Flere køber store træer til haven

Nyhed |  Publiceret: mandag 4. oktober 2010

Mange er begyndt at købe voksne træer til haven frem for selv at plante små træer. Læs, hvilke du kan få, hvad de koster, og hvordan du planter dem.

Du kan købe masser af store træer, som du kan plante i din have, hvis du ikke gider at vente på, at de vokser. Men det er noget dyrere end almindelige, små træer.
Du kan købe masser af store træer, som du kan plante i din have, hvis du ikke gider at vente på, at de vokser. Men det er noget dyrere end almindelige, små træer.

Hvis du ikke gider at vente år på at få store træer i haven, er du ikke den eneste.

Træplanteskolen Sitas i Ballerup kan mærke en stigende interesse for store træer. Planteskolen, der har eksisteret i over 40 år, har specialiseret sig i salg af store træer. Efter primært at have leveret store træer til kommuner i de sidste mange år, åbnede de for 5 år siden op for private.

Frugt kan høstes straks fra stort træ

- Folk kan ikke vente. De vil have glæde og gavn af træet med det samme. Ligesom folk ruller græs ud, køber de også træer, hvor frugten kan høstes med det samme, siger Mimi Hvass, direktør og indehaver af Sitas.

Mimi Hvass fortæller, at kunderne ofte har et konkret problem, de gerne vil have løst. De vil f.eks. gerne have lukket af over for naboen eller have noget, der kan sløre for en dårlig udsigt. Måske mangler de en skyggeplads i haven eller et sted at hænge hængekøjen.

Masser af store træer at vælge imellem

Udvalget af store træer til haven er stort. Hos Sitas, der har det største udvalg, er der 15.000-20.000 træer at vælge imellem. Du kan få alt fra paradisæbler, tjørn, japanske kirsebær til prydtræer som ask, lind og kastanie, og træer i størrelser fra 3-10 meters højde med en alder på mellem 5-40 år.

Hvad koster et stort træ?

Det koster at købe et stort træ til haven, og det er nogle helt andre priser, end hvis du selv planter. Du betaler ikke for højden af træet, men for den tid træet har stået på planteskolen og stammens tykkelse. Så jo ældre træet er, jo dyrere er det.

Typisk ligger priserne fra omkring 1.200 og op til 5.000 kr. pr. træ, alt efter hvilket slags træ du vil have. Dertil kommer prisen på levering og plantning, hvis du enten vælger at få planteskolen eller en anlægsgartner til det.

Du kan selv transportere træet hjem

Men du kan godt vælge selv at transportere og plante træet. Et 5-15 år gammel træ er ikke tungere, end at det kan trilles på en solid sækkevogn, så hvis du har en åben anhænger af en vis størrelse, kan den sagtens bruges til at transportere træet hjem.

Du skal lægge træet med rodklumpen mod bilen og kronen over bagkanten. Mellem træ og bagkant skal du beskytte træet, så der ikke sker skader på stammen. Derfor er det en god idé at medbringe en bum eller kasse, som du kan bruge til at hæve træets krone fra bagkanten. Til sidst skal du binde træet godt til.

Når du selv skal transportere træet, skal du huske at skåne din ryg. Så husk ikke at løfte, men trille træet rundt.

Hvis du køber et af de helt tunge træer, bliver du nødt til at bruge en lastbil.

Grav et bredt hul, når du planter et træ i haven og husk at give det rigeligt med vand.
Grav et bredt hul, når du planter et træ i haven og husk at give det rigeligt med vand.

Du kan godt plante stort træ selv

Hvis du selv skal plante dit træ, er en god tommelfingerregel, at hullet skal være dobbelt så bredt som rodnettet. Ved plantning af et typisk træ vil det betyde, at du skal grave et 40 cm dybt og 80 cm bredt hul.

Hullet behøver ikke være så dybt, fordi rødderne gror oppe, hvor regnormene er. Men derfor er det vigtigt, at jorden er gennemgravet, og at jorden på siderne løsnes. Jorden skal desuden være god. Det skal være god muldjord og ikke kompost.

Store træer skal have lidt hjælp

Når træer bliver plantet om, skal de have lidt hjælp de første par år efter omplantningen.

- Du skal være meget opmærksom på vandtilførslen, når du køber færdige træer. Træet skal vandes den førstkommende sommer og gødes året efter. Du skal gøde, fordi næringsindholdet i jorden skal genoprettes året efter, når du kunstvander det første år. Men derefter skal træet ikke have nogen behandling, fortæller anlægsgartner Sv. Erik Malmqvist.

Store træer evner sig ikke til åbne vidder

- Det er ingen problemer i at plante store træer i byerne, hvor der ikke er for meget vind. Men jeg vil ikke anbefale, at du planter for mange store træer i nyanlagte haver med åbne marker omkring.

- Der skal du hellere købe småt og plante selv, da vinden er for hård mod træerne, når de ikke har nået at rodfæste sig, anbefaler have- og landskabsarkitekt Karen Dahl.

Her kan du købe store træer til haven

Kolofon / Send feedback

Af journalist Anne Sandager

Kommentarer

Ingen kommentarer



Få gratis hjælp af en Bolius ekspert

Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.

Klik og stil dit spørgsmål nu

Få professionel rådgivning

Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.

Klik og få mere at vide
Log ind i Husets kalender for at tilføje artiklen

Log ind

og tryk derefter på +ikonet igen for at tilføje artiklen til Husets kalender





Opret en profil på Husets kalender

Annonce

Nyhedsbrevfh-newsletter

Annonce

Inspirerende billedserier

  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen