Fæld dine træer nu
Det er bedst at fælde havens løvtræer om vinteren. Få gode råd om, hvordan du fælder træer, og lær hvordan du udregner træets højde.

- Husk at beskytte dig med sikkerhedsudstyr, når du skal fælde træer.
Hvis det lille, søde kirsebærtræ eller et af de andre træer i haven har vokset sig så stort, at det tager aftensolen eller ødelægger udsigten, så er det nu, det skal fældes.
- Det er klart en fordel at fælde løvtræer om vinteren, for man skal slet ikke undervurdere, hvor meget træets blade vejer, når de skal skaffes af vejen, siger landskabsarkitekt John Henriksen, der svarer på spørgsmål fra læserne i ”Spørg eksperten”.
Må du fælde naboens træ?
Når du har motorsaven fremme, kan det være fristende at kappe en hel masse af naboens træer, som rager ind over skellet.
Men det er i de fleste tilfælde ikke lovligt, og her er kun uskrevne, naboretslige regler til at afgøre sådan en tvist.
LÆS OGSÅ: Må naboens træer skygge?
- Det skal være tørt i vejret, så man ikke skrider og har et godt, fast tag om motorsaven. Og så skal det være vindstille eller blæse fra en vindretning, der er den samme som den retning, træet skal falde, siger John Henriksen.
Skal du fælde træer selv?
Helt små træer kan klares med en grensav, men hvis du skal have gang i en motorsav til lidt større træer, skal du tænke dig om.
- Hvis blot du er en lille smule i tvivl, om du magter opgaven, er det nok en god idé at få nogen til at hjælpe dig eller overlade arbejdet til en professionel, råder John Henriksen.
Mange skader med motorsav
En motorsav kan være et farligt bekendtskab - især for amatører. I 2009 blev der blandt professionelle registreret 7 arbejdsulykker, der involverede en motorsav.
Samme år måtte 47 private en tur på skadestuen af tilsvarende årsager, viser tal fra Statens Institut for Folkesundhed.
- Og det er jo kun toppen af isbjerget. Så er der alle dem, som klarer skaderne selv derhjemme eller går til lægen. Næh, man skal virkelig tage sig i agt, siger John Henriksen.
LÆS OGSÅ: Sikkerhed, når du arbejder med motorsav

- Læs i boksen, hvordan du kan vurdere træets højde.
Brug sikkerhedsudstyr sammen med motorsav
Først og fremmest fremhæver han, at det er vigtigt at arbejde med det rigtige udstyr. Det vil sige hjelm, høreværn, øjenværn, benværn og fodværn.
Sikkerhedsudstyret kan du fx leje i et byggemarked. Sav heller aldrig i noget, der befinder sig over din skulderhøjde. Og hvis du har brug for at komme lidt op i højden, dur det ikke at kravle op på en stige. Byg i stedet en platform, fx af nogle bukke og en bordplade, for det er meget vigtigt, at man står sikkert, råder han.
LÆS OGSÅ: Sikkerhed når du arbejder på en stige
Sådan udregner du træets højde
Det kan være svært at afgøre, hvor højt et træ er. Her er en målemetode, der kan give et godt fingerpeg:
Stil dig i en afstand til træet, hvor sigtelinjen til træets fod falder sammen med din tommelkno på en målepind - og sigtelinjen til træets top falder sammen med toppen af målepinden. Mål afstanden til træet. Nu vil forholdet mellem a (din arms længde) og b (målepindens højde) være det samme som forholdet mellem A (afstanden til træet) og B (træets højde).
Hvis fx A=50 cm og B=75 cm – og afstanden til træet er 10 meter, vil træet være cirka 15 meter højt.
Sådan fælder du et mindre træ
- Beregn, hvor højt træet er, så du er helt sikker på, at det ikke rammer luftledninger, andre træer eller fx naboens have og drivhus.
- Hug eller sav de nederste grene af til cirka øjenhøjde.
- Bind et eller to reb fast til træet så højt som muligt, så et par hjælpere kan trække træet til at falde i den rigtige retning. Husk, at hvis træet vokser skævt i den modsatte retning af faldretningen, skal der overordentligt mange kræfter til at trække det i den modsatte retning.
- Sav en kile ud på den side, træet skal falde til. Start med et skråt snit fra oven og nedefter – ca. en tredjedel ind i træet. Læg derefter et vandret snit ind.
- Sav nu ind i træet fra den modsatte side og stop, når der mangler en eller to cm.
- Skub til træet – og sav evt. lidt mere, indtil det vælter.
Kolofon / Send feedback
Få gratis hjælp af en Bolius ekspert
Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.
Klik og stil dit spørgsmål nuFå professionel rådgivning
Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.
Klik og få mere at vide




















Kommentarer
Kontakt Sjælland Tag- og Facade Aps når det drejer sig <a href="<a title="traefaeldning" href="http://www.facade-tagrens.dk/traefaeldning.html">træfældning</a>