- Aktuelle temaer
- Ukrudt
- Køkkenhave
- Maling
- Græs
Else er gartner ved metroens endestation
Else Madsen bor i indre København, men tager jævnligt metroen til endestationen på Vestamager. Her venter hendes have med ærter, jordbær og – med lidt held – snart også kartofler.
Hvad er urban gardening?
Urban gardening består af haveprojekter i alle tænkelige former i storbyer. Det kan være køkkenhaver, som beboere går sammen om at anlægge i baggårde, parker eller på hustage og byggegrunde.
Urban gardening kan også være urtehaver på altaner eller de såkaldte vinduesfarme, hvor grøntsager dyrkes i panoramavinduer.
Tankegangen er at udnytte den plads, man har og dyrke sine grøntsager selv. Fænomenet stammer fra storbyer i USA som New York, hvor lokale beboere længe har dyrket små urtehaver i parker, på tage og andre atypiske steder.
En pink radise dukker frem af mulden, da Else Madsen trækker en af de grønne planter op, der gror i det kaotiske højbed. Det er ikke en planlagt radise, men bare en af naturens tilfældigheder.
- Vi har fyldt højbedet op med jord fra kompostbunken, og det, der så kommer op, er fra de frø, der lå i mulden, fortæller hun.
LÆS OGSÅ: Ny trend: Dyrk grøntsager midt i storbyen
60 småhaver i Ørestad Urbane Haver
56-årige Else Madsen er formand for Ørestad Urbane Haver på Vestamager, hvor hun passioneret viser rundt. De 60 småhaver er adskilt af stier og rækker af sten, snor eller brædder. Nogle har sirlige rækker af salat, løg og kartofler, mens andre dyrker et væld af krydderurter i et stort vildnis.
Jordbærplanter er populære i flere af haverne, og bærrene hænger nærmest i klaser.
- Her kan vi vist godt nappe et jordbær, siger Else og plukker et knaldrødt bær fra en plante i hjørnet af et lod. Så går vi ned og smager et jordbær fra min have bagefter og ser, hvilket der smager bedst, foreslår hun.
LÆS OGSÅ: Er grøntsager dyrket i byens trafikos farlige?
År 1 med køkkenhave
Else bor i indre København og arbejder til daglig som sygeplejerske på Rigshospitalet. Det er hendes første sommer med køkkenhave. Hun har længe ønsket sig at dyrke grøntsager og krydderurter selv, men som enlig forælder og byboer har det været svært at få havedrømmen til at passe ind i programmet.
Nu er børnene flyttet hjemmefra, og Else giver de grønne ambitioner fuld skrue. Udover haven her er hun også begyndt at dyrke grøntsager i et 15 meter langt højbed i sin ejerforening, og til næste sommer skal hun dyrke et lod i Meyers haver ved Grantoftegaard. Her håber hun at lære dyrkningsprincipper og gartnerfif, så hun kan få mest muligt ud af jorden.
LÆS OGSÅ: Sådan bliver du urban gartner
Havelod med kartofler og jordbær
- Der er min have, og du kan se, at kartoflerne er kæmpestore, siger Else og peger ned mod det nederste hjørne af haveforeningen.
Kartofler, ærter og jordbær trives godt på Elses havelod. Else sætter sig på hug ved jordbærplanterne og lader fingrene glide igennem de viltre planter. Hun plukker et par bær.
- Njah, de er ikke helt røde nok til at kunne konkurrere med det første bær, konkluderer hun.
Bare pletter i køkkenhaven
Ved siden af jordbærrene er der store bare pletter i køkkenhaven, hvor der aldrig spirede noget frem fra de økologiske frø, Else havde sået. Krydderurterne er små, og det samme er rabarber- og tomatplanten.
- Det er ikke superb jord at gro i. Den er meget fast og tør, og så bliver den hurtig hård på overfladen, forklarer Else.
Selvom kartoffelplanterne er store, har hun endnu ikke høstet de første kartofler. Hun har trukket et par toppe op, hvor der ikke fulgte nogen kartofler med, og derfor satte hun toppene tilbage i jorden – og rustede sig med mere tålmodighed.
LÆS OGSÅ: 10 nemme afgrøder til køkkenhaven

- Elses urbane køkkenhave. I baggrunden er Ørestad city.
Foto: Louise Fogh Hansen
Anden sæson som bybønder
På et andet havelod arbejder Charlotte og Jakob, mens deres 2 små børn følger med. Familien bor i nærheden, og Jakob har trillet barnevognen med herhen, godt stablet med udstyr. Det er deres anden sæson med køkkenhave.
- Det var lidt rodet det første år. Vi knaldede bare noget i jorden, når vi havde tid, men vi fik da et ok udbytte af kartofler og gulerødder, fortæller Jakob.
Godt med grøntsager til børn
I år har de lidt mere styr på sagerne og har høstet de første rabarber.
- Vi synes, det er sjovt at dyrke grøntsager, når man har børn. Det er rart at vise dem, hvor maden kommer fra. Desuden bor vi i lejlighed, så det er også rart at være udenfor, forklarer han.
Børnene er altid med i haven, så de kan følge med i grøntsagernes udvikling.
- Hov lille skat, du må ikke træde på gulerødderne, udbryder Charlotte og løfter sin datter ud af gulerodsrækken.
LÆS OGSÅ: Kan du leve af din køkkenhave?
Lær af naboen og hjælp hinanden
Selvom jorden er den samme, er der både køkkenhaver, der strutter af friskhed, og andre, hvor afgrøderne har svigtet forventningerne. På den måde bliver det tydeligt, hvilke dyrkningsmetoder der virker, og hvad der omvendt kan få høsten til at slå fejl.
- Det er rart, at man kan gå og kigge og lære af hinanden. Så kan man se, hvad der fungerer, og om det gør en forskel, hvis man forspirer sine planter, fortæller Else.

- I køkkenhaven dyrker Else bl.a. jordbær.
Foto: Louise Fogh Hansen
Snegle æder kål
Området giver havefolket et par særlige udfordringer, fordi der er så fladt, og der hverken er læ eller skygge i nærheden.
- Der er nogle afgrøder, vi simpelthen ikke kan få til at gro herude, forklarer Else. Kål er en af de afgrøder, som nærmest ingen i haveforeningen har haft held med. Den gror sådan set fint – den forsvinder bare igen, før havedyrkerne kan nå at høste.
- Der har simpelthen været sneglefest, siger Else og peger på rækker af hærgede kålplanter, hvor næsten alle blade er ædt.
- Det er frustrerende at så noget, som ikke kommer op, eller som er ædt af skadedyr, når man kommer herud.
Køkkenhaven smager af barndom
På trods af blæst og grådige snegle er køkkenhaven dog alle anstrengelser værd – også selvom det er sjovest, når afgrøderne lykkes. Og for Else er der et stænk nostalgi i at have køkkenhave, fordi det vækker minder om hendes barndom på en gård.
- Dengang på gården kunne jeg bare gå ud og trække en gulerod op af jorden eller sidde ude i ærtebedet og æde rub og stub, smiler hun og mindes.
Fakta om Ørestad Urbane Haver
- Foreningen blev stiftet i 2005.
- Medlemmer har enten et havelod på 16
- kvadratmeter i aktivitetsparken Plug n'Play eller 1-3 højbede ved Ørestad Boulevard.
- Arealet til havelodderne er midlertidigt udlånt af udviklingsselskabet By & Havn. De urbane haver har fået økonomisk støtte fra Københavns Kommune og Miljøpunkt Amager.
- Der må ikke bruges kunstgødning eller pesticider i haverne.
- Det koster 200 kr. at blive medlem, og der står 110 på venteliste. Du kan blive skrevet op her. www.urbanehaver.dk
Læs mere på Facebook-gruppen for Ørestad Urbane Haver
5 billeder Åben hele serien BILLEDSERIE
Kolofon / Send feedback
Kommentarer
Skriv til Bolius’ brevkasse
Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, kan du gratis spørge en af eksperterne i brevkassen Spørg Eksperten.
Klik og stil dit spørgsmål nuFå hjælp af en fagekspert
Har du brug for mere hjælp indenfor dette felt? Så få besøg af en fagekspert fra Bolius. Vores ansvarlige på området er
- Tine Sode
- Fagekspert

















