Skal trælisterne være af billigste kvalitet, eller skal de både være færdigmalede og uden knaster? Og hvornår skal de i øvrigt være sat op?

Der er mange detaljer at holde styr på og blive enige om for boligejer og håndværker, når der skal laves håndværksarbejde i hjemmet.

Forbrugeraftale skulle gøre aftaler bedre

Derfor præsenterede flere organisationer, deriblandt Forbrugerrådet, Byggeriets Ankenævn og Erhvervs- og Byggestyrelsen, i 2006 Forbrugeraftalen. Det er et seks sider langt dokument, som skal gøre samarbejdet mellem boligejer og håndværker nemmere ved at dokumentere, hvad der blev aftalt. Dermed kan stridigheder undgås.

Men halvandet år efter lanceringen, aner flertallet af danske boligejere slet ikke, at Forbrugeraftalen findes. Og kun et fåtal af de, der kender aftalen har valgt at bruge den. Det viser en undersøgelse, som Public Affairs Group har gennemført med støtte fra Realdania.

Kun 2 procent har brugt Forbrugeraftalen

1.041 danske boligejere, som har haft håndværkere indenfor døren i løbet af det sidste års tid, er blevet udspurgt om deres kendskab til Forbrugeraftalen. Og svarene er nedslående. Kun 11 procent af de adspurgte kender til aftalen, og andelen af boligejere, som har valgt at bruge aftalen er endnu mindre, nemlig 2 procent. Det svarer til 21 af de adspurgte.

Forbrugeraftalen opleves som for omfattende

Boligejerne er også blevet spurgt om, hvorfor de ikke benytter aftalen, trods kendskab til den. Her svarer næsten en tredjedel, at de ikke har brugt aftalen, fordi de mener, den er alt for omfattende.

Boligejerne oplever også nogle af punkterne i aftalen som irrelevante, især i forhold til mindre opgaver. Og de føler, at det signalerer mistillid og "juristeri" at lave en så detaljeres skriftlig aftale.

Brugere er glade for Forbrugeraftalen

Det paradoksale ved undersøgelsen er, at de få, som både kender og bruger Forbrugeraftalen, har oplevet, at den skriftlige aftale havde "afgørende" eller "stor" betydning for, at deres bygge- eller håndværksopgave forløb effektivt og professionelt.

Light-udgave kan bruges til mindre håndværksopgaver

Rapporten efterlyser derfor en "light"-udgave af aftalen, så langt flere vil bruge den fremover.

"De organisationer og styrelser, der har udviklet konceptet bør derfor overveje at udarbejde en "light"-udgave, som i højere grad passer til de mindre bygge- og håndværksopgaver, der beløbsmæssigt ligger mellem 50.000-100.000 kr.", fastslår rapporten.

Det er omkring halvdelen af alle bygge- og håndværksopgaver, som ligger i det beløbsleje.

Light -udgave holder måske ikke i retten

Direktør for Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen, er dog ikke umiddelbart positiv stemt over for en "light"-udgave af forbrugeraftalen.

- Jeg er ikke voldsomt optimistisk i forhold til at lave en aftale, som er meget mere lettilgængelig. Det, der er vigtigt, er jo, at aftalen holder rent juridisk, så vi skal passe på, at vi ikke vildleder mere, end vi vejleder, siger Michael H. Nielsen.

Kort tid at udfylde forbrugeraftale

Jurist i Forbrugerådet, Tina Dhanda, synes, at det er enormt ærgerligt, at der ikke er flere, der kender til Forbrugeraftalen. Men heller ikke hun er glad for at skulle forkorte Forbrugeraftalen.

- Aftalen virker måske omfattende, når man printer den ud, men mange af siderne er vejledning af, hvordan aftalen skal forstås. Hvis man mener, at man er enige, kan det ikke tage lang tid at udfylde. Og viser det sig, at det tager lang tid, så var man jo ikke enige, og så er det netop en god investering, siger hun.

En aftale skaber ikke mistillid

Det må ikke opfattes om et udtryk for mistillid at lave en skriftlig aftale, understreger Tina Dhanda.

- Langt de fleste problemer opstår, fordi at parterne ikke har fået afstemt deres forventninger og fået snakket projektet igennem. Derfor er en skriftlig aftale i begge parters interesse, fastslår hun.

Mere information skal gøre Forbrugeraftalen kendt

Direktør for Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen mener, at der ligger der en stor opgave for de forskellige organisationer i at informere om Forbrugeraftalen.

- Læren af det her er, at der skal ganske meget information, markedsføring og dokumentation for at udbrede kendskabet, siger Michael H. Nielsen.

Resultater fra undersøgelsen Ca. 1 ud af 10 boligejere kender Forbrugeraftalen, og ved hvad den indeholder. Næsten 7 ud af 10 mener, at det er en klar forudsætning for en god og professionel aftale, at aftalen bliver dokumenteret skriftligt. Tilfredsheden med Forbrugeraftalen er høj blandt den minoritet af boligejere, som faktisk har brugt aftalen ved bygge- eller håndværksopgaver. Kilde: Rapporten "Professionalisering af relationerne mellem byggevirksomheder og privatkunder", 2007, udgivet af Realdania.