskellige materialers fordele og ulemper i BOLIUS Fakta: Gulvmaterialers fordele og ulemper og Trægulves fordele og ulemper.

Hvilke forhold har betydning for valg af gulvmateriale?

Du skal primært vælge nye gulvmaterialer ved nybygning, tilbygning eller ombygninger. Ved nybygning eller tilbygning er du meget frit stillet i valget af gulvmaterialer, fordi der ikke er særlige forhold at tage hensyn til. Er der derimod tale om en ombygning eller renovering, er der både et eksisterende gulv og en gulvkonstruktion, som du rent byggeteknisk skal forholde dig til. Derudover kan der være arkitektoniske begrænsninger, der gør sig gældende. Hvis der er tale om en reparation i forbindelse med en skade på dit gulv, er du bundet i forhold til gulvkonstruktionen, og materialevalget vil handle om at forsøge at finde et materiale, der ligner det eksisterende mest muligt.

Det enorme udbud af produkter og materialer giver mange ideer og valgmuligheder, men gør ikke nødvendigvis valget nemmere. Når mulighederne og fristelserne er mange, er det ekstra vigtigt at holde fokus på, hvad det er, du har brug for, og hvad der er mest velegnet til rummet og funktionen.

Af rækken af hensyn, du skal tage, kan nævnes:

• Hvilke konstruktionsmæssige forhold gør sig gældende? Kræver det gulvmateriale, du har i tankerne, et særligt underlag?
• Ønsker du at etablere gulvvarme i dit nye gulv?
• Hvilke æstetiske, materiale- og farvemæssige forhold gør sig gældende i rummet?
• Hvordan vil du have gulvet skal tage sig ud - nu og på sigt?
• Hvilke krav stiller du til skridsikkerhed?
• Hvilke krav stiller du til rengøring, vedligeholdelse og reparation?
• Hvilke lovmæssige krav gør sig gældende for rummet?
• Er det et gulv, du selv vil lægge?
• Hvilke miljømæssige krav stiller du til gulvet?
• Hvor meget må gulvet koste?

Hvilke overvejelser skal du gøre dig vedrørende undergulvet?

Undergulvet er en sammenhængende flade, der ligger mellem gulvbelægningen og den bærende konstruktion, og det er den konstruktion, der skal bære selve gulvbelægningen. Den skal derfor være fast, plan og stabil og passe sammen med den gulvbelægning, du ønsker.

En typisk fejl er, at nye gulvmaterialer lægges oven på et let gyngende trægulv. Dette kan resultere i, at gulve af linoleum, vinyl eller gummi bliver hurtigt og uregelmæssigt slidt, at det nye trægulv knager, og at hårde gulvmaterialer som natursten, fliser og klinker knækker, enten fugerne eller selve stenene. Derfor er det en god idé at spartle det underliggende gulv for at gøre det plant og evt. lægge gulvplader ud for at gøre det fast og stabilt.

Derudover er det vigtigt at sørge for, at undergulvet er helt tørt, og at det er sikret mod indtrængende fugt (sidstnævnte gælder især for gulve på jord eller terrændæk), inden man lægger det nye gulv, da man ellers kan risikere fugtophobninger, der vil ødelægge undergulv og gulvbelægning. Lettere gulvmaterialer som tæpper, vinyl og linoleum skal altid fjernes. De kan ikke bruges som underlag for et nyt gulv.

Trægulve findes som bærende gulve og ikke-bærende gulve. Et bærende trægulv er et gulv, hvor gulvbrædderne eller plankerne er så tykke, at de i sig selv kan bære vægten af møbler og mennesker. Gulvet er lagt på bjælker (f.eks. mellem etager) eller på et underlag af tværgående lægter (strøer), som gulvet er sømmet fast på, og der er ikke brug for et undergulv. Brædde- og plankegulve er bærende gulve. Et ikke-bærende trægulv kræver undergulv.

Læs mere om bærende og ikke-bærende trægulve i BOLIUS Fakta: Trægulves fordele og ulemper .

Undergulve benyttes i forbindelse med ikke-bærende gulve, altså gulve, der har brug for et bærende undergulv til at understøtte selve gulvbelægningen. Et undergulv består typisk af beton eller træplader. Ikke-bærende gulve er svømmende gulve, limede og sømmede gulve og fugefrie gulve.

Svømmende gulve har et elastisk underlag lagt ind mellem det bærende undergulv og gulvbelægningen, og dermed kan gulvfladen bevæge sig frit i forhold til det bærende undergulv. I mellemlaget kan du med andre materialer forbedre isoleringsevnen i forhold til varme og lyd. Parket- og lamelbrædder lægges som svømmende gulve.

Limede og sømmede gulve fastgøres enten med lim eller søm på undergulvet. Parketgulve, halvhårde gulvmaterialer som linoleum, vinyl, kork og gummi samt metalgulve og tæpper lægges som sømmede eller limede gulve.

Fugefrie gulve som beton- og terrazzogulve lægges også på et plant og stabilt undergulv, oftest af beton.

Flise-, klinke- og mosaikbeklædte gulve lægges bedst på beton. Du kan også lægge fliser m.m. på trækonstruktioner, men det stiller nogle meget specielle krav til metode og udførelse, bl.a. skal der udlægges to plastmembraner.

Læs mere om ikke-bærende gulve i BOLIUS Fakta: Gulvmaterialers fordele og ulemper .

De fleste materialer kan lægges oven på et eksisterende gulv, dog ikke gulve af teglsten. Du skal for gulve, som støbes på stedet, f.eks. beton- og terrazzogulve, sikre, at den fugt, der tilføres gulvkonstruktionen ved støbningen, ikke skader det eksisterende gulv.

Natursten og beton er tunge materialer, og det kan stille særlige krav til undergulvet samt konstruktion i eksempelvis en etageadskillelse. Konstruktionen skal kunne bære den ekstra vægt. Tag kontakt til en byggesagkyndig eller ingeniør, hvis du er i tvivl.

Fliser og klinker vejer noget mindre end natursten og har derfor ikke samme krav til underlagets konstruktion. Det er dog meget vigtigt, at underlaget er stabilt, så der ikke opstår revner i fuger eller fliser og klinker.

Det er derfor vigtigt, at du nøje følger vejledningen for det gulv, du vil lægge, og opfylder de krav, der stilles til undergulvet. Spørg desuden producenten, hvis der er noget, du er i tvivl om.

Du skal desuden være opmærksom på den samlede gulvkonstruktions højde og sikre dig, at du stadig kan åbne skabe og døre, og at du ikke kommer over højden på dørtrin og stikkontakter. Vær ligeledes forberedt på, at du muligvis bliver nødt til at fjerne paneler og karme.

Læs mere om gulvtyper og konstruktioner i BOLIUS Fakta: Gulvtyper og gulvopbygninger, eksempler og definitioner .

Hvilke forhold har betydning for gulvvarme?

Rigtig mange materialer kan anvendes til gulv med gulvvarme. Dog skal du være opmærksom på, at materialer som træ og vinyl sætter begrænsninger for, hvor varm overfladen må blive.

Du kan læse mere om gulvvarme i BOLIUS Fakta: Gulvvarme .

Hvilke æstetiske overvejelser skal du gøre dig?

Farve- og materialekombinationerne inden for gulvbelægninger er nærmest uendelige, og for gulve gælder der nogle af de samme tommelfingerregler som for øvrige overflader:

• Det kan godt være, at du er glad for stærke farver, men dit hus er mere omsætteligt, hvis du vælger mere neutrale farver. Det skal ikke nødvendigvis afholde dig fra at vælge krasse farver, men du skal blot være opmærksom på det.
• Vælg materialer og farver, der kan holde til, at du ændrer andre farver i rummet og fornyer det. Gulve er en af de allerdyreste overflader at udskifte, så sørg for, at dit gulv kan overleve en fornyelse eller to af rummet.
• Prøv at tænke din bolig som en helhed i stedet for isoleret at indrette et rum ad gangen. Materialer eller farver, der gentages flere steder i boligen, giver en særlig kontinuitet og ro.
• Tag udgangspunkt i husets arkitektur, og vælg materialer og strukturer, der stemmer overens med huset. Som alternativ kan du arbejde med kontraster. Men husk, kontraster gør sig bedst, hvis du bruger dem på få udvalgte steder.
• Afvej valg af fliser og klinker i forhold til rummets størrelse. Vil det passe med meget store fliser i dit måske meget lille badeværelse?
• Vælg struktur og mønster i materialet, efter hvor ensartet du vil have, at gulvet skal tage sig ud. En overflade vil have en mere tydelig struktur, når du i butikken ser den meget tæt på, mens den på gulvfladen måske vil se mere ensartet ud.

Der er andre "sansemæssige" forhold, der gør sig gældende, eksempelvis de lydmæssige. De hårde overflader som natursten, fliser og klinker, tegl, metal og beton og til dels træ giver en rungende fornemmelse i rummet - både i forhold til trin, tale og almindelig baggrundsstøj. Halvhårde materialer som gummi, linoleum, vinyl og særlig kork er gode til at dæmpe lyden, noget, der måske er værd at overveje i de store køkken-alrum, mange i dag etablerer. 

Hvad skal du tænke på, når du vælger gulvoverflade?

Det er vigtigt, at du ikke blot vælger det rigtige materiale, men også vælger den rigtige overflade.

I rum, hvor der til tider ligger vand, er det meget vigtigt, at du vælger en overflade, der er skridsikker. Er badeværelsesgulvet for glat og poleret, risikerer du, at man falder. Samtidig skal du vælge en overflade, der er nem at gøre ren, og meget ru overflader har det med at samle snavs og kalkaflejringer og kan være vanskeligere at gøre rene end helt glatte overflader. Sidegevinsten ved et glat gulv er, at det giver et bedre indeklima, fordi det kan gøres grundigt rent. Det er noget, som især allergikere måske kan mærke.

Et gulvs skridsikkerhed afhænger også af den daglige rengøring. Snavs og vand kan gøre gulvene mere glatte, men for meget sæbe kan også gøre gulvene meget glatte.

Hvis du mangler råd og vejledning, så spørg forhandleren eller producenten af gulvmaterialet.

Hvor besværlig er rengøring, vedligeholdelse og reparationer på sigt?

Trægulvets overfladebehandling afgør, hvor besværligt rengøring af gulvet er. Jo glattere overfladen er (f.eks. lakeret), jo lettere er gulvet at gøre rent. Hvis massive trægulve står ubehandlede, vil slid og snavs sætte sig i det øverste lag. Fordelen ved massive brædder er, at de er nemme at afhøvle, og derefter vil trægulvet fremstå som nyt. Vær opmærksom på, at trægulve af lamelbrædder og parketgulve kun kan afhøvles ganske få gange, da du risikerer, at kernen af f.eks. krydsfinér kommer til syne.

Hvis natursten, fliser og klinker har en ru overflade, kan stenene være sværere at vedligeholde, end hvis overfladen er poleret. Natursten, fliser og klinker kan repareres, ved at enkelte sten udskiftes, men det vil ofte være synligt - især ved fugen.

Halvhårde gulvmaterialer som vinyl, linoleum og gummi er meget nemme at rengøre, fordi overfladen er glat og uden fuger, men er til gengæld stort set umulige at reparere. Udgiften til reparationen vil i mange tilfælde overstige prisen for en ny gulvbelægning.

Hvilke rum kræver særlige overvejelser?

Bryggers, entré, køkken og andre rum, hvor der er stor slitage, og hvor der spildes mest på gulvet, kræver gulvmaterialer med en god stærk overflade, der dels er modstandsdygtig over for pletter og slitage, men også over for den megen rengøring, der er netop her.

I kælderen, hvor der er mere fugtpåvirkning, er det en god idé at vælge materialer, der ikke tager skade af fugtophobning. Kork er f.eks. et af de materialer, der er mest sart over for fugt. Ligeledes skal du, hvis du vælger trægulve til kælderen, sørge for, at gulvkonstruktionen bliver korrekt bygget op.
 
Læs om istandsættelse af kælder og valg af materialer i BOLIUS Fakta: Små forbedringer af kælderen samt Store forbedringer af kælderen .

Ved valg af gulvmaterialer til vådrum er der ikke kun særlige overvejelser, du skal gøre dig, der er særlige love og regler, der gør sig gældende. Rum med afløb i gulvet betegnes som vådrum.

Hvilke love og regler gælder for gulvmaterialer?

Når du skal vælge nyt gulv, er det vigtigt, at du skelner mellem, om gulvet ligger i et vådrum (rum med gulvafløb, f.eks. badeværelse, toilet eller bryggers) eller ej. Vådrum stiller særlige krav til både konstruktion, undergulv og gulvmaterialer, og alt skal ifølge Bygningsreglementet være vandtæt. Det skal det naturligvis, for at vand og fugt ikke skal have mulighed for at sive ned i mellemliggende konstruktioner, hvor det kan medføre store og dyre direkte skader.

Af samme årsag er lægning af nye gulve i vådrum ikke gør det selv-arbejde.

Læs Bygningsreglementets krav til vådrum på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside

Læs mere om, hvordan man inddeler vådrum i forskellige zoner efter vand- og fugtpåvirkning, og hvilke krav der gælder, samt anbefalinger om overflader og konstruktion på SBi´s hjemmeside .

Af de halvhårde gulvmaterialer er det kun vinyl, der kan anvendes i vådrum. Efter at vinylet er limet til underlaget, skal samlingerne svejses, så vinylet bliver vandtæt. Svejsningen kræver certificering og skal derfor udføres af en professionel håndværker.

I vådrum er klinker, fliser og natursten meget velegnede.

Hvilke gulve kan du selv lægge?

Hvis du selv vil lægge et gulv, og du selvfølgelig har sikret dig, at det er et gulv, du gerne må lægge, er det vigtigt, at du begynder med at danne dig et overblik over, hvor stor opgaven er. Har du ikke erfaring med at lægge gulv, så start med mindre opgaver, dvs. mindre arealer, hvor udfordringerne ikke er for store. Spørg efter en lægningsanvisning der, hvor du har tænkt dig at købe gulvet. Det kan både forberede dig på opgaven og give dig en trin for trin-vejledning i det praktiske arbejde.

Stengulve er tunge, og det stiller derfor krav til underlaget, der skal være konstrueret på en måde, så det kan bære den tunge last. Derudover skal det være stabilt, så stenene ligger plant og ikke knækker. Hvis du har haft et let gulv af f.eks. træ eller vinyl og erstatter det med et stengulv, skal du undersøge, om konstruktionen kan bære det tunge gulv. Er du i tvivl, kan du søge råd hos en fagmand, f.eks. en konstruktør eller ingeniør. Muligvis vil en tømrer eller murer også kunne svare. Stengulve er nemmest at lægge i store mål som 25 x 25 cm eller 30 x 30 cm, dog er det i vådrum med afløb bedst at anvende mindre fliser, da de er nemmere at tilpasse.

De fleste halvhårde gulvmaterialer anbefales generelt ikke til gør det selv-arbejde. For mange af de materialer, der skal limes på underlaget, gælder særlige regler for limen og underlagets fugtindhold, som gør, at arbejdet skal udføres af en professionel gulvmand. Visse halvhårde gulvmaterialer og laminatgulve kan monteres som svømmende gulve, og det er dem, du selv kan lægge.

Gulve af beton og terrazzo er svære at udføre selv, fordi materialerne påføres i flydende form og desuden kræver det helt rigtige værktøj til at slibe og polere korrekt.

Derimod er der flere, der kaster sig ud i at lægge flise-, klinke- eller trægulve selv. Klinker og fliser kan være svære at lægge, især hvis der er tale om gulv med afløb; her vil det være godt med professionel hjælp. Når du selv vil udføre arbejdet, så husk at spørge grundigt om produktet der, hvor du køber gulvmaterialet, og forhør dig også om, om garantierne gælder, når du selv lægger gulvet.

Hvilke forsikringsmæssige forhold gør sig gældende?

Hvis der opstår skader eller følgeskader på grund af en utæt gulvkonstruktion, kan du ikke få dækket skaderne via din almindelige husforsikring. Her er du nødt til at tegne en udvidet rørforsikring, der dækker typiske sivningsskader. Hvis du er i tvivl, kontakt da dit forsikringsselskab. Du har også mulighed for at kontakte Forsikringsoplysningen, der giver information og rådgivning på tlf. 33 43 55 00 eller på e-mail fo@forsikringsoplysningen.dk

Hvad gør du, hvis du får problemer med dine gulve?

Hvis fejlen ligger i materialet, skal du klage der, hvor du har købt materialet, og dine rettigheder vil gælde ifølge købeloven. Ligger fejlen derimod i metoden, dvs. hvis gulvet er lagt forkert, eller konstruktionen er forkert, er det håndværkeren, du skal klage til. Ved uenighed kan du kontakte Byggeriets Ankenævn eller Gulvbranchens Ankenævn, og via Forbrugerstyrelsen vil du kunne blive vejledt i forbindelse med en eventuel sag.

Læs om klageinstanser og klagemuligheder i BOLIUS Fakta: Klager over håndværkeren

Læs også mere om klager og rettigheder på Forbrugerstyrelsens hjemmeside.

Hvilke miljømæssige forhold gør sig gældende?

Når du skal vælge nyt gulv, er der en række miljømæssige forhold, der også er værd at kigge på som forbruger. Det gælder både materialernes samlede miljøbelastning, fra produktion til bortskaffelse, og de lugte og gasser, de kan afgive til indeklimaet.

En ulempe ved materialer som linoleum og især gummi er, at disse materialer i større eller mindre grad afgiver lugte, gasser eller stoffer, der især i de første år kan være generende. Også kork, som ellers er et naturprodukt, kan irritere slimhinderne, da kork især i starten afgiver stoffet fenol. Den olie, som flere materialer mættes eller overfladebehandles med, kan også afgive opløsningsmidler til indeklimaet. 

Der er stor forskel på, hvor meget energi og hvor mange andre ressourcer der skal bruges til fremstilling af de forskellige gulvmaterialer. Derfor ser man også på ressourceknapheden. Der er (i denne sammenhæng) rigelige forekomster af både ler og de gængse natursten samt råolie, som anvendes til fremstilling af vinyl og gummi, så for disse materialer er der ikke nævneværdige problemer. Et materiales samlede energiforbrug vurderes også ud fra dets levetid, jo længere holdbarhed, des mindre energiforbrug. Derfor er det også vigtigt, at du vedligeholder dit gulv tilstrækkeligt, så levetiden forlænges.
 
Energiforbruget er lavt for vinyl, men tilsætningen af de blødgørende midler som phthalater kan give luftgener, hvis de afgives til indeklimaet i store mængder. Derudover vaskes de ud, når gulvet gøres rent, og ender dermed i spildevandet. Bortskaffelsen af vinyl er desværre også en belastning for miljøet, fordi der dannes sure gasser ved forbrænding.

For trægulve gælder det særlige aspekt, at det er vigtigt at anvende træ, der kommer fra en bæredygtig produktion. Det kan især være et problem for tropisk træ, hvor det kan være svært at være sikker på, om træet er blevet fældet og bearbejdet under ordentlige forhold. Overvej af den grund at bruge andre træsorter eller materialer.

I 1994 blev Dansk Indeklima Mærkning (DIM) etableret. Dansk Indeklima Mærkning er et dansk initiativ, og produkter, der er mærket med DIM, er testet for afgasning. Derudover findes der en indeklimarelevant vejledning om, hvordan du lægger/monterer, vedligeholder og rengør gulvmaterialet bedst muligt. Desuden vil der med produktet følge en angivelse af, hvor mange dage efter montering det kan forventes, at materialet afgiver lugt eller sundhedsmæssige og miljøskadelige stoffer.

Få mere information om Dansk Indeklima Mærkning på Teknologisk Instituts hjemmeside.

Ligeledes i 1994 blev det muligt at miljømærke gulve. Ønsker du at vælge et gulv med en lav miljøpåvirkning, kan Svanemærket være en god rettesnor.

Få mere information om svanemærkeordningen på Miljøsekretariatets hjemmeside: www.ecolabel.dk/

Læs derudover om svanemærkeordningen i BOLIUS Fakta: Miljømærkning.

Hvilke gulve kan genbruges?

I nogle tilfælde gør det ikke noget, at materialerne er slidte, men lidt ekstra patina er ligefrem et plus, og da kan man som alternativ til nye varer købe genbrugsmaterialer. Dette gælder især for træ, men også for fliser, klinker og visse typer sten. Ulempen kan være, at du ikke kan finde en tilstrækkelig mængde materialer. Vær dog også opmærksom på, at visse materialer, særlig natursten, kan være ret eksklusive genbrugsmaterialer, så det er ikke sikkert, at det er billigere, selvom det er brugte varer.

Genbyg er et byggemarked, der har specialiseret sig i genbrugsmaterialer, og du kan her lede efter særlige byggematerialer. Du har også mulighed for at søge på deres hjemmeside: www.genbyg.dk/