Hvad er byggesjusk?

Den korte definition er, at alle former for håndværksmæssige arbejder som ikke er udført korrekt kan kaldes byggefejl og byggesjusk. Også selvom ingen måske har "sjusket" i ordets egentlige betydning.
 
At "sjuske" betyder som bekendt at være skødesløs og er det modsatte af at være omhyggelig og gøre tingene ordentligt. Så "byggesjusk" må strengt taget defineres som mangel på omhu hos den eller dem der udfører et byggearbejde, typisk håndværkere eller gør det selv'ere. Resultatet af byggesjusk er det man på byggesprog kalder "fejl og mangler", altså arbejde som ikke er udført korrekt, ifølge normer, standarder, regler og andre forskrifter eller kutymer.

Man kan mene, at det ikke er samtlige fejl og mangler ved et byggearbejde der skyldes sjusk i ovennævnte betydning. At fejl og mangler både kan og vil opstå selvom alle implicerede parter udviser omhyggelighed, alene fordi en byggeproces er for kompliceret til at fejl helt kan undgås. Det er dog i mange sammenhænge en ganske uinteressant og teoretisk skelnen. Det der er vigtigt for dig som kunde til håndværkerarbejde (eller som gør det selv'er) er jo, om det udførte er korrekt eller fejlagtigt. Hvis ikke det er korrekt udført bør det rettes, uanset om årsagen er skødesløshed og sjusk eller andet.

Det er dog vigtigt at du holder dig ovennævnte betragtning for øje, altså at ikke alle fejl skyldes sjusk i betydningen "skødesløshed" og mangel på omhyggelighed, så du ikke klandrer håndværkeren urimeligt. Byggearbejder ER ofte meget komplicerede, og i et vist bagatelagtigt omfang må man som kunde til håndværkerarbejde leve med, at fejl kan opstå, selv for de bedste håndværkere. Grove fejl vil dygtige håndværkere undgå, og samtlige fejl, uanset størrelse, skal naturligvis rettes. Sjusk eller ej.

Byggesjusk kan altså i praksis sidestilles med samtlige fejl og mangler der måtte være ved et byggearbejde, alt som ikke er korrekt udført. Også selvom årsagen ikke altid er skødesløshed og "sjusk". Derfor vil vi i det følgende mere tale om fejl og mangler end om byggesjusk, selvom vi for den sproglige variations skyld ind imellem kalder det byggesjusk. 

Hvordan afgøres om noget er byggesjusk?

For at et håndværksmæssigt arbejde kan kaldes korrekt udført skal det overordnet set leve op til:

• De generelle love, regler, anvisninger, vejledninger, kutymer etc. som den udførende kender eller bør kende til som professionel håndværker
• De specifikke krav som kun gælder for det enkelte projekt, f.eks. formuleret i kundens (altså din) beskrivelse af hvilket arbejde håndværkeren skal udføre, eventuelle projekttegninger m.v.

Hvis arbejdet ikke udføres i overensstemmelse med dette, er der tale om byggesjusk.

Men der er til gengæld ikke tale om byggesjusk hvis det udførte blot ikke lever om til dine (uformulerede) forventninger. Hvis du ikke har haft gode beskrivelser og tegninger til håndværkeren, kan det være at du forventer mere end håndværkeren er, eller burde være, klar over, og så bliver du nok skuffet og vil være tilbøjelig til at klandre håndværkeren for byggesjusk. Men hvis håndværkeren har overholdt alle de generelle krav og de (måske få) krav du har stillet, kan han jo ikke gøre mere. Så for at du ikke skal opleve bristede forventninger, er det vigtigt, at du på forhånd præciserer hvad du ønsker at få lavet så håndværkeren har noget at gå ud efter (i beskrivelser og projekttegninger).

 

Hvorfor opstår byggesjusk?

Fejl i byggeriet kan skyldes mange forskellige ting, og den "skyldige" kan både være håndværkere, producenterne af byggematerialer, din eventuelle rådgiver (arkitekt, bygningskonstruktør, ingeniør) eller dig selv som opgavens beslutningstager (bygherre). Afhængig af din opgaves karakter, kan det derfor nogle gange være meget vanskeligt at placere ansvaret for en  byggefejl.

Det kan bl.a. være, at du har sat alt for få penge af til et projekt, at du og håndværkeren har vidt forskellige målsætninger, dårlig projektering og planlægning, valg af for dårlige materialer, manglende tekniske anvisninger, dårlig koordinering og byggeledelse og at der ikke føres tilsyn med byggeriet og kvaliteten af det.

De fleste former for byggesjusk skyldes dog nok håndværkerne. Selvom der findes mange ansvarsbevidste og dygtige håndværkere, og flere brancheorganisationer gør en del ud af at minimere byggesjusk, opstår byggesjusk desværre stadig for ofte. I 2004 lavede Erhvervs- og Byggestyrelsen en opgørelse, der viste, at der bruges omkring 12 mia. kr. om året på at rette byggefejl og sjusk. Og hvor kedeligt det end er, bunder de fleste byggefejl og eksempler på byggesjusk desværre i bevidste handlinger og prioriteringer.

Overordnet ligger der i det meste byggeri en interessekonflikt imellem dig og håndværkerne. Du vil have udført et godt stykke arbejde så hurtigt og billigt som muligt, mens visse håndværkere næsten kun tænker på at tjene mange penge så hurtigt som muligt. De to forhold er ikke altid forenelige. Derfor er man f.eks. i meget store byggeprojekter begyndt at indføre en ny samarbejdsmodel, kaldet partnering. Partnering går ud på, at et givet byggeprojekt fra start til slut udføres på en måde, hvor alle parter tidligt i forløbet og i en åben stil definerer fælles mål og samtidig har helt klare og rene linjer for, hvem der har ansvar for, og hvem der får betaling for hvad. Partnering er så vidt vides endnu ikke forsøgt anvendt på private byggeprojekter til boligejere.

Din rolle i et byggeri er enormt vigtig. Især ved større, mens også ved mindre, byggeprojekter, er det dig, der har ansvaret for det samlede byggeri. F.eks er det dig, der får en byggetilladelse af kommunen, og dermed er du ansvarlig for, at det færdige byggeri er udført i overensstemmelse med gældende love og bestemmelser. Løber du meget tidligt i et projekt fra dit ansvar som bygherre, er der større risiko for både byggesjusk og generelle problemer og tvister imellem dig og håndværkerne.

Meget byggesjusk opstår allerede inden byggeriet er gået i gang på grund af:

• Urealistiske forestillinger om forholdet imellem ønsker og økonomi.
• Utilstrækkelig eller slet ingen planlægning og projektering (dårlige eller mangelfulde tegninger og beskrivelser).
• For lidt fokus på de indledende fasers betydning for byggeriets samlede forløb.
• Valg af for ringe materialer samt besparende og dårlige løsninger.
• For hyppig og ukritisk brug af nye materialer og nye konstruktionsprincipper.
• Håndværkeres og entreprenørers dårlige planlægning af den praktiske udførelse af arbejdet.

Det meste byggesjusk opstår dog under selve udførelsen af byggeriet på grund af:

• Boligejeres manglende viden og erfaring til selv at udføre arbejdet (gør det selv-arbejde).
• Dårligt samarbejde og koordinering, især på tværs af faggrupper, dvs. ringe byggeledelse.
• For mange ændringer af byggeriet under selve udførelsen.
• Forkert udførelse/opbygning/montage af bygningsdele og materialer.
• Valg af for ringe materialer.
• Forkert håndtering af de valgte materialer.
• Utilstrækkelig eller slet ingen kvalitetssikring i form af internt eller eksternt tilsyn med byggearbejdet.

Hvilke konsekvenser kan byggesjusk få for dig?

Byggesjusk kan ramme dig og din bolig på flere forskellige måder. I værste fald kan byggesjusk føre til, at nogen kommer til skade, men byggesjusk føres oftere til mindre holdbare løsninger, skader på huset, økonomiske tab og mange ærgrelser.

Byggesjusk kan bl.a. give alvorlige fugt- og elskader. Fugtskader øger risikoen for skimmel, råd og svamp, som kan udvikle sig relativt hurtigt. Fejl på elinstallationer kan i værste fald ende med en brand.

Især de større skader kan blive dyre, hvis forsikringen ikke dækker. Mange byggefejl opdages først, når en bygningssagkyndig gennemgår huset i forbindelse med et salg, og både skjulte og synlige fejl kan gøre det vanskeligere at sælge huset eller betyde, at du må gå væsentligt ned i pris.

Derudover kan du komme til at bruge meget tid og energi på at få placeret ansvaret for fejlene og få dem udbedret. De synlige fejl kan også være et dagligt irritationsmoment.

Hvor opstår byggesjusk typisk?

Byggesjusk kan opstå mange forskellige steder, men der er nogle bygningsdele, som er mere udsatte end andre. Det er typisk dem, hvor arbejdet er relativt teknisk og kræver en del erfaring ved udførelsen.

Der opstår flest skader i overgangene mellem de enkelte bygningsdele, f.eks. mur og tag, som også ofte adskilles af forskellige faggrupper. Byggesjusk ses ofte:

• i og omkring taget
• i forhold til husets generelle styrke, stivhed og stabilitet (især styrke overfor blæst)
• i vådrum (vandtætning af gulve og vægge osv.)
• i trægulve opbygget på et lag af strøer (hævet trægulv).

Eksempler på byggesjusk kan ses i BOLIUS Fakta: Byggesjusk, en eksempelsamling .

Findes der en forsikring, der dækker byggesjusk?

De fleste almindelige husforsikringer dækker ikke byggesjusk. I mange policer står følgende forbehold: "Forsikringen dækker ikke materiale-, konstruktions- og/eller udførelsesfejl".

Hvis du skal bygge, kan du købe en speciel forsikring, som kaldes en entrepriseforsikring. Men mange entrepriseforsikringer dækker heller ikke byggesjusk. Et godt råd er at spørge dit forsikringsselskab, inden du begynder at bygge, uanset dit projekts størrelse. Du kan også kontakte Forsikringsoplysningen for at få et mere uvildigt og generelt råd om forsikring.

Hvis du selv udfører arbejdet, skal du også undersøge, om dit forsikringsselskab dækker ved gør det selv-arbejde. Ulykkesforsikringen dækker heldigvis næsten altid skader på dig selv.