Bekæmp dræbersnegle NU – inden de lægger æg

Jeg samler dem i en lille spand og hælder spilkogende vand over - det skulle dræbe dem øjeblikkeligt! Derefter i en lille pose og så i affaldsspanden så de ikke tiltrækker andre dræbersnegle.

Strø jernvitriol ud i haven, så er det problem hurtig løst.

Sidste fangst var 126 snegle.
Jeg har en spand med vand, hvori der er drysset salt.
Nemt og effektivt, og jeg tror også humant, har aldrig hørt en lyd fra sneglene.
Tømmer spanden efter behov og graver indholdet ned.
God fangst
Kingo

Et andet forslag til aflivning: Kom 3-dobbelt salmiakspiritus på en sprøjteflaske. Et sprøjt eller to ned ad ryggen, så er de døde i løbet af ingen tid. Salmiakken fordamper meget hurtigt, så der bliver ikke noget tilbage andet end en død snegl.

Kære Rita!

Du har ret, jeg skulle have fortalt lidt om mig selv og om min baggrund for at lave alle disse dræbersnegle.
Nej, jeg er ikke biolog eller har nogen uddannelse i den retning. Jeg fik interessen for dræbersnegle, da vi selv fik dem i vores have, som er på 2575 m2, hvor en del af haven så er "vild". Jeg har sammen med biologer og Snegleforeningen oprettet en hjemmeside om dræbersnegle, der igennem fik jeg en stor del af min viden om dræbersnegle. Hjemmesiden og Snegleforeningen er nedlagt igen, grundet manglende interesse for arbejde i foreningens bestyrelse.
Alle mine forsøg med dræbersnegle er lavet i min have, hvor jeg havde alle mine kasser med snegle, de blev røgtet og fodret hver dag. Til forsøgene sidste år havde jeg en snegleindhegning på 1x1 m, lavet således, at ingen snegle kunne kravle ud eller ind.
Jeg har et meget stort antal billeder af snegle og jeg har brugt omkring 8-10 timer hver dag på sneglene.
Om vinteren havde jeg dræbersnegle og dræbersnegleæg i min kælder, sneglene blev fodret og æggene blev holdt fugtige og stod ved en konstant temperatur på 15 grader C.

Jeg har en blog: http://vagns.blog.idenyt.net/ hvor jeg også skriver om snegle og der er der mange af mine billeder udgivet.
Jeg havde regnet med, at jeg også i år ville i gang med dræbersneglene og andre snegle, men min "viden" er ikke interessante og mine forsøg er ikke videnskabelige og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle bruge den viden til, udover at skrive om det her og der.

Kære Rita!
Du har ret, jeg skulle have fortalt lidt om mig selv og om min baggrund for at lave alle disse dræbersnegle.
Nej, jeg er ikke biolog eller har nogen uddannelse i den retning. Jeg fik interessen for dræbersnegle, da vi selv fik dem i vores have, som er på 2575 m2, hvor en del af haven så er "vild". Jeg har sammen med biologer og Snegleforeningen oprettet en hjemmeside om dræbersnegle, der igennem fik jeg en stor del af min viden om dræbersnegle. Hjemmesiden og Snegleforeningen er nedlagt igen, grundet manglende interesse for arbejde i foreningens bestyrelse.
Alle mine forsøg med dræbersnegle er lavet i min have, hvor jeg havde alle mine kasser med snegle, de blev røgtet og fodret hver dag. Til forsøgene sidste år havde jeg en snegleindhegning på 1x1 m, lavet således, at ingen snegle kunne kravle ud eller ind.
Jeg har et meget stort antal billeder af snegle og jeg har brugt omkring 8-10 timer hver dag på sneglene.
Om vinteren havde jeg dræbersnegle og dræbersnegleæg i min kælder, sneglene blev fodret og æggene blev holdt fugtige og stod ved en konstant temperatur på 15 grader C.

Jeg har en blog: http://vagns.blog.idenyt.net/ hvor jeg også skriver om snegle og der er der mange af mine billeder udgivet.
Jeg havde regnet med, at jeg også i år ville i gang med dræbersneglene og andre snegle, men min "viden" er ikke interessant og mine forsøg er ikke videnskabelige og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle bruge den viden til, udover at skrive om det her og der.

Vagn Nielsens skrivelse om hans forsøg med "dræbersnegle" er interessant. Jeg undres over, hvorfor han har foretaget disse forsøg - er han biolog og er forsøget gjort i et laboratorium? Jeg savner lidt mere sikker information herom, så man ud af det læste kan vurdere om forsøgs resultatet skal tages seriøst.
Til Vibeke Hansen. Jeg anser dit forslag for at være dyreplageri. At drysse salt på ubeskyttede dyr - også snegle - er som at drysse salt i et åbent sår. Der findes mere "humane" måder. Fælder der kan sættes i haven og som tiltrækker sneglene alene ved duften af lidt øl. Eller indsamling i brugte mælkekartoner med en sjat almindelig sprit blandet op med 1 dl vand, hvorved sneglene bedøves med det samme og drukner hurtigt. Indsamlingen kan ske med en tang (kan købes) eller en almindelig pose om hånden (som en hundepose). Der ER ingen grund til at dyret skal lide fordi vi ikke bryder os om dem. Kan man finde snegleæg i klynger, så spred dem i græsset, fuglene spiser dem med velbehag.
Og så må jeg tilslutte mig de som gør livet godt for frøer og tudser - især i disse måneder hvor regnen har sørget for en gennemvåd jord, der netop giver de bedste betingelser. Hvis man altså kan holde sig fra at sprøjte til alle sider med dyrt indkøbte gifte. Mine forslag er faktisk ganske effektive og er hvert år i brug.

Tak til Vagn for at formidle sin velunderbyggede viden om snegle!

Kommentar til Vibeke: Mht aflivning af snegle bruger en skarp spade. Min formodning er at det er den hurtigste aflivningsmetode, og den giver ingen pletter på græsplænen.

I vores have kom de første æg den 12 juli i år. Har aldrig set så mange som 400 æg fra 1 snegl, max. 80.
Hver aften ca. kl. 23 (normaltid) går jeg en runde i haven og i år har der været mellem (30 - 110) snegle/aften.

Kommentar til J: Hvis du kun har 1 snegl kan jeg forstå at du ikke forstår os andre som har problem med at de spiser, dels det vi dyrker for at spise selve og dels at de spiser det vi dyrker for at kige på.
Med alle de frøer du har så held med dine fremtidlige snegle.

Hazze

Vagn Nielsens beretning er spændende og lærerig. Tak.

Kære J.
Vi har en meget levende have, både med planteliv, men også med dræbersnegle. Jeg tror du er heldig at du ikke har mange i din have. Hvis vi ikke holder dem nede, så spiser de blomster, bær, frugt, grøntsager - ja alt grønt... Og jeg er så træt af ikke at kunne have min køkkenhave i fred uden halvspise grøntsager og slimspor over det hele...
Mvh Mette

Hej Bent!

Det kan være meget svært at se forskel på en Sort/Rød Skovsnegl, Sort skovsnegl (Arion ater) er som regel helt sort, med et blåligt metalskær, men kan forekomme i forskellige farvevarianter. Enkelte individer kan være hvide. Sort skovsnegl kan blive op til 12 cm lang. Fodbræmmen på sort skovsnegl har ikke en tydelig sømmet kant som hos iberisk skovsnegl. Unger af sort skovsnegl er hvide, senere grå. Selvom sort skovsnegl kan forekomme i haver tæt ved skov, er den knyttet til fugtig nåle- og løvskov.

Rød skovsnegl (Arion rufus) er meget rød med en næsten fløjlsagtig overflade. Røde skovsnegle er som navnet antyder meget rød, nærmest selvlysende cinnoberrød. Rød skovsnegl er en stor slank snegl og kan blive mere end 15 cm lang. Dens slim er gul-orange. Hvis man stryge sneglen hen over ryggen med et stykke hvidt papir, kan man se farven på slimen. Unger af rød skovsnegl er hvide, senere orange-gule. Rød skovsnegl blev indført til Silkeborg fra Harzen i år 1913. Rød skovsnegl har ofte en meget lokal udbredelse og forekommer i slotshaver og parklignende skov.

Iberiske skovsnegle (Arion lusitanicus) Dræbersnegle er fra 7-15 cm lange, som regel brunlige, men kan forekomme i mange forskellige farvevarianter. De fleste er lyse eller mørke brune, men der forekommer også meget røde og næsten sorte individer, som kan være svære at skelne fra hhv. rød- og sort skovsnegl. De voksne snegle er ensfarvede og har ingen pletter og mørke striber på kroppen. Dog ses langs fodbremmen en kant af sorte tværstriber, som nærmest ligner en riet kant.

Generelt kan man sige, at hverken Rød eller Sort skovsnegl optræder i stort antal inden for et given område, så har man aldrig set en Sort eller Rød skovsnegl i sin have og ligger haven langt fra skovområder, så kan man godt gå ud fra, at træffer man en skovsnegl, så er det en dræbersnegl og især, hvis de optræder i stort antal, så er der ingen tvivl.
Men selv eksperter (biologer) kan komme i tvivl, om det er det ene eller den anden slags skovsnegl, så kan de finde ud af det ved at dissekere sneglen og studere sneglens kønsdele.

et lille, men effektivt, råd til alle dem der ikke synes om at skulle samle og koge dræbersnegle....
Ganske alm fint salt tager livet af sneglene... De skal blot drysses med saltet, så dør de i løbet af et par minutter!! Et minus er, at græsset idlertidigt kan få et par brune pletter, men græsset kommer fint igen..
Jeg troede ikke på det, men er nu næsten helt sneglefri på mine 107 kvm "naturgrund".

Saltet er også effektivt på ukrudtet imellem fliserne!!

et lille, men effektivt, råd til jer der ikke har lyst til at skulle samle sneglene op i kogende vand....
ganske alm fint salt udrydder sneglene rigtigt godt, de kan ikke overleve at blive drysset med salt. Jeg var først meget skeptisk, men er snart ved at være dræbersneglefri på mine 107 kvm!!
Det eneste minus er at der midlertidigt kommer lidt brune pletter i græsset fordi det ikke bryder sig om saltet, men det kommer pænt igen. De døde snegle bliver efterfølgende spist af andre insekter, så i løbet af et par dage er der ikke længere spor af dem.
OBS! saltet virker også utroligt godt på ukrudt i fliserne!!!

Hej Bent!

Det kan være meget svært at se forskel på en Sort/Rød Skovsnegl, Sort skovsnegl (Arion ater) er som regel helt sort, med et blåligt metalskær, men kan forekomme i forskellige farvevarianter. Enkelte individer kan være hvide. Sort skovsnegl kan blive op til 12 cm lang. Fodbræmmen på sort skovsnegl har ikke en tydelig sømmet kant som hos iberisk skovsnegl. Unger af sort skovsnegl er hvide, senere grå. Selvom sort skovsnegl kan forekomme i haver tæt ved skov, er den knyttet til fugtig nåle- og løvskov.

Rød skovsnegl (Arion rufus) er meget rød med en næsten fløjlsagtig overflade. Røde skovsnegle er som navnet antyder meget rød, nærmest selvlysende cinnoberrød. Rød skovsnegl er en stor slank snegl og kan blive mere end 15 cm lang. Dens slim er gul-orange. Hvis man stryge sneglen hen over ryggen med et stykke hvidt papir, kan man se farven på slimen. Unger af rød skovsnegl er hvide, senere orange-gule. Rød skovsnegl blev indført til Silkeborg fra Harzen i år 1913. Rød skovsnegl har ofte en meget lokal udbredelse og forekommer i slotshaver og parklignende skov.

Iberiske skovsnegle (Arion lusitanicus) Dræbersnegle er fra 7-15 cm lange, som regel brunlige, men kan forekomme i mange forskellige farvevarianter. De fleste er lyse eller mørke brune, men der forekommer også meget røde og næsten sorte individer, som kan være svære at skelne fra hhv. rød- og sort skovsnegl. De voksne snegle er ensfarvede og har ingen pletter og mørke striber på kroppen. Dog ses langs fodbremmen en kant af sorte tværstriber, som nærmest ligner en riet kant.

Generelt kan man sige, at hverken Rød eller Sort skovsnegl optræder i stort antal inden for et given område, så har man aldrig set en Sort eller Rød skovsnegl i sin have og ligger haven langt fra skovområder, så kan man godt gå ud fra, at træffer man en skovsnegl, så er det en dræbersnegl og især, hvis de optræder i stort antal, så er der ingen tvivl.
Men selv eksperter (biologer) kan komme i tvivl, om det er det ene eller den anden slags skovsnegl, så kan de finde ud af det ved at dissekere sneglen og studere sneglens kønsdele.

Hvad er forskellen på dræbersnegle og alm. skovsnegle?

altså hvordan ser jeg forskellen???

BENT

Hej! Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at der er flere store fejl i jeres artikel, I skriver " ... deres æg, og når først de er lagt, er bekæmpelse meget vanskelig." Når dræbersneglen har lagt æg så skal man indsamle æggene og destruere dem - kogende vand, eller knuse dem.
I skriver "Dræbersneglens æg er små, gennemsigtige og meget svære at få øje ..." dette er ikke sandt, dræbersneglens æg er mælkehvide og er lige så lette at finde, som det er at finde dræbersnegle, de ligger typisk under blade, sten, bræddder, træstykker og steder, hvor der er fugtigt.
I skriver " Én enkelt dræbersnegl kan lægge 400 æg ..." nej, det kan den ikke, èn dræbersnegl lægger omkring 40-100 æg.
Påstanden om, at Dræbersneglen lægger 400 æg hver, har ingen hold i virkeligheden.
Jeg har i 3 år holdt dræbersnegle i kasser. Når vi indgangede sneglene kom de i et akvarium, som jeg så brugte som et terrarium. Sneglene blev fodret og røgtet hver dag og når dræbersneglene parrede sig – efter de var færdige, så kom de ned i en kasse for sig og på et tidspunkt var jeg vel oppe på 20-25 kasser.
Når den ene snegl lagde æg, blev den anden taget fra og det blev behørigt skrevet ned.
På intet tidspunkt lagde dræbersneglen mere end 80-100 æg og det var kun den ene snegl, der lagde æg, det vil sig, den anden kunne i få tilfælde lægge æg, men de æg var ca. dobbelt så store og der blev lagt max. 6 æg og de gik til grunde i løbet af en uges tid.

Det næste år fangede vi også mange dræbersnegle, vi havde vel 300-400 til at gå i en snegleindhegning på 1×1 m, og der kunne ikke kravle snegle ind og der kunne ej heller kravle snegle ud. Disse snegle blev også fodret og vi tog 12 par over i en anden kasse, når de havde parret sig.
Vi kan hurtigt blive enige om, at der på den ene kvadratmeter var en overbefolkning af dræbersnegle, samt mangel på føde, men sneglene parrede sig gevaldigt og lagde mange æg.

Når dræbersneglene havde lagt æg, der var omkring 40-100 æg i en æghob, så fjernede jeg æggene og kom dem i en petriskål, men jeg bemærkede, at efter at æggene var fjernet, så begyndte der at ligge enkelte æg, til tider 2-3 stykker rundt omkring, hvorfra jeg havde fjernet æg.
Jeg tog så nogle æg et andet sted fra og lagde dem, hvor jeg tidligere havde fjernet æg, så
begyndte sneglene at lægge æg der igen.
Det afprøvede jeg flere gange og ganske rigtigt, dræbersneglene ville helst lægge æg, hvor der i forvejen var lagt æg og efterhånden, så blev det til et par hundrede æg, hvorfra jeg så kunne fjerne æg.
Også her i indhegningen fandt jeg store æg, som fik lov til at ligge og de gik så også til grunde ret hurtigt.
På et tidspunkt havde jeg omkring 3000 æg i petriskåle.

Det var tydeligt, at dræbersneglene helst lagde æg, hvor der i forvejen var æg og blev æggene ikke fjernet, ja så kunne der hurtigt blive op til 300-400 æg. Men der var ingen dræbersnegle, der lagde mere end 80-100 æg max og det var stadig kun den ene snegl der lagde æg.

Det var meget interessant at følge dræbersneglenes æglægning, nogle lagde æg uden problemer, hvor imod andre døde under forsøget, men på intet tidspunkt så jeg, at dræbersneglene begyndte at æde af æggene, men der imod begyndte de at æde hinanden, men det er ganske normalt for snegle, de æder de døde individer og begynder gerne at æde, endnu inden at den anden snegl er død.

Jeg var spændt på at se, når alle mine 3300 dræbersnegleæg begynde at klække, men jeg blev skuffet, der var ingen af æggene der klækkede, og dog, der var max. 10 æg der klækkede, men med nogle meget små og unger, der var døde inden ugen var gået.

Hvorfor ville eller kunne mine dræbersnegleæg ikke klække? Jo, det var vist logisk nok.
Jeg lagde mærke til, at blandt alle æggene var der nogle der var meget lysebrune og de afgav et farvestof, som farvede alle de øvrige æg brune og det skete og ca. 3 ugers tid.

Dræbersneglene gik i en indhegning, hvor der var overbefolket, der var alt for lidt plads og for få fødeemner. Hvad gør sneglen så? for vis alle æggene nu vil blive til levende dræbersnegle, så bliver der først trangt. Har æggene være befrugtet? eller er det bare det brune giftige æg, der får æggene til at gå i opløsning og tager livet af alle snegleæggene.
Faktum er, at der ikke blev klækket et eneste æg, så dræbersneglene har selv reguleret bestanden og udryddet sig selv på det givne areal.

Teorien stemmer jo godt overens med de fortællinger vi hører, nemlig at der det ene år er der så mange dræbersnegle, at man ikke kan gå nogen steder uden at træde på nogen, men så, året efter er der ikke en eneste dræbersnegl. Dræbersneglen regulerer selv bestanden.I min indhegningen lod jeg en del æg være tilbage sammen med dræbersneglene, men de fleste døde og en dag kunne vi ikke se en eneste en. Indhegningen fik lov til at stå i fred vinteren over, men der er ikke dukket en eneste dræbersnegl op i indhegningen pr.dato, men jeg forventer ej heller, at der kommer nogen.

Navnet “dræbersnegl” fik den nyindvandrede og plagsomme snegl formentlig som en oversættelse af det svenske “Mördarsnigl”. I Sverige havde man nemlig kendt til den altædende snegl siden 1975. Den fik det officielle danske navn iberisk skovsnegl, fordi man troede, at det var arten Arion lusitanicus, som stammede fra den iberiske halvø. Det ved vi nu, at det ikke er.
Navnet Arion vulgaris er blevet foreslået, men officielt og i videnskabelige kredse kaldes dræbersneglen stadig Arion lusitanicus. Det vil man kalde dræbersneglen indtil dens slægtskabsforhold er afklaret. Et specialestudie fra Aarhus Universitet har vist at “dræbersneglen” rent genetisk er vanskelig at skelne fra rød skovsnegl og sort skovsnegl hhv. Arion rufus og Arion ater, men vi må konstatere at dræbersneglen har en bemærkelsesværdig anden adfærd og evne til at reproducere sig, end de to andre Arion arter som vi hidtil har været bekendt med.

Dræbersnegle æder mange forskellige planter, både henfaldne og friske plantedele, samt svampe, alger, mosser og laver. Dræbersnegle æder desuden animalsk føde fx døde artsfæller og andre døde dyr, ekskrementer og andet organisk affald. Selv om dræbersnegle har et bredt fødevalg, foretrækker de blade fra nyspirede og frodige urter, samt rodfrugter og frugter fx salat, kål, radiser, rødbeder, persille, bønner og kartofler. Dræbersnegle æder desuden en lang række blomsterplanter og er kendt for at gøre stor skade på fx solsikke, georginer, tagetes og hosta mfl. Snegle er udstyret med en “radula” som også kaldes en raspetunge. Med denne “radula” som sidder i mundhulen på sneglen, høvles plantedele eller anden føde af i små stykker som herefter indtages.
Forsøg viser at dræbersnegle kan overleve 36-45 dage udelukkende på vand. Dette sætter dem i stand til, at overleve lange perioder under ugunstige forhold fx i vinterperioder eller perioder hvor sneglene bliver transporteret fx via mennesker fra den ene lokalitet til en anden. Dræbersnegle forekommer ikke bare i haver, men også i skovområder og på engarealer. På lokaliteter med sjældne vilde planter kan man derfor frygte at dræbersneglene med tiden skaber uoverskuelige konsekvenser for mangfoldigheden af planter i den danske flora. Dræbersnegle er fx observeret æde af orkideen plettet gøgeurt. Kendskabet til hvilke vilde planter dræbersneglen evt. kan udgøre en trussel for er stadig mangelfuldt og bør undersøges.

Lad dog sneglene få ro, bekæmp dem på narturlig måde , vand i haven, frøerne elsker at spise sig mætte i de ulækre snegle.
I mit have er der et god balance mellem almindelige skovsnegle og så et enkelt såkaldt dræbe snegl, er det ikke fordi i har fyldt haven op med bark?? i stedet for et levende have.