Hvad skal du tænke på, før du går i gang med at anlægge terrasse?

Før du kaster dig ud i at bygge en ny terrasse, er der en række overvejelser, du bør gøre dig, bl.a.:

• Skal der være en eller flere terrasser i haven?
• Hvor skal terrassen ligge?
• Hvor stor skal terrassen være?
• Hvilken form skal terrassen have?
• Hvordan skal terrassen se ud for at passe til hus og have?
• Hvilke materialer skal terrassen laves af?
• Hvordan afskærmer du terrassen og skaber læ?
• Skal terrassen have en overdækning?

Hvilke materialer kan du vælge mellem?

Når man skal anlægge en ny terrasse, står valget typisk mellem en terrasse af sten eller en terrasse af træ. De to materialer er begge velegnede til terrasser, men de er meget forskellige.

Terrasser af træ

• En træterrasse opleves i høj grad som en forlængelse af huset. Den har en blød overflade, som føles varm og behagelig at opholde sig på.
• Træ er som regel mere velegnet til en hævet terrasse end sten.
• En træterrasse har godt af at få olie cirka hvert andet år.
• Træterrasser kan være glatte i vådt vejr.
• Der findes mange forskellige træsorter, der er velegnede til terrasser, f.eks. lærk, eg, gran, robinie, teak, mahonie, ipé og flere andre eksotiske træsorter samt brædder af trykimprægneret træ.

Terrasser af sten

• En stenterrasse holder længere end en træterrasse.
• Terrasser af sten kræver næsten ingen vedligeholdelse. De skal blot fejes jævnligt, og der skal evt. fjernes ukrudt i fugerne.
• De fleste stenterrasser er ret skridsikre. Kun glaserede klinker/tegl kan være glatte.
• Det er forholdsvis let at lægge en stenterrasse selv, men det er tungt og slidsomt arbejde.
• Terrassefliser og sten findes både som natursten, tegl og beton i mange farver, størrelser og former.

Hvad angår prisen, er der ikke den store forskel på stenterrasser og træterrasser. Der findes både dyre og billigere sten til terrasser, ligesom der findes både dyre og billigere træsorter. Hvis du skal have håndværker til at anlægge terrassen, er en stenterrasse som regel lidt billigere end en træterrasse.

Læs mere i BOLIUS Fakta: Terrasser af træ og BOLIUS Fakta: Terrasser af sten.

Hvilke typer terrasser findes der?

Der findes flere forskellige typer af terrasser:

• Terrasse i niveau med haven.
• Terrasse i flere niveauer.
• Hævet terrasse.
• Overdækket terrasse.
• Tagterrasse.

Terrasse i niveau med haven
Den mest almindelige type terrasse i danske haver er en terrasse, der ligger direkte på jorden i samme niveau som resten af haven.

Den type terrasse har en rigtig god kontakt til haven, og den er let at udvide, hvis du senere vil have en anden størrelse eller form. Den giver også en stor frihed, når du skal vælge materialer. Du kan både vælge træ, tegl, fliser, natursten, perlesten m.m.

Hævet terrasse
En hævet terrasse er, som navnet siger, en terrasse, der er hævet over jorden. Typisk for at skabe direkte adgang til terrassen fra opholdsrum i huset, som ligger hævet over jorden, f.eks. fordi huset har en høj kælder eller sokkel/fundament. En hævet terrasse har en rigtig god kontakt og sammenhæng med boligen. Den gør det nemt at sætte sig udenfor, når vejret er til det. En hævet terrasse bygges normalt af træ, hvor selve terrassen hviler på et fundament af træstolper.

Tagterrasse

En tagterrasse kan enten etableres oven på et hus med fladt tag, eller den kan indbygges som en del af taget på et hus med taghældning, f.eks. i forbindelse med en tagrenovering eller opførelsen af en ny 1. sal. På tagterrassen er der ofte sol i flere af døgnets timer, end der er nede i haven, hvor træer og huse skygger en del af dagen. Samtidig er der ofte en flot udsigt fra en tagterrasse. Ulempen kan være, at terrassen ligger ubeskyttet, så der er meget træk og vind.

Hvilke love og regler gælder for terrasser?

For almindelige terrasser, der er anlagt direkte i niveau med haven og uden overdækning, gælder ingen særlige regler.

En terrasse er ikke omfattet af bebyggelsesprocenten. Det vil sige, at du kan anlægge en ny terrasse, også selvom dit hus allerede fylder så meget af grunden, at du ikke må opføre en tilbygning, udestue el.lign.

Kun for overdækkede terrasser, hævede terrasser og tagterrasser er der nogle få regler, du skal være opmærksom på, før du går i gang med at anlægge terrassen. Disse regler fremgår af bygningsreglementet. Læs afsnit 2.7.6 i Bygningsreglementet 08.

Overdækkede terrasser

• På små grunde under 300 kvadratmeter må man maksimalt overdække et areal, der udgør 5 procent af grundens areal. Eksempel: Hvis grunden er på 200 kvadratmeter, må du maksimalt overdække 10 kvadratmeter af en terrasse.
• Hvis du bygger en overdækket terrasse lige op ad dit hus, er der særlige krav til brandsikkerheden. Terrassen skal være konstrueret, så den kan modstå brand i minimum 30 minutter (konstruktionen skal være brandklasse BD-30).
• Du må godt placere en overdækket terrasse i skellet til naboen, hvis terrassen ikke er hævet over jorden. Men hvis en overdækket terrasse placeres nærmere end 2 ½ meter fra skellet, skal terrassens vægge kunne modstå brand i 60 minutter (væggene skal være brandklasse BD-60).

Hævede terrasser

• En hævet terrasse må ikke placeres nærmere end 2 ½ meter fra skellet til naboen. I sommerhusområder er kravet 5 meter.

Tagterrasser

• En tagterrasse må ikke placeres nærmere end 2 ½ meter fra skellet til naboen. I sommerhusområder er kravet 5 meter.
• Tagterrasser skal sikres med et værn, f.eks. et rækværk el.lign., der er mindst 1 meter højt. Lodrette åbninger, f.eks. i sider, må maksimalt være 12 cm brede.

Terrasser gennem tiderne

En terrasse er et relativt nyt fænomen, som i Danmark stort set ikke fandtes før 1930.

Før 1930
For hundrede år siden og længere tilbage fandtes terrasser stort set ikke. Det nærmeste, man kom, var de brolagte gårdspladser på gårde på landet eller en hyggelig siddeplads på plænen i haven.

I byerne var det stort set kun de store klassiske villaer, der havde direkte adgang til have. Disse huse havde ofte en havedør fra en af opholdsstuerne ud til en slags afsats med en trappe, der gik videre ned til haven. Afsatsen og trappen blev hovedsagelig bygget for at få huset til at se større og mere pompøst ud og for at understrege husets symmetri.

Heller ikke murermestervillaerne havde oprindeligt terrasser. Man havde måske nok en god plads i græsset med læ for vinden, hvor havemøblerne stod. Men den eneste adgang til haven var som regel husets hoveddør.

1930-1960
Først i 1930'erne, da funktionalismen kom til Danmark, blev det mere almindeligt med terrasser og havedøre. Funktionalismen brød med tidligere tiders arkitektur, hvor form og symmetri var vigtigst. De funktionalistiske huse, f.eks. funkishuse og bungalower, blev derimod indrettet, så de tog udgangspunkt i folks behov, og hvad huset skulle bruges til. Det betød, at mange huse fik terrasser, enten i stueplan, på 1. sal eller som tagterrasser. Og der var som regel direkte adgang til terrassen via en havedør. Terrassen var ikke længere kun til pynt, men blev bl.a. brugt til soldyrkning.

1960-1970'erne
I parcelhuse fra 1960'erne og 1970'erne er der normalt en eller flere havedøre fra stuen direkte ud på en sydvendt terrasse. Haverne var omgivet af ligusterhække og stedsegrønne træer og buske, så man kunne sidde ugeneret og nyde livet i fred og ro på terrassen, måske i læ af en bambus.

1980 og frem
I dag kan vi stort set ikke få havedøre og terrasser nok. Det er ikke nok med én terrasse lige ved huset og med havedøre fra stuen. Nu vil vi også gerne have en terrasse med morgensol, hvor morgenmaden kan nydes, og en med aftensol til aftenkaffen.

Terrassen ved huset går gerne rundt om store dele af huset, så der er adgang til den direkte fra værelserne. Der må også gerne være en terrassedør i badeværelset, så der er god udsigt til haven fra karbadet. Også fra det nye store køkken-alrum skal der helst være adgang til en terrasse med udekøkken, hvor maden kan tilberedes i sommermånederne.