10 gode råd om at forkultivere

Tips & Råd |  Publiceret: tirsdag 20. april 2010

1. Hvis du sætter frø til forspiring indenfor i begyndelsen af april, kan de plantes ud i begyndelsen af juni.

2. Hvis du har mulighed for at placere de forkultiverede planter i et drivhus, kan du begynde tidligere end først i april. Men husk at nattemperaturen helst ikke må komme under 15 grader.

3. Når du forkultiverer, skal du igennem to processer. Frøet sås i potter eller bakker ved en temperatur på 22-25 grader. Når frøet er kommet op, prikles de, dvs. at kim planterne tages op og plantes over i potter og vandes.

Pas godt på de spæde plantespirer

4. Placer altid de nye små planter på et lyst sted med en temperatur på 15-20 grader.

5. Hvis planterne begynder at blive lange og ranglede, kan du, når planterne er 10-15 cm. lange, klippe skuddet over på midten (knibning). Herved får du en forgrenet plante.

6. De første 2-3 uger behøver du ikke gøde de nye planter. Men herefter bør du vande med gødningsvand ved hver vanding. Doser altid efter brugsanvisningen.

7. Det er ikke kun frø, som du kan forkultivere. Hvis dine pelargonier eller andre af dine overvintrede udendørs planter, trænger til en fornyelse, kan du lave nye planter ved at stiklingeformere dem.

8. Ved stiklingeformering klippes gode skud af og stikkes i pottejord. Hvis der er en blomst, klippes den af inden stikningen. Sørg for at jorden hele tiden er tilpas fugtig. Hvis du sætter en plastikpose over potten, så kan du holde en højere luftfugtighed. Sørg for at lette på posen, især hvis det er meget varmt, så der kommer frisk luft til. Hvis du undlader det, rådner stiklingerne let.

9. Afhærdning betyder at vænne nye planter, der har stået indenfor eller i drivhus med høj temperatur, til den lavere temperatur udenfor. Når planterne skal ud i haven, så væn dem gradvis til de lavere temperaturer. Lad dem være ude om dagen og tag dem så ind igen om natten. Afhængig af temperatur tager denne afhærdning 1-2 uger.

10. Udover kartofler kan du også forspire f.eks. gladiolus, knold begonie, georginer og liljer samt mange andre. Hvis du sætter knoldene i en potte med jord, begynder knoldene at sætte rødder og skud. I begyndelsen af juni plantes de ud, og du vil få blomster 3-4 uger tidligere, end uden forkultivering.

Kommentarer

De kommer i Bilka til foråret 2012. Tjek Claus Dalby's blog ud.
Marianne | 28 Jan 2012
Mai | 22 Mar 2011
Jeg vil også gerne vide pris og forhandler på de små spirehuset på billedet?
Helle | 18 Mar 2011
kan jeg købe de fine spirehuse på billedet?
Jonna | 14 Mar 2011
* alle felter skal udfyldes



Nyhedsbrevfh-newsletter

Køb bolig
Læs om naboer og naboskab
Skader på din bolig
  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen