Byggesjusk, sådan fører du kontrol mens der bygges

Fakta | 

Du skal især kontrollere komplicerede konstruktioner som tag og vådrum, hvis du vil undgå store fejl. Gør det inden de lukkes. Men det er svært at kontrollere selv, hvis du ikke er ekspert.

 

Inden du begynder at kontrollere

Lige som det er svært at kontrollere, om tandlægen har lavet din ægtefælles tænder ordentligt, er det relativt vanskeligt at kontrollere byggearbejde, hvis du ikke er fagmand. Byggeri er generelt meget kompliceret. Noget som fungerer i ét hus behøver ikke at fungere i et andet hus som er ældre eller af en anden type. Så meget langt hen ad vejen bør du søge professionel rådgivning fra en arkitekt, bygningskonstruktør eller ingeniør.

Hvad skal du kontrollere for at undgå byggesjusk?

Der findes mange former for byggesjusk. Vil du undgå de værste fejl, er der en række ting, du kan kontrollere:

  • Terrændæk - lige inden gulvet støbes i beton.
  • Taget - når undertaget på en tagkonstruktion er lavet færdigt, og inden tagbelægningen lægges på.
  • Isolering - lige efter at en bygningsdel er blevet isoleret, og inden den lukkes til med f.eks. gipsplader.
  • Dampspærre - efter at dampspærren er sat op, og inden den lukkes til med f.eks. gipsplader.
  • Installationer - tjek skjulte rør og evt. vandtrykket på rørene, inden de skjules/dækkes til.
  • Vådrum - inden beton udstøbes på gulvet.
  • Vådrum - efter at vådrumsmembranen er lavet, og inden fliserne lægges.

De færdige (lukkede) konstruktioner skal også gås igennem. Læs BOLIUS Fakta: Afleveringsforretning .

Hvornår og hvor skal du kontrollere for byggesjusk?

Du skal først og fremmest tjekke de forskellige konstruktioner, lige inden de lukkes og gøres færdige, her kan du nemlig oftest se flere af de vigtige lag i en konstruktion.

Et eksempel er en normal støbning af gulv (terrændæk støbt i beton), umiddelbart før betonen hældes på. På det tidspunkt er det muligt at se, om den underliggende isolering ligger rigtigt, og du kan også kontrollere, om armeringen og eventuelle gulvvarmeslanger er, som de skal være. Når gulvet er støbt, kan du ikke tjekke noget særligt.

Du bør f.eks. også kigge grundigt på en indvendig gipsvæg, inden gipspladerne skrues på. Her kan du med f.eks et vaterpas kontrollere, om stål- eller træskelettet står lige, og om isoleringen dækker helt.

Generelt er det vigtigst at kontrollere de mere komplicerede og normalt også dyre konstruktioner og materialer. For eksempel bør du være meget opmærksom på støbte betongulve i badeværelser. Det er en af de gulvkonstruktioner, der rummer mange funktioner og stiller store krav til udførelsen.

Læs mere om, hvad der er vigtigt at tjekke, i BOLIUS FAKTA: Byggesjusk, en eksempelsamling .

Hvis der senere skulle opstå fejl, er det vigtigt at kunne dokumentere byggeriet fra start til slut, især de mere komplicerede og normalt også dyre konstruktioner og materialer. Tag derfor billeder af alle de skjulte konstruktioner undervejs i byggeriet.

Hvem kan hjælpe dig med at kontrollere for byggesjusk?

Det er svært at kontrollere sit eget byggearbejde og byggearbejde udført af håndværkere, hvis du ikke er ekspert. Du kan gennemgå vejledninger og anvisninger fra leverandører for at blive bedre klædt på, men det bedste råd er at hyre en uvildig bygningsrådgiver (arkitekt/bygningskonstruktør/ingeniør) til at gennemgå håndværkernes arbejde løbende, så byggesjusk hurtigt kan blive rettet.

 

 

Publiceret: tirsdag 5. september 2006

Kolofon / Send feedback

Af 
Kim Gregersen, nyhedsredaktør
Jan Bo Felland, videnformidlingschef

Kilder

Kommentarer

Ingen kommentarer
* alle felter skal udfyldes



Nyhedsbrevfh-newsletter

Køb bolig
Læs om naboer og naboskab
Skader på din bolig
  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen