Årets 3 bedste havebøger

Nyhed |  Publiceret: mandag 13. december 2010

Flere nye havebøger er blevet udgivet i 2010. Men hvilke er de bedste? Fagredaktionschef i Bolius, Kristine Virén, giver sit bud her.

Gamle danske frugtsorter

Alene i Danmark findes flere hundrede sorter af æbler, pærer, blommer og kirsebær.

Desværre er mange af de gode gamle sorter forsvundet ud af frugtmarkedet og glemt. Men det sætter Birgitte Svenninge nu fokus på med sin meget levende beskrivelse af gamle danske frugtsorter.

Bogen gennemgår både frugtavlens historie i Danmark og en lang række gode, glemte æble-, pære-, blomme- og kirsebærsorter, og hvad de er velegnede til. Hver sorts oprindelse og historie er beskrevet samt dets smag og udseende, dyrkning og høst.

Birgitte Svennevig har selv levet med frugt og frugttræer igennem hele sit liv. Hun er født og opvokset på Tåsinge, hvor ”Skipper-konerne” igennem flere generationer har dyrket frugt, og den dag i dag dyrker hun stadig frugt fra sin fødeø.

Igennem hele bogen kan Birgitte Svennevigs passion for frugt og frugtavl mærkes. Bogen er velbeskrevet og flot fotograferet og er derfor både anvendelig til at udvælge havens kommende frugttræer og til at finde ud af, hvilken sort det gamle æbletræ i haven er.

Gamle danske frugtsorter

Af Birgitte Svennevig

175 sider

Vejl. Pris: 299 kr.

Forlag: Nyt Nordisk forlag Arnold Busck

Køb den bl.a. via bogpriser.dk

ISBN 978-87-17-04111-0

 

Mit haveliv

Mit haveliv

I bogen ”Mit haveliv” deler Claus Dalby ud af sin haveglæde, som han fandt for 15 år siden efter et møde med blomstermaleren Anne Just. Herfra begyndte et helt nyt univers for Claus Dalby, og med særlig interesse og inspiration for den engelske havekultur har han arbejdet med sin egen have i Risskov, lavet tv-programmer og skrevet flere bøger om haven. 

Bogen bærer tydeligt præg af Claus Dalbys personlige opfattelse af, at haven er et levende element under konstant forandring. I bogen beskrives hans arbejde i haven – en haves indretning, fantastiske farveharmonier, årstidernes forskellige muligheder og en grundig beskrivelse af blomster og planter i både ord og billeder.

Derudover indeholder bogen også reportager fra engelske haver, hvorfra Claus Dalby også henter sin inspiration.

Mit Haveliv

Af Claus Dalby

352 sider

Vejl. pris 399,95
Forlag: Klematis

Køb den bl.a. via bogpriser.dk

ISBN 978-87-641-0401-1

 

Haver fra hele verden

Haver fra hele verden, de store traditioner

Hvis du som haveinteresseret gerne vil have viden om havens udvikling - fra de persiske haver 500 år f. kr. til orientalske, italienske og engelske haver, så er denne bog en stor fornøjelse.

Bogen er næsten et værk, hvor forfatteren deler alverdens haver op i 5 kategorier – den kinesiske, islamiske, japanske, engelske og den amerikanske have. Inden for alle kategorier gennemgår bogen en lang række historiske haver gennem tiderne, og deres grundlag og idé er fotograferet og udførligt beskrevet. Hvad lå eksempelvis til grund for de italienske havers udformning, og hvorfra fik de engelske haver deres inspiration?

Forfatteren Rory Stuarts haveinteresse begyndte, da han arvede et hus med en stor cottagehave. Herfra tog interessen fart, og han har siden skrevet en lang række artikler og bøger om haven og havens historie.

Haver fra hele verden, de store traditioner

Af Rory Stuart

256 sider

Vejl. pris 299 kr.

Forlag: Nyt Nordisk forlag Arnold Busck

Køb den bl.a. på bogpriser.dk

ISBN 978-87-17-04124-0

Kommentarer

Ingen kommentarer



Få gratis hjælp af en Bolius ekspert

Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.

Klik og stil dit spørgsmål nu

Få professionel rådgivning

Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.

Klik og få mere at vide
Log ind i Husets kalender for at tilføje artiklen

Log ind

og tryk derefter på +ikonet igen for at tilføje artiklen til Husets kalender





Opret en profil på Husets kalender

Annonce

Nyhedsbrevfh-newsletter

Annonce

Inspirerende billedserier

  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen