Giv din have farve og duft med engelske roser
Hvis du anlægger et bed med engelske roser, får du masser af æstetik, farve og duft i haven – og et blomsterflor fra juni til langt ind i efteråret.
14 billeder Åben hele serien BILLEDSERIE

- Det ene bed er firkantet og fyldt med rosa roser.

- Det andet bed er rundt og indeholder roser i gyldne farver.
Rosen – også kaldet havens dronning - pirrer sanserne og giver stor glæde, når den udfolder sin pragt. Og en type roser er i en helt særlig kategori - nemlig de engelske roser.
Form, farve og duft gør engelske roser så attraktive, at man snyder sig selv for store oplevelser, hvis man dømmer dem ude af sin have. Engelske roser har et rigt blomsterflor fra juni til langt ind i efteråret, og så er de et æstetisk smukt input i haven.
Hold de forskellige typer hver for sig
Roser findes i utallige arter, og det er bestemt ikke ligegyldigt, hvilken rosenstil man lægger for dagen. Roser skal sammensættes efter bestemte regler.
- For æstetikkens skyld adskiller man de forskellige typer af roser. Man holder engelske roser, bunddække-roser, gammeldags roser, buket-roser, slyng-roser m.m. hver for sig, forklarer Knud Pedersen.
Knud Pedersen ejer sin egen planteskole i Harlev ved Århus og har mere end 1500 forskellige roser, som primært sælges gennem rosenposten.dk.
Passion for engelske roser
Planteskoleejeren har selv en passion for de engelske roser. En af hovedårsagerne er duft-oplevelsen.
- Der er ikke to typer af roser, der dufter ens, og duftmæssigt har jeg haft mange store oplevelser med roser, lige siden jeg var barn, siger Knud Pedersen.
Han har sammensat to rosenbede for Bolius. Det er blevet til et bed på 3 X 2 meter i rosa farver bestående af 13 rosenplanter samt et rundt bed med en diameter på tre meter med 18 roser i gyldne toner.
Kort om engelske roser
Engelske roser er en forholdsvis ny gruppe af roser, der først er kommet frem efter 1970.
De kombinerer den charmerende form og fantastiske duft fra de gamle roser med de moderne rosers brede vifte af farver og gentagende blomstring. Generelt er engelske roser meget vinterhårdføre.
Kolofon / Send feedback
Kilder
Knud Pedersen fra Rosenposten.dk, som har 1500 forskellige rosensorter. Knud Pedersen var den første til at begynde med salg af roser på internettet for mere end 10 år siden.
Få gratis hjælp af en Bolius ekspert
Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.
Klik og stil dit spørgsmål nuFå professionel rådgivning
Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.
Klik og få mere at vide




















Kommentarer