For otte år siden blev Stines forældres nabogrund til salg. En fredet jordlod med tæt bevokset skov, men med ret til at opføre et helårshus. Der var god økonomi i at bygge nyt hus dengang. Håndværkerpriserne var lave, og renten var på vej ned.

Stine Oppfeldt i skoven - hendes sande element.

- Jeg savnede skovene omkring Hvalsø, hvor jeg er født og opvokset, og det passede med, at vi ventede vores første barn og skulle finde en bolig til det nye familieliv, fortæller Stine.

- Vi satsede på, at byggetilladelsen gik igennem, og solgte på et par måneder vores hus i Kalundborg. Jeg skrev under på salgspapirerne, da jeg lå på fødestuen, smiler Stine.

 

På hele grunden er der lagt trædæk ud som gangbroer og terrasser.

Ventede på byggetilladelse i to år

Familien Oppfeldt Hendriksen flyttede ind i et lejet hus for enden af grusvejen og ønskede at begynde byggeriet hurtigst muligt. Men på grund af fredningsbestemmelser på deres jordlod måtte de vente i to år på at få byggetilladelse. Myndighederne skulle vurdere både husets udseende, placering og beplantning, og kommunen, derudover skulle projektet besigtiges af Roskilde Amt, Fredningsnævnet, Danmarks Naturfredningsforening og andre lokalforeninger med interesse i naturen. To gange fik de afslag på deres forslag.

Klassisk beliggenhed

- Vi var klar til at bygge huset ind i skrænten og camouflere det mest muligt. Men så valgte Fredningsnævnet vores sidste forslag, som vi i øvrigt allerhelst ville have. En høj beliggenhed langs en eksisterende vej, med gode tilkørselsforhold, sol fra syd og i læ fra bakken. Deres ræsonnement var, at hvis huset var blevet bygget for 100 år siden, da man byggede skovhuse, ville man også have valgt denne beliggenhed. På Carl Emils 1-års-fødselsdag tog vi første spadestik, med en gravko, og jeg var allerede gravid igen.

Masser af bærbuske er plantet på grunden.

Finsk bjælkehus med masseovn

Lars og Stine fandt det finske firma Rosendahl på nettet og bestilte huset som samlesæt, transporteret hertil på lastbil. De fandt håndværkere i Danmark, der havde arbejdet med Rosendahl-husene før. Arkitekt Flemming Abrahamsson fra firmaet ”Fornyet Energi”, der forhandler masseovne, tegnede husets grundplan, centreret omkring en masseovn. Masseovnen er tilpasset husets størrelse og type.

- Stilmæssigt havde vi været langt omkring, men økonomien bestemte. Med træ fik vi flest kvadratmeter for færrest penge, fortæller Stine.

Grunden er indrettet med stor omtanke for skoven og naturen

Vaccineret mod vintre uden vinduer

- Jeg er selv vokset op med forældre, der satte huse i stand. Min far var god til det, han så det som en investering, men jeg er færdig med vintre uden vinduer og håndværksarbejde klokken fire om morgenen i mørke. Mine forældre købte deres gård i 1978, da jeg var 5 år. Da jeg var 18 år, var de stadig i gang med ombygningen.

Komprimeret byggeforløb

Lars tog orlov i tre måneder. Han kørte byggestyring på fuld tid og gjorde brug af sine erhvervsmæssige evner som leder. Han havde daglig kontakt til deres tømrer i den periode.

- Jeg føler ikke, at jeg har boet i et byggeprojekt, under opførelsen af vores hus. Det var afgørende, at vi boede i et andet velfungerende hus, men tæt på byggepladsen, kun 500 meter herfra, fortæller Stine.

Tillid til håndværkere

Håndværkerne fik lov til at tage mange faglige beslutninger undervejs og har været loyale. Familiens spots i entreen blev f.eks. rettet seks år efter, at huset var færdigt, da lyset gik ud på grund af en løs tilslutning.

- Hvis man har for store forventninger til, at alt skal være lige, bliver det meget vanskeligt at bygge hus. Vi var tolerante, fordi vi selv styrede. Det holdt også prisen nede. Når man bor i et træhus, kan man i øvrigt let udskifte et bræt selv, forklarer Stine.

Masseovnen varmer huset op, i skuret opbevares brænde, som indsamles og kløves i skoven.

Træer og solen som energikilde

Familien ønskede at bruge brændet fra deres egen skov som primær varmekilde. Til masseovnen bruger de 23 kubikmeter brænde om året. De har solfanger på taget til varmt vand i sommerhalvåret samt til gulvvarme. De har passiv varme fra solen i de store vinduer mod syd, og de små vinduer mod nord begrænser varmetabet.

- Vi vil gerne have solceller til strøm og luftgenvinding. Vi passer på miljøet omkring os og er bevidste om at forurene mindst muligt, fortæller Stine.

Effektivt baderum

- Når man er vokset op i et hus med kakkelovn, er det en luksus at have varme døgnet rundt. Vi har valgt en stor varmtvandsbeholder, så ingen skal gå i koldt bad. Vi har to brusere og to håndvaske. Vores tre børn kan være i bad på samme tid. Smart og praktisk. Vandinstallationerne er samlet i den ene ende af huset for at holde byggeudgifterne nede.

Nye vægge til egne private rum.

- Det er dejligt med et åbent køkken-alrum, når man har små børn, men med store børn giver det uro. Nu ønsker vi at sætte døre og skillevægge i vores åbenplans hus, så vi undgår støj, fortæller Stine.

Husets køkken-alrum

- Vi har store forventninger til at være sammen. Men også til, at hvert familiemedlem kan få sin egen yndlingsplads. Der skal være plads til børns liv, men vi voksne har også brug for egne private rum. Vi ønsker at få lavet et forældrebadeværelse og en ekstra stue. Vi har været ude med pinde og sat af til en udbygning.

På grunden er der bygget en stor klatreborg til børnene

Hurtige beslutninger

- Når vi ser tilbage, har vi haft lidt for travlt. Havedøren i børneværelset var slet ikke nødvendig, fordi værelset vender mod det mørke nordvest, og nu trækker det bare ind. Vi havde heller ikke behøvet den pæne og alt for lille hovedindgang. Den er ubrugelig og er nu depot for rod. Når man kommer ind i et hus, vil man gerne have kontakt til menneskene i huset. Det har vi fra verandadøren, som var tænkt som bryggersindgang.

Bedste rum

- Vores veranda fungerer rigtig godt. Her kan man sætte sko og barnevogne i tørvejr og her kan man grille og få drinks, når det regner. Jeg elsker det gode dagslys i stuen, når den tidlige forårssol kommer ind og varmer. Og jeg er glad for mit spisekammer, for jeg kan handle billigt ind ved storindkøb en gang om ugen og have plads til varerne. Kun mælk skal jeg købe hver dag. Om sommeren er vi selvforsynende med frugt og grønt fra drivhus og have. Om vinteren kan jeg klare at sne inde en hel uge. Nogle gange er der væltede træer og snestorme. Naboerne er helt rolige, de kender mit spisekammer.

Stines højtskattede spisekammer

Rart træhus med godt indeklima

Huset er beklædt med fyrretræ såvel indvendigt som udvendigt og kom grundmalet fra fabrikken. Stine og Lars har selv malet huset indvendigt med linolielud med hvidt pigment. Udvendigt har de givet huset hvid dækkende træbeskyttelse, og det vil fremover kræve en del vedligeholdelse.

Her i skoven er der som på en øde ø

- Jeg har tænkt det her sted som modstykke til min daværende arbejdsplads i et skolemiljø med mange stimuli. Herude kan man lytte til træernes brusen og lade blikket hvile. Vi bruger naturen omkring os. Min mand går på jagt. Vi cykler og tager til badesøen. Vores holdning til, at børn ikke hele tiden skal overvåges af voksne, er der plads til her, siger Stine.

 

Stine bruger meget tid på kreative ting blandt andet at væve i smukke farver og mønstre.

Fællesskaber går over mange kilometer

- Når man bor på landet, bruger man naboerne fra hele nærområdet. Vi henter hinandens børn og inviterer hinanden til mad. Vi er tre par, der mødes i påsken og laver brænde. Ses til jul og drikker et glas portvin. Når vi holder sommerfester, er flere generationer repræsenteret. Det er et homogent og fantastisk fællesskab. Børnene går tit ned til min mor og far, hvor der lige nu er kattekillinger. Når børnene kommer med skolebussen, et par kilometer herfra, mellemlander de hos mormor og morfar.

Liv - ikke overlevelse

- Mine interesser er min have, mit arbejde og min familie. Jeg har valgt at være hjemmegående, så jeg kan få nogle gode oplevelser med min familie, ud over blot at have overblik og kontrol. Jeg vil noget specielt som mor, og det er nu, ikke når børnene er blevet store. Jeg var lærer på en specialskole, men de år med små børn var for hårde. Man er nødt til selv at planlægge, hvad man vil med sine børn, ellers når man det ikke.

- Lars forsørger familien nu. Han arbejder meget, og jeg skal kunne klare det hele selv på hjemmefronten. Der afsat tid til, at jeg tager en master i specielpædagogik og læser væveteori i København.

Forpligtende beliggenhed

Familien er bevidst om at være del af et historisk landskab.

- Vi vil skabe en blandingskultur frem for en monokultur i vores skov. Vi vil bevare træarterne, så skoven er modstandsdygtig over for storm og sygdom. Skoven skal blive ved med at være en skov og bevare sin rigdom. Vi føler en forpligtelse over for børnene i forhold til at give dem viden om naturen. De har selvfølgelig også årskort til Lejre Forsøgscenter.

 Fakta om skoven, træhuset og familien i Hvalsø.

•    I huset bor Stine, som er hjemmegående, studerende og specialskolelærer (35), Lars, som er skibsinspektør (42), og sønnerne Carl Emil på 8 år, August på 6 år og Valdemar på 3 år.

•    Familien købte grunden i 2001. Pris: 850.000 kr.

Grunden er på 13,5 tønder land og stod med skov på hele jordloddet, hovedsagelig nåleskov. Familien har ryddet en del af skoven og bygget et træhus i lysningen.

•    Husets er på 200 kvadratmeter og stod færdigbygget i 2002.

•    Prisen på huset blev holdt på 1,2 millioner, inklusive håndværkertimer og tilslutning til vand og strøm.

•    Familiens jordlod er en del af det fredede Særløse Overdrev i Lejre.

Deres grundejerforening udgøres af fire jordlodder. På de øvrige tre jordlodder er der køer og spejderhytter.

•    Den kombinerede klatrevæg og legehuset er en selvbygjulegave fra morfar, som har eget savværk og aftager træ fra skoven. Morfar har også designet og bygget bænkene til familiens bålplads i haven.

•    Stine har fået hjælp til havens udformning af havearkitekt Mette Østergaard. Haven er gødet med hestepærer og er anlagt med træflis. Begge dele leveret af naboer.

•    Stine går til vævning hos sin mor, som har en væveskole og butik, hvor hun sælger garn og uld.