Få en håndværker på to uger
Ventetiden på en håndværker er blevet kortere, viser ny undersøgelse. Fire ud af ti kan få en håndværker inden for 14 dage.
Det er blevet langt nemmere at få fat i en håndværker hurtigt. En ny undersøgelse fra Håndværksrådet viser, at fire ud af ti danskerne kan få en håndværker til at gå i gang med mindre opgaver inden for 14 dage.
Samtidig venter færre mindre end tre måneder på at få en håndværker til at udføre et arbejde.
Også ved større opgaver som ombygninger eller tilbygninger er der blevet kortere ventetid. De fleste må dog vente 1-2 måneder på at kunne få en håndværker ud, når arbejdet tager mindst en uge.
Længst ventetid på håndværkere i hovedstadsområdet
Selv om ventetiden er faldet mest i hovedstadsområdet, er det fortsat her, at indbyggerne må vente længst tid på at få fat i en håndværker. I København og omegn måtte fire ud af ti sidste år vente mindst en måned på at få en håndværker til at rykke ud - nu er det hver fjerde, der venter mere end en måned.
Også i Midtjylland er ventetiden lang. I de andre dele af Jylland og på Fyn er det nemmest at få en håndværker til at rykke ud hurtigt.
Ventetiden er forskellig alt efter, hvilken håndværker du søger. VVS'erne rykker hurtigst ud, mens anlægsgartnerne og tømrerne er længst tid om at dukke op. Fire ud af fem tømrere har mere end en måneds ventetid.
Ring til en håndværker i god tid, når du skal bygge om
Cheføkonom i Håndværksrådet, Jakob Brandt, forventer, at ventetiden bliver endnu kortere. Men han råder stadig folk til at kontakte en håndværker i god tid ved især større opgaver.
- Mit råd til kunder, der drømmer om en større om- eller tilbygning til foråret, er at tage fat i en håndværker snarest i stedet for at regne med, at ventetiden er markant lavere om et halvt år, siger Jakob Brandt.
Kolofon / Send feedback
Få gratis hjælp af en Bolius ekspert
Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.
Klik og stil dit spørgsmål nuFå professionel rådgivning
Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.
Klik og få mere at vide




















Kommentarer