Få gang i din tilbygning på en måned

Nyhed |  Publiceret: tirsdag 1. januar 2008

Ventetid på håndværkere er på vej ned. Men mange håndværkere siger stadig nej til opgaver. Husk at planlægge dit byggeri.

Nyt armatur i badeværelse De danske boligejere behøver ikke længere vente i månedsvis på, at håndværkerne får tid til at sætte nye vinduer i eller lave en tilbygning til huset.

En ny undersøgelse fra Dansk Byggeri viser, at ventetiden på håndværkere er blevet mindre i løbet af det sidste halve år. Både til småreparationer og større projekter, hvor næsten lige så mange håndværksvirksomheder nu siger, at de kan gå i gang med f.eks. en tilbygning inden for 4-8 uger som efter 8 uger.

En undersøgelse fra Håndværksrådet i november viste samme tendens.

Kortere tid at få leveret isolering og vinduer

- Tidligere har lang leveringstid på materialer været et stort problem og den væsentligste årsag til forsinkelser. Men leveringstid på materialer er nu kun i mindre grad årsag til forsinkelser. Ventetider er nu i udbredt grad en følge af den almindelige travlhed, siger erhvervspolitisk konsulent i Dansk Byggeri, Maria Hyldahl.

Fagredaktør i Bolius, Kristine Virén, ser flere fordele ved udviklingen.

Håb om lavere priser og bedre service

-I nogle tilfælde har det været helt umuligt at få fat i en håndværker til mindre opgaver. Hvis markedet ikke er så opskruet, kan det også gøre, at priserne ikke er så høje, og at håndværkerne giver en bedre service, siger Kristine Virén.

Hun opfordrer dog stadig folk til at kontakte håndværkere i god tid.

- Planlægning er stadig alfa og omega, siger Kristine Virén.

Mange håndværkere siger stadig nej til opgaver

Selv om det ser lysere ud for boligejerne, kan de fortsat risikere at få nej til en opgave. I november sagde tre ud af fire byggevirksomheder, at de havde sagt nej til konkrete opgaver - flest fordi de havde for travlt.

Dansk Byggeri forventer dog, at det bliver nemmere at fat i en håndværker i år.

-I 2008 vil et aftagende byggeri reducere beskæftigelsen på dette område og frigive arbejdskraft, som kan bruges andetsteds i byggeriet. Det vil gøre det nemmere at få udført reparations- og vedligeholdelsesarbejde for private kunder, mener Maria Hyldahl.

Ventetid på håndværkere

Pluk fra Dansk Byggeri's ventetidsundersøgelse november 2007, hvor foreningens lokalforeninger er blevet spurgt:

Hvor længe må private kunder vente på at få en håndværker til at udføre mindre arbejder, f.eks. reparationsarbejder?

1-3 uger: 52 procent

4-8 uger: 41 procent


Hvor længe må private kunder vente på at få en håndværker til at udføre større arbejder, f.eks. en tilbygning?

4-8 uger: 46 procent

Over 8 uger: 49 procent


Hvad er den typiske årsag til ventetiden?

Almindelig travlhed: 92 procent

Mangel på arbejdskraft: 40 procent

Lang leveringstid på materialer: 11 procent


Siger virksomhederne nej til ordrer/opgaver?

Nej: 14 procent

Ja, på grund af den almene travlhed: 66 procent

Ja, på grund af mangel på arbejdskraft: 35 procent

Ja, på grund af lang leveringstid på materialer: 3 procent


Kilde: Dansk Byggeri




Kolofon / Send feedback

Af Kim Gregersen

Kommentarer

Ingen kommentarer



Få gratis hjælp af en Bolius ekspert

Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.

Klik og stil dit spørgsmål nu

Få professionel rådgivning

Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.

Klik og få mere at vide
Log ind i Husets kalender for at tilføje artiklen

Log ind

og tryk derefter på +ikonet igen for at tilføje artiklen til Husets kalender





Opret en profil på Husets kalender

Annonce

Nyhedsbrevfh-newsletter

Annonce

Inspirerende billedserier

  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen