10 gode råd om køb af frø til haven
Nu er frøene til havesæsonen klar, og mange online havebutikker har netop nu tilbud på frø. Men hvilke frø skal du vælge, og hvordan sikrer du dig, de er gode nok? Få svarene her.

- Tjek frøenes indpakning for info om, hvordan du bedst får dem til at spire.
- Kontakt forskellige frøfirmaer, evt. på deres hjemmesider, og få tilsendt deres kataloger med frø. ”Den økologiske have” er et godt sted at starte.
- Lav altid en liste med de frø, som du vil købe. Så undgår du at købe frø, som ikke bliver brugt.
- Kontrollér produktionsdato og sidste salgsdato på frøposens bagside.
- Kontroller frøets spireprocent, som står bag på posen. En spireprocent på 70 svarer til, at 7 ud 10 frø spirer.
- Læs på frøposen, hvor stor afstanden skal være mellem rækker og frø. Se også, hvor mange planter posens indhold giver per meter.
- Kontrollér om frøene skal forkultiveres, og hvornår de skal sås. Hvis frøene skal forkultiveres, skal de dyrkes i vindueskarmen eller i et drivhus, inden de plantes ud i haven.
- Økologisk- og biodynamiskdyrkede frø er normalt væsentligt dyrere, men ikke nødvendigvis bedre. Spireprocenten er normalt heller ikke højere end for traditionelt fremavlet frø.
- Billige frø er ikke dårligere end dyre frø. Det er heller ikke altid, at der er flere frø i de dyre poser.
- Frøene skal være løse og må ikke hænge sammen. Prøv evt. at ryste posen. Sammenklistrede frø kan skyldes angreb af svampesygdomme, og frøene skal kasseres.
- Køb ikke frø, som har været opbevaret fugtigt, eller som sælges fra et sted, hvor luftfugtigheden er meget høj. Frøposer skal være helt tørre. Frø med grå svampebelægninger skal kasseres.
Personlig rådgivning
Nyhedsbrev
HUS OG HAVE I februar
-
10 gode råd til haven i februar
-
Hvordan undgår du kalk på...
-
10 gode råd om indeklima
-
Husstøvmider
-
Sådan fjernes skimmelsvamp i din...
-
10 gode råd om beskæring af træer...
-
Sådan finder du ud af om der er...
-
Fald på terræn tæt på huset
-
Bortledning af regnvand og...
-
Planlægning af haven
-
Tjek dit badeværelse for...
-
Tjek udluftningen af dit hus



























Kommentarer