Biolog Knud Flensted, Dansk Ornitologisk
Forening, med et 'rækkehus' til spurve.
Foto: Eva Hollbaum.

I iveren efter at gøre vore omgivelser voldsomt nydelige ved hjælp af minimalistiske eller ensartede haveanlæg, sprøjtegifte og motorsave har vi jaget adskillige vingede væsener væk. Men flere fuglekasser i en have er et af midlerne til at få fuglene tilbage.

- Mange fuglearter har heldigvis vænnet sig til at bo i menneskeskabte kasser, og de fleste haver, som ikke har fuglekasser, kan fordoble antallet af ynglende fugle ved at hænge sådanne 'kunstige hule træstammer' op, siger biolog Knud Flensted, Dansk Ornitologisk Forening.

Få en ugle i haven

Han fortæller, at flere end 20 danske fuglearter vil yngle i kasserne. Stæren flytter fornøjet ind, ligesom f.eks. mejse, rødstjert, og natugle kan lokkes til med præfabrikerede boliger. Spurven er endda glimrende tilfreds med et beskedent 'rækkehus' - en lang redekasse med f.eks. fire separate rum ved siden af hinanden.

Nattergal kan du ikke lokke til med små typehuse i haven og heller ikke solsort, som dog kan finde på at etablere sit hjem på taget af en kasse.

Èt fuglehus pr. 100 kvadratmeter have

Spurv og stær er også glade for kasser, som sidder tæt på f.eks. en husgavl, mens et mejsepar værner om deres område og ikke ynder andre mejser for tæt på. Derfor skal du nok ikke forvente mere end tre par mejser i en have på 700-1.000 kvadratmeter.

- Ellers er én redekasse pr. 100 m2 have ikke et helt skævt regnestykke. Der vil dog ikke være fugle i alle kasser hvert år, siger Knud Flensted.

Vinænder og broget fluesnapper bor i haven

Du kan sagtens selv snedkerere en rede-
kasse til f.eks. den brogede fluesnapper,
som hjælper med at holde havens bestand
af insekter nede. Foto: Klaus Dichmann, DOF.

I hans egen 1.400 kvadratmeter store have er der på et år op til fem skovspurvepar, tre musvitpar, to blåmejsepar, fem stærepar, fire vinandepar, natugle, broget fluesnapper, spætmejse og sortmejse.

- Over halvdelen af alle fugle dør, inden de når at yngle, og gråspurve bliver sjældent over fem år. En broget fluesnapper, som flyver den strabadserende tur til og fra Afrika, skal være glad, hvis den når at blive 2-3 år, siger Knud Flensted.

Fra villahave til Afrika tur-retur

Den høje dødelighed gør fornøjelsen endnu større, når han opdager, at en trækfugl tager sommerophold i hans have år efter år. Han er fascineret af, at f.eks. en lille fluesnapper flere år i træk tager turen mellem savannen i Afrika og en bestemt dansk villahave.

- Man kan måske ikke umiddelbart genkende fuglen men i hvert fald se, at den sætter sig nøjagtig de steder, hvor den tidligere holdt til, siger biologen.

Små fugle vil bo i fuglekasser med små huller

Som regel er det også godt at hænge kasserne nær træer, men hæng dem ikke et sted, sultne katte nemt kan komme til. Fronten skal gerne vende mod nord eller øst, så du undgår direkte sol på kassen samt slagregn fra sydvest.

En mejsekasse skal op i cirka to meters højde, mens en stærekasse hænges mindst en meter højere.

- Indgangshullets størrelse er også vigtigt, for selv om en musvit kan finde på at lave rede i en uglekasse, hvis den ikke bliver jaget væk, flytter små fugle generelt ind i kasser med små huller, forklarer Knud Flensted.

De små mejser kræver et hul på 2,8 cm i diameter, stæren smutter gerne ind ad 5 cm, mens natuglen foretrækker et firkantet indgangsparti på ca. 15 x 15 cm.

En siddepind foran på kassen ligner en hyggelig ide, men desværre kan den fungere som afsæt for rovdyr, der tager for sig af æg eller unger, så lad sådan en blive ved tanken.

Fuglekasser kan være for små til en fuglefamilie

Der er trængsel, når blåmejsens op til et dusin æg udklækkes. Ifølge Knud Flensted giver mange af de færdige kasser, du kan købe i eksempelvis byggemarkeder, simpelthen en fuglefamilie for lidt plads. De er heller ikke altid af en konstruktion, der holder til livet udendørs og er sjældent udstyret med bundhuller, så væde kan løbe ud af dem.

- Ofte flytter fuglene bare ikke ind i kasser, der er for trange, men hvis de først bor der, kan de ende med at slås om pladsen. Og ideen med at hænge redekasser op er vel at give fuglene gode betingelser, påpeger Knud Flensted.

Fjern lopper fra fuglekassen

Med lidt held kan du endda få en tårnfalk
til at yngle i haven og hjælpe dig af med
museplagen. Foto: John Larsen, DOF.

Forældrefugle, der har det godt i din have, kommer gerne igen til kuld nummer to i løbet af samme sæson. Når kuldet er flyveklart, og fuglefamilierne er draget sydpå, er det i nogle tilfælde tid til at gøre rent i deres boliger.

Musvit- og mejsekasser kan vrimle med lopper, og om foråret bygger fuglene gerne rede i et tomt hjem, så de sætter pris på en hjælpende hånd med efterårsrengøringen. Stæren er ligefrem så omhyggelig, at den selv tømmer kassen om foråret, inden den bygger ny rede til årets kuld.

Grå- og skovspurve bruger rederne hele året og vil helst bare være i fred. Uglen samler slet ikke materialer til reden men ser da gerne, at vi gør det for den, så læg f.eks. sammenpresset halm eller træspåner i kassens bund, så æggene bliver, hvor de skal.

Giv fuglene ro

Alle fugle holder af ro, og løse katte eller hunde er de ikke glade for. Du kan godt en sjælden gang kigge til fugleungerne, men sker det for ofte, risikerer du, at forældreparret opgiver udrugningen, eller kuldet forsøger at forlade reden, før det er flyveklart.

Til gengæld skal du tjekke kassens tilstand, før vordende fugleforældre flytter ind, for det kan ske, at en redefuld æg eller et kuld små unger styrter til jorden på grund af en rådden kassebund.

Musvitpar kan spise 1.000 larver om dagen

Et musvitpar med unger kan dagligt spise over 1.000 larver. Mange af larverne ville ellers angribe havens buske og træer. I løbet af en sommer kan en mejsefamilie sætte over 100.000 larver til livs.

Svaler kan også snuppe en myg i ny og næ, men sats ikke på, at fuglene gør det af med myggeplagen.

Sådan får du også flere fugle i haven For at tiltrække de fugle, du ønsker besøg af, skal du sørge for de rigtige omgivelser. Et vandspejl er indbydende. Det samme gælder hyld, røn eller andre usprøjtede bær og frugter inden for overskuelig rækkevidde. Hule træer til at bygge reder i, eller ligefrem træer i forrådnelse med lækkerier i form af svampe, larver og andet småkravl, er blandt fuglenes foretrukne steder. Lidt vilde pletter i haven med krat, brændenælder og grenbunker er også en fuglefavorit. Det samme gælder tæt vegetation i forskellige højder.