Sådan får du dit byggeri færdigt til tiden

Nyhed |  Publiceret: tirsdag 3. marts 2009

En realistisk tidsplan og en stram styring er alfa og omega, hvis dit byggeri skal blive færdigt til tiden. Se, hvordan du får tidsplanen til at holde.

tidsplan for byggeriHvis du gerne vil have, at håndværkerne bliver færdige med dit nye badeværelse eller din ombygning til den aftalte tid, bør du inden byggeriet går i gang sørge for at få lavet en god og meget detaljeret tidsplan for hele byggeprojektet.

- En tidsplan er et meget vigtigt dokument, når byggeprojektet skal styres sikkert frem mod målet. Uden en god tidsplan, kan du være ret sikker på, at byggeriet ikke bliver færdigt til den aftalte tid, siger fagredaktør Casper Kjerumgaard fra Bolius.

Fortæl håndværkeren, hvis deadline er vigtig

Ifølge chef for Byggeriets Ankenævn, Gro Andersen, er det almindeligt, at der i private byggesager ikke er lavet nogen aftale om, hvornår et byggeprojekt skal være færdigt. Derfor anbefaler hun, at du laver en klar aftale med håndværkeren, hvis det er vigtigt, at byggeprojekt bliver færdigt til en bestemt tid.

- Vi har et konkret eksempel, hvor et nyt køkken skulle være færdigt inden ægteparrets sølvbryllup. Og det klassiske er, at familien går i gang med en ny, stor tilbygning samtidig med, at konen er blevet gravid. I den slags situationer bør du gøre håndværkeren opmærksom på, at det er vigtigt, at byggeriet bliver færdigt til en bestemt tid, siger Gro Andersen.

Typiske årsager til, at tidsplanen skrider

  • For løs aftale med håndværkerne.

  • Urealistisk eller manglende tidsplan.

  • Dårlig styring af byggeriet.

  • Forsinkede eller for sent bestilte byggematerialer og bygningsdele.

  • Fejlprojektering, f.eks. at huset er blevet målt forkert op, så de indkøbte bygningsdele ikke passer ind.

  • Forkert udførelse eller byggeskjusk.

  • Entreprenøren har problemer med logistikken, f.eks. at have det nødvendige mandskab klar til de rette tidspunkter.

 

Er tidsplanen realistisk?

Hun anbefaler også, at du spørger håndværkeren, om tidsplanen overhovedet er realistisk, og evt. erkender, at du er for sent ude.

- Måske er det bedre at vente med tilbygningen til den lille er et halvt år, for det er ikke sjovt at ligge i byggerod, når man har en lille, nyfødt, siger hun.

Få hjælp til at lave tidsplanen

Casper Kjerumgaard anbefaler, at du får hjælp fra en fagmand, f.eks. en arkitekt eller en bygningskonstruktør, når tidsplanen skal udformes.

- For at kunne lave en realistisk tidsplan kræver det, at du har erfaring med, hvor lang tid de forskellige arbejdsopgaver i et byggeprojekt tager. Det er også vigtigt at vide, hvor der typisk skal sættes lidt ekstra tid ind for at undgå overskridelser. Den slags erfaring har en boligejer normalt ikke selv, mener Casper Kjerumgaard.

Dyrt, hvis tidsplanen skrider

Ifølge Casper Kjerumgaard er det meget vigtigt, at tidsplanen er realistisk, dvs. at der er sat tilstrækkelig med tid af til de enkelte opgaver i tidsplanen. Uden at det dog skal blive en sovepude for entreprenøren.

- Der er som regel mange forskellige håndværkere involveret i et ombygningsprojekt. Og hvis blot én håndværker ikke kan holde planen, betyder det, at alle de andre håndværkere, der skal til bagefter, også bliver forsinkede. Det kan så betyde, at byggeriet bliver yderligere forsinket, fordi håndværkerne ikke har tid i kalenderen på det tidspunkt, hvor de kan komme til, siger han.

Hvordan får du din tidsplan til at holde?

  • Få hjælp fra en fagmand, f.eks. en arkitekt eller bygningskonstruktør, til at lave en god tidsplan.

  • Lav et præcist og detaljeret aftalegrundlag med håndværkeren.

  • Få en byggefagmand til at føre tilsyn med og kontrollere, at byggeriet bliver udført korrekt og overholder tidsplanen.

  • Få byggeriet udført som en hovedentreprise, så en håndværksmester er hovedansvarlig for, at tidsplanen overholdes.

  • Få indskrevet i kontrakten, at hovedentreprenøren skal betale dagbøder, hvis tidsplanen overskrides.

 

Lad en hovedentreprenør udføre byggeriet

Ud over at byggeriet ikke bliver færdigt til tiden, risikerer du også, at dit byggeri bliver dyrere, fordi håndværkerne vil have betaling for den tid, de har spildt. Den slags problemer kan du dog undgå, hvis du vælger at have en hovedentreprenør til at have det overordnede ansvar for byggeriet.

- Når byggeriet udføres som en hovedentreprise, kan du stille den håndværksmester, der er hovedentreprenør, til ansvar for, at tidsplanen holdes, og at byggeriet bliver færdigt til den aftalte deadline, fastslår Casper Kjerumgaard.

Dagbøder holder entreprenøren til ilden

Han foreslår, at du får indføjet i kontrakten, at entreprenøren skal betale dagbøder, hvis byggeriet ikke bliver færdigt til tiden. Gro Andersen fra Byggeriets Ankenævn er enig i, at dagbøder kan være en god idé.

- Dagbøder er en god idé især ved større byggeprojekter som f.eks. et nyt hus, en tilbygning, et nyt køkken eller badeværelse. Dagbøder kan have en pædagogisk virkning, men dagbødernes størrelse bør stå i rimeligt forhold til byggeriets størrelse, mener hun.

Bedre at planlægge end at slås

Ifølge Gro Andersen er noget af det bedste, du kan gøre for at få dit byggeri færdigt til tiden at lave en god og detaljeret skriftlig aftale med din håndværker.

- Et løst aftalegrundlag er en af de typiske årsager til, at et byggeri ikke bliver færdigt til tiden. Det er bedre at bruge tiden på at planlægge byggeriet grundigt og lave et ordentligt aftalegrundlag i stedet for på at slås bagefter, siger hun.

Kolofon / Send feedback

Af Gusta Clasen,

Kommentarer

Ingen kommentarer



Få gratis hjælp af en Bolius ekspert

Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.

Klik og stil dit spørgsmål nu

Få professionel rådgivning

Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.

Klik og få mere at vide
Log ind i Husets kalender for at tilføje artiklen

Log ind

og tryk derefter på +ikonet igen for at tilføje artiklen til Husets kalender





Opret en profil på Husets kalender

Annonce

Nyhedsbrevfh-newsletter

Annonce

Inspirerende billedserier

  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen