Hvornår trænger gulvet til afslibning og behandling?

Uanset kvalitet vil trægulve indimellem kræve en total afslibning og ny overfladebehandling for at blive flotte og lette at holde rene igen. Afslibning er dog ikke noget, du skal foretage i tide og utide, for gulvbelægningen bliver alt andet lige tyndere for hver gang, og selv med nænsom afslibning vil et trægulv kun kunne klare et begrænset antal slibninger i sin levetid.

Er lakken slidt igennem, eller er træets overflade meget ridset og hakket, er en afslibning dog nødvendig. Til gengæld er du så frit stillet med hensyn til, hvilken overfladebehandling gulvet skal have - lak, olie eller sæbe - med de begrænsninger, træsorten sætter. Alle behandlinger har deres fordele og ulemper, og hvilken du vælger, er i høj grad også et spørgsmål om, hvad du synes er pænt.

Afhøvling eller afslibning?

Egentlig afhøvling bruges normalt på meget ujævne eller medtagne bræddegulve af blødere træ som f.eks. fyrretræ. Afhøvling overlades bedst til professionelle gulvafhøvlingsfirmaer, mens flere og flere vælger selv at foretage en afslibning af gulvet. Slibemaskiner og tilbehør kan lejes i byggemarkeder og hos mange farvehandlere, men tag ikke fejl - selvom det lyder let, kræver det betydelig håndværksmæssig kunnen at afslibe et gulv med et godt resultat.

Kan dit gulv tåle afslibning?

Afhængigt af kvalitet vil et massivt gulv kunne klare flere slibninger end et lamelgulv. Massive gulve i form af brædder eller parket er samlet med not og fjer, og disse gulve må ikke slibes så langt ned, at samlingen svækkes. På et bræddegulv kan man stikke et metalblad ned i samlingen for at måle højden ned til fjeren, mens man på parket- og lamelgulve kan inspicere tykkelsen ude ved kanten ved at fjerne fejelisten og stikke et lille spejl ned.

Lamelgulve er bygget op af flere lag, typisk spånplade, en billigere træsort og et slidlag af massivt træ øverst. Det er slidlagets tykkelse, der bestemmer, hvor meget lamelgulvet kan slibes. De bedste kvaliteter har et lag på op til ca. 6 mm. De billigste lamelgulve har kun et slidlag, der svarer til en tynd finér, ca. 2 mm, og de kan dårligt tåle en afslibning, uden at næste lag kommer til syne. Laminatgulve kan slet ikke slibes, da slidlaget er plastlaminat og ikke træ.

Sådan sliber du gulvet af
Vælger du selv at slibe gulvet, er første trin at sørge for, at alle synlige søm er dykket 2-3 mm ned under overfladen, og at fjerne fejelister langs fodpanelerne.

Gulvslibemaskinen har en slibevalse, der monteres med slibepapir i forskellige korn fra 16 til 100, og gulvet skal slibes tre gange - grovslibning, mellemslibning og finslibning. Grovslibningen foretages diagonalt på brædderne med korn 16 eller 24, mellemslibningen foretages med korn 40 eller 60 på tværs og på langs, og finslibningen med korn 80 eller 100 foretages altid på langs ad træet.

Er gulvet lakeret eller malet, bruges slibeolie som smøremiddel, så det afslebne støv ikke brænder sig fast i båndet hele tiden. Er der tale om et helt jævnt gulv, f.eks. parket eller lamel, der kun lige skal have slebet overfladebehandlingen af, kan det komme på tale at bruge en rondelslibemaskine i stedet for gulvsliberen.

Til kanterne kan lejes en kantslibemaskine, men har du selv en båndslibemaskine eller en kraftig excentersliber, kan den også bruges. Til hjørner, dørtrin og snørklede steder bruges en kombination af deltasliber, malingsskraber og slibeklods.

Efter endt slibning støvsuges gulvet meget grundigt for alt støv. Hvis du ikke skal overfladebehandle gulvet umiddelbart efter, er det en god idé at dække det af, da det nyafslebne træ er meget modtageligt over for snavs og væde.

Sørg for at få dig en grundig snak med udlejeren af maskinerne om gulvet. Han vil også kunne give dig nogle gode råd om brugen af maskinerne og sørge for, at du bruger de rigtige materialer.

Lud- og sæbebehandling

Er gulvet af lyst træ, og ønsker du at bevare det lyse udseende, skal gulvet behandles med lud, så træets gulningsproces standses. Bemærk, at der anvendes forskellige typer lud til nåletræs- og løvtræsgulve. Luden påføres jævnt på langs ad gulvbrædderne og skal tørre i nogle timer. Herefter slibes overfladen let med korn 100, og gulvet støvsuges grundigt. Ludbehandling kan ikke bruges på mørke ædeltræsgulve.

Har du et gammelt trægulv, evt. med spor af ormehuller, kan du i stedet for olie vælge at behandle gulvet med sæbe. Det giver en flot, rustik overflade. Rigtigt udført er sæbebehandlingen rimeligt modstandsdygtig, men kræver dog ofte vask og er ikke så solid som en olieret overflade.

Sæbehandlingen gentages mindst tre gange for at mætte træet. Vil du fremhæve og bevare det hvidskurede look, kan du bruge en speciel sæbe, der er tilsat hvidt pigment. Vedligeholdelse fremover foregår med samme type sæbe, evt. indimellem med sæbespåner.

Behandling med olie

Til behandlingen bruges hærdende olie, der kan fås med og uden hvidpigmentering. Den hvidpigmenterede bruges på ludbehandlede lyse træsorter, hvis du ønsker at forstærke det hvide look. Oliebehandling giver en smuk silkemat overflade, der er temmelig modstandsdygtig over for smuds og slid. Oliebehandlingen giver ikke så stærk overflade som lak, men den er nemmere at friske op på de områder af gulvet, hvor det bliver slidt, f.eks. ganglinjer og rundt om spisebordet.

Olien skal arbejdes grundigt ned i træet med pensel eller rulle i et pænt lag, og den skal have lov at stå i ca. 30 minutter, inden den overskydende olie tørres væk. Næste dag mellemslibes gulvet med slibefilt eller skuresvamp, evt. med maskine, og derefter skal det have endnu to tynde lag olie med seks-otte timers mellemrum, hvor overskydende olie igen tørres af.

Mindst seks timer efter sidste lag poleres gulvet med skuresvamp eller med en rondelslibemaskine med polereskive. Der kan være forskel på olietyper, så følg leverandørens anvisninger nøje. Gulvet skal fremover vaskes med sæbespånevand.

OBS! Vær forsigtig med de klude og andet, der har været i kontakt med olien. Smides de olievåde klude i en lukket affaldsspand eller pose, kan de selvantænde.

Behandling med lak

Lak giver en slidstærk overflade i mat, halvblank eller blank, der er nem at holde ren, men vedligeholdelse med nye lag lak senere hen skal ske, inden det gamle laklag slides igennem. Der er flere slags lak at vælge imellem, både vandbaserede og med opløsningsmidler. De vandbaserede lakker er velegnede til gulve, der udsættes for almindeligt slid, og de har den fordel, at de gulner mindre end andre typer lak, samtidig med at de er ufarlige at påføre.

Lakker baseret på sprit eller cellulose giver en meget slidstærk overflade med en gylden glød. Disse lakker er egnet til gulve med megen trafik og f.eks. trappetrin. Lakkerne kræver dog god ventilation og sikkerhedsforanstaltninger som åndedrætsværn. Endnu stærkere er tokomponent-isocyanatlak, der også anvendes til industrigulve. Denne type lak kræver omfattende beskyttelsesforanstaltninger, så læs sikkerhedsanvisningerne nøje inden brug.

Lak påføres gulvet med pensel eller rulle i et jævnt lag og skal have lov at tørre nogle timer, afhængigt af type, inden mellemslibning med slibepapir korn 120 og støvsugning. Der påføres to-tre lag lak. Følg brugsvejledningen nøje. Ved senere genlakering af gulvet bruges helst samme type lak. Bruges f.eks. en spritbaseret lak oven på en vandbaseret lak, vil lakken koge op og krakelere.

Rengøring af olierede og lakerede trægulve foretages ved at støvsuge og tørre af med en hårdt opvredet klud. Vask foretages med sæbespånevand eller egnet plejemiddel - hverken sulfo- eller ammoniakbaserede rengøringsmidler.