Hvad kendetegner rådyr?

Rådyret er den mindste hjorteart, der lever vildt i Danmark. Den voksne hun kaldes for en rå, hannen for en buk og ungerne for lam. Voksne rådyr har typisk en skulderhøjde på 65-75 cm og vejer sædvanligvis 20-25 kilo. Det er kun råbukken, der bærer gevir, også kaldet en "opsats". Opsatsen knækker af i oktober-december, hvorefter en ny begynder at vokse frem.

Rådyrene parrer sig i sensommeren, men har forlænget drægtighed. Det indebærer, at de befrugtede æg kun deler sig nogle få gange, hvorefter de går i en slags dvaletilstand frem til nytår, hvor de sætter sig fast i livmoderen. Herefter fortsætter den resterende fosterudvikling frem til maj-juni, hvor den drægtige rå føder et kuld på et-tre lam. Rådyr kan i sjældne tilfælde blive op til 20 år gamle.

Hvad lever rådyr af?

Rådyr er planteædere. Om vinteren spiser de navnlig underjordiske plantedele, f.eks. fra anemoner, samt skud og knopper af løv- og nåletræer, ligesom de også går i marken for at finde vinterafgrøder. Forår og sommer står menuen på kimplanter, urter og friske blade samt agern og bog.

Rådyret bevæger sig meget og har et stort energibehov. Derfor udvælger det omhyggeligt de mest næringsrige plantedele, der hurtigst kan fordøjes.

Det store fødeindtag og den stigende bestand bringer stadig oftere rådyret på kollisionskurs med haveejere, der hurtigt kan få rosenbede og andre vækster udraderet af en flok sultne rådyr på afveje.

Hvor udbredt er rådyr?

Rådyret har med stor succes tilpasset sig vores moderne kulturlandskab med vekslen mellem krat, skov og åben mark. Faktisk har der næppe nogensinde været så mange rådyr på dansk jord som nu. Rådyr findes stort set i hele landet, og bestanden er siden midten af sidste århundrede steget ganske betydeligt. Dog er den fynske rådyrbestand de seneste år blevet halveret af sygdom.

På landsplan er antallet af nedlagte rådyr de seneste mange år steget med ca. 5 procent årligt. I jagtsæsonen 2008-2009 blev der nedlagt hele 124.000 rådyr, hvilket var ny rekord.

Den generelle vækst i bestanden skyldes også, at mens man helt op til 2. verdenskrig udelukkende opfattede rådyr som skadedyr, der skulle bekæmpes med alle midler, er arten nu omfattet af fredningsbestemmelser og nyder godt af den generelle vildtpleje.

Samtidig er der de seneste 50 år blevet plantet meget nyskov i store dele af landet, hvilket har givet rådyrene rigtig gode livsbetingelser. En del rådyr har også vænnet sig til menneskets tilstedeværelse og fundet sig til rette nær byerne, hvor der ikke drives jagt på dem.

Endelig har en række milde vintre og det landsdækkende udbrud af skab blandt ræve i de senere år også bidraget til væksten i rådyrbestanden.

Ræven er rådyrets eneste naturlige fjende, og under almindelige omstændigheder regner man med, at helt op til hvert tredje lam mister livet i Mikkels kæber. Men de senere år har flere rålam end vanligt har klaret den første svære tid.

Kan rådyr være til gene for haveejere?

Ja, i høj grad. De senere års vækst i rådyrbestanden medfører, at der mange steder er langt flere rådyr, end de naturlige levesteder understøtter. Derfor søger dyrene hyppigt ind i nærliggende pryd- og nyttehaver, hvor de på ingen tid kan rasere de mest velplejede rosenbede eller gulerodsrækker.

Hvordan slipper du af med rådyr i haven?

Den mest effektive måde at forhindre rådyr i at trænge ind på din grund er at hegne haven ind med vildthegn, der måler mindst 1,40 og gerne 1,80 meter i højden. Rådyrene kan springe over det, hvis de virkelig vil, men det sker sjældent.

Man kan godt se gennem vildthegn, ligesom gennem alt andet trådhegn. Alligevel opfatter mange det som et mindre kønt indslag i haven, hvis de har vænnet sig til udsigt over skov og åben mark.

En mere eksotisk, men velafprøvet metode er at hænge et lille bundt menneskehår op med et par meters mellemrum langs den strækning, hvor dyrene normalt trænger ind. Dyrene bryder sig ikke om "menneskelugten" og holder sig derfor væk. Men hårene bør skiftes cirka hver tredje dag, for at metoden skal fungere. Så i længden er det en fremgangsmåde, der kræver en vedholdende indsats (og mange hår på hovedet).

Andre rådyrplagede haveejere hænger sure sokker op med nogle meters mellemrum, og andre igen minimerer skaden fra rådyrene ved at sprøjte diverse kemiske afværgemidler eller ildelugtende væsker såsom hjortetaksolie på roserne

Der er mange bud på, hvordan man holder rådyrene væk med kemi og lugt, og du kan finde en del af dem ved at google ordkombinationer såsom "sprøjte roser rådyr".

Hvordan indretter du haven, så der bliver plads til rådyr?

Du kan også tage konsekvensen af de nærgående dyr og indrette haven, så deres tilstedeværelse ikke gør skade.

Her vil det være oplagt at undgå de vækster, som rådyrene sætter størst pris på, f.eks. prydroser og gulerødder, og i stedet vælge vækster, som de ikke rører. Det kan f.eks. være:

• Peberbusk
• Stedsegrønne buske
• Stikkende planter (f.eks. kristtjørn)
• Grove vildroser (f.eks. de velduftende æbleroser)
• Kål og kartofler
• De fleste krydderurter, heriblandt timian, mynte og merian
• Giftige planter, f.eks. (efterårs)krokus, taks, snebær og diverse liljer.

Må du skyde rådyr på din egen grund?

Svaret vil i de fleste tilfælde være et klart nej. Som udgangspunkt må der kun drives jagt på arealer større end 1 hektar (10.000 kvadratmeter), og området må ikke være klassificeret som byzone.

Dertil kræves selvsagt, at du:

• Har gyldigt jagttegn,
• Har jagtretten til det pågældende stykke land,
• Ikke skyder dyrene i en periode, hvor de enten er fredet i almindelighed eller er fredet i det lokale område.

Dog kan du i nogle tilfælde få tilladelse til at "regulere rådyr som skadevoldende vildt". Her gælder ganske særlige bestemmelser, som du kan få mere at vide om hos den lokale afdeling af Skov- og Naturstyrelsen eller ved at søge på styrelsens hjemmeside.