Stort set ingen ledige vvs'ere
Hvis du ikke allerede er i gang med nyt badeværelse, kan udsigterne til en aftale med den lokale vvs'er syntes lange. Ledigheden er rekordlav og ordrebøgerne fyldte. Men ventetiden bør udnyttes til planlægning af projektet, lyder rådet fra brancheorganisationen.

Én ledig vvs'er i Vestjylland
Visse steder i landet er ledigheden så lav, at den kan tælles i promiller. I Vestjylland går der for eksempel kun en fuldtidsledig vvs-uddannet rundt, og det svarer til en ledighed på under en kvart procent.
Ingen måned er bedre end andre
For mens man tidligere havde visse perioder af året, hvor beskæftigelsen var lavere, er det ikke længere tilfældet, fortæller Birger T. Christiansen, som er teknisk konsulent i Installatørernes Organisation Tekniq.
- I dag kan man i princippet lave alt slags arbejde året rundt, specielt med den milde vinter vi har i år, tilføjer han.
Derfor er der heller ikke nogen måned, hvor det er bedre at gå i gang med et nyt badeværelse end andre.
Forberedelse og god tid
Selv om de fleste vvs'ere ifølge Birger T. Christiansen har ordrebøgerne fyldt frem til påske, behøver du ikke helt opgive at få lavet nyt badeværelse. Han anbefaler, at du bruger ventetiden på at planlægge dit badeværelse godt - og gør det tidligere, end det før har været nødvendigt.
- Man skal vide, hvad man vil have. De materialer, man skal bruge, skal man kende til i forvejen, så installatøren kan bestille dem hjem. Der kan sagtens være lang leveringstid, pointer Birger T. Christiansen.
Gå kun i gang med en klar aftale
Inden den praktiske udførelse af drømmebadeværelset påbegyndes, skal alle aftaler også være klar med alle håndværkergrupper, understreger Birger T. Christiansen.
- I og med at det er svært at skaffe folk, skal man ikke bare gå i gang og få mureren til at rive fliserne ned på badeværelset, før man har lavet en aftale med vvs'eren, siger han.
Tekniq har selv for et par år siden lavet en skabelon til en arbejdsbeskrivelse, som du kan benytte til at få aftalerne på plads. Derudover har Forbrugerstyrelsen sammen med flere andre organisationer lavet en skabelon til en forbrugeraftale, som også kan bruges.
Kolofon / Send feedback
Få gratis hjælp af en Bolius ekspert
Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.
Klik og stil dit spørgsmål nuFå professionel rådgivning
Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.
Klik og få mere at vide




















Kommentarer