Danskerne vader i padder
Pas på de unge frøer og skrubtudser, når du slår græs i din have. Det gør du bedst ved at slå græs, når det er tørt.

- Det er de unge tudser og frøer, som i disse dage søger ind i de danske haver for at finde mad. Skov- og Naturstyrelsen skønner at der er mindst dobbelt så mange som sædvanligt.
Hundredtusindvis af unge skrubtudser og frøer er i disse dage på vej ind i de danske haver for at finde mad. Frøer og tudser lever af insekter, orme og mider og er derfor gode og nyttige gæster i haven, som det er værd at værne om.
Slå græs i tørvejr
Den bedste måde, du kan passe på de besøgende padder, er ved kun at slå græs, når det er tørt i din have.
- Skrubtudserne er der, hvor der er fugtigt. For det er netop, når det er fugtigt og regner, at frøer og skrubtudser er indenfor rækkevidden af plæneklipperens skær, fortæller Jan Kjærgaard, biolog og naturvejleder i Skov- og Naturstyrelsen.
Den enes død, den andens brød
- Umiddelbart vil jeg skønne, at der i år kan være dobbelt så mange som normalt, siger Jan Kjærgaard.
Årsagen til boomet i mængden af frøer og skrubtudser skal findes i den kolde vinter. Kulden har fået søer og andre levesteder for fisk til at fryse til, så der ikke er kommet frisk ilt til vandet. Det har fået fisk til at dø i tonsvis. Og da fisk er en af de store konsumenter af haletudser, har langt flere haletudser end sædvanligt overlevet, og er blevet til de skrubtudser og frøer, som i disse dage indtager de danske haver.
- Det er altså endnu en version om den gamle historie om den enes død, der bliver den andens brød, siger Jan Kjærgaard og opfordre haveejerne til at passe på de fredede nyttedyr.
Kolofon / Send feedback
Personlig rådgivning
Nyhedsbrev
HUS OG HAVE I februar
-
10 gode råd til haven i februar
-
Hvordan undgår du kalk på...
-
10 gode råd om indeklima
-
Husstøvmider
-
Sådan fjernes skimmelsvamp i din...
-
10 gode råd om beskæring af træer...
-
Sådan finder du ud af om der er...
-
Fald på terræn tæt på huset
-
Bortledning af regnvand og...
-
Planlægning af haven
-
Tjek dit badeværelse for...
-
Tjek udluftningen af dit hus


























Kommentarer