Gode råd, når du skal have hængekøje

Nyhed |  Publiceret: torsdag 5. august 2010

Danske børnefamilier bruger mest hængekøjen som legeredskab i haven. Få gode råd om, hvilken model du skal vælge, og hvor og hvordan den skal placeres.

En hængekøje kan bruges til leg med børnene.
Tag eftermiddagsluren i hængekøjen.

To stolper i jorden, lidt reb og en hængekøje. Og vupti, så har du et godt legeredskab i haven. Mens hængekøjer tilbage i bedsteforældre-generationen primært blev brugt til at få sig en god siesta i, har mange danskere nu en hængekøje i haven møntet til leg.

Det fortæller Kaj Ellegaard, der både er producent og importør af hængekøjer og har sitet haengekoje.dk

- Mange forældre har oplevet, hvordan en hængekøje kan bruges som et naturligt legeredskab, der styrker motorikken for deres børn. For drengene kan det være en rigtig tumleplads, og mange piger elsker at hygge i hængekøjen med veninderne, siger Kaj Ellegaard.

En hængekøje er et populært hænge-ud-sted

Det er langt fra nødvendigt at have store træer i haven for at kunne anskaffe sig en hængekøje.

- Det oplagte er at få fat i 2 runde stolper med en længde på 3 meter og så grave dem ned med ca. 4,5 meters mellemrum, fortæller Kaj Ellegaard.

Med to stykker tov forbinder du hængekøjen til stolperne, og så har du et populært hænge-ud-sted for hele familien.

- Skal I have en rigtig oase med plads til hele familien på en gang, sætter i tre stolper i en ligebenet trekant, og så kan I hænge tre hængekøjer op, foreslår Kaj Ellegaard.

Hængekøjer på stativ egner sig ikke til leg

Det store spørgsmål er så, hvor I haven du gerne vil placere hængekøjen. Ifølge Kaj Ellegaard kommer det helt an på, om du er til skygge eller sol – eller måske vil placere hængekøjen et sted, der har begge dele.

- Det er også muligt at få en hængekøje på et stativ, hvis I gerne vil kunne flytte hængekøjen rundt i haven – f.eks. efter den bedste skyggeplads, siger Kaj Ellegaard.

Her er det dog vigtig, at hængekøjen ikke er til leg.

- Hvis der skal kunne gynges vildt i den, må der ikke være noget under hængekøjen, som børnene kan gynge ind i – og det vil der være i hængekøjer på et stativ, siger Kaj Ellegaard.

Brasiliansk, mexicansk eller dansk hængekøje?

Når du skal vælge hængekøje, skal du også beslutte dig for, hvilken model du vil have. Skal det være en brasiliansk stofhængekøje, en mexicansk nethængekøje eller f.eks. en dansk produceret hængekøje af sejldug?

Det afhænger igen af, hvordan du vil bruge hængekøjen.

- I en mexicansk nethængekøje lufter det godt, og den giver en rigtig god komfort. En brasiliansk hængekøje er lidt mere lun i det og er bedre til leg og tumleri, fordi den er i et helt stykke stof, mener Kaj Ellegaard.

Hængekøje med buet gavl og sejldug

Indehaveren af kochs-kanvas.dk Svendborg, Jan Koch, mener, at hængekøjen skal være dansk.

Jan Koch producerer selv danske hængekøjer efter en model, som hans farfar – der var udlært sejlmager - brugte tilbage i 1892. Nu dog i en forbedret udgave.

- Den europæiske tradition er en hængekøje med en buet gavl i hver ende og så et stykke sejldug spændt ud imellem. Det giver en hængekøje med en stor styrke og en god stabilitet. En sådan hængekøje kan man ikke lige falde ud af, siger Jan Koch. 

Hvad koster en hængekøje?

Og hvad skal en hængekøje så koste?

Ifølge Kaj Ellegaard får du en god hængekøje, hvis du investerer mere end 500 kr.

- Og betaler du 750-1.000 kr., får du fat i en rigtig god hængekøje. Hvis du anskaffer dig en billig model, får du også en af mindre stærkt materiale.

Jan Koch mener, du skal investere mere, hvis du gerne vil have en hængekøje af kvalitetsmaterialer, som holder hele livet, og hvor arbejderne, der producerer hængekøjen, får en god pris for deres arbejde.

- Min store havehængekøje koster 3.450 kr., og vores legepladshængekøje koster 1.985, siger Jan Koch. 

Behandl bomulds-hængekøje som dit tøj

I dag bruger Jan Koch markisedug af akryl til sine hængekøjer eller økologisk hampedug lavet i Transsylvanien.

- De kommer ubleget, og når de har hængt ude i solen i 14 dage, får de en flot beige farve, fortæller han om hampedugs-hængekøjerne, der ligesom hans akrylhængekøjer kan holde til at hænge ude dag og nat året rundt.

Hængekøjerne hos Kaj Ellegaard fås både i helt almindeligt bomuld eller i stof, der har fået en særlig behandling, så hængekøjen kan holde til at hænge ude i regnvejr.

- Hvis du har en helt almindelige hængekøje af bomuld, skal du behandle den på samme måde, som du vil behandle dit bomuldstøj. Det vil sige, at du ikke skal slæbe den hen ad jorden og huske at tage den ind om natten. Den skal vaskes på 40 grader og ikke ligge i et fugtigt skur, siger Kaj Ellegaard.

 

 

Sådan får du en hængekøje i haven

  • Anskaf dig to stolper på 3 meter – mindst 12 cm, i diameter.
  • Stolperne kan være f.eks. være af træsorten robinia, men også bare af trygimprægneret træ fra det nærmeste byggemarked.
  • Brug et pælebor og grav stolperne en meter ned med en afstand på ca. 4,5 meter.
  • Fyld helt tørt grus (ikke strandsand) ned i hullet. Sørg for, at stolperne står helt lodret.
  • Læg et tov dobbelt omkring stolperne – sæt evt. et søm i stolpen, hvis tovet ryger ned.
  • Fastgør hængekøjen i tovet i en højde, så den vil gå den højeste voksne i familien til ca. midt på låret. Når du lægger dig i den, vil den give sige ca. 10-20 cm mod jorden.

Kilder: Producent af danske hængekøjer Jan Koch, importør af hængekøjer, Kaj Ellegaard

Sådan får du mest ud af din hængekøje

  • Hvis du vælger en almindelig model af bomuld, bør du tage den ind om aftenen og i regnvejr.
  • Opbevar hængekøjen tørt.
  • Flere modeller er lavet af materialer, der kan tåle al slags vejr.
  • Hvis hængekøjen blot er støvet, vil støvet drysse af.
  • Alle hængekøjer kan dog blive plettede af f.eks. af fugleklatter, eller hvis de er placeret under et kirsebærtræ. Ved decideret snavs vil de fleste hængekøjer kunne tåle at blive vasket – enten ved pletvask eller i vaskemaskinen på 40 grader – se efter en vaskeanvisning.

Kilder: Producent af danske hængekøjer Jan Koch, importør og producent af hængekøjer, Kaj Ellegaard

Hængekøjer og sikkerhed

  • Små børn, der er placeret i hængekøjen, bør holdes under opsyn hele tiden.
  • Hvis barnet selv kan kravle op i hængekøjen, lærer de som regel også hurtigt at komme ned igen.
  • Placér hængekøjen, så børnene ikke gynger ind i noget.
  • Hængekøjer på stativ egner sig ikke som legeredskab.
  • Leg i hængekøjer træner labyrint-sansen hos børn.

Kilder: Producent af danske hængekøjer Jan Koch, importør og producent af hængekøjer, Kaj Ellegaard

 

 

Kolofon / Send feedback

Af Lene Ejg Jarbøl

Henvisninger

Kommentarer

På :www.kojeshop.dk , kan du købe en ekslusiv pakke, som du sammensætter efter eget valg. Mexicansk hængekøje eller hængekøje i stof, du vælger selv hængekøje type. Stolpesæt monteret med snor og karabinhager, stolper afsluttet med stolpehætte og monterings vejledning. Har du brug for yderligere rådgivning, er du altid velkommen til at kontakte os: http://www.kojeshop.dk/contact-form.php

www.kojeshop.dk forhandler alt i hængekøjer og hængekøje tilbehør.

Vi ses på: www.kojeshop.dk
Harald Jensen
Harald jensen: www.kojeshop.dk | 28 May 2011
Optimal opsætning af stolper til mexicanske hængekøjer,
Rundestolper 3 meters længde diameter Ø12 cm.
Afstand mellem stolper ca. 4,5 meter.
1 meter i jorden og 2 meter over. Brug tov til at justere højden med mellem stolpe og hængekøje.
Stolper sættes op så de er helt lodrette.
Når du bestiller en hængekøje på www.brugskunst.dk kan du få tegning med af stolpe opsætning. Skriv i notefelt at du ønsker tegning af opsætning af stolper med.
Stolper af 3 meters længde er de fleste steder standard varer på trælast handler.

Har du brug for speciel rådgivning iforbindelse med opsætning af stolper, så brug kontakt formularen på
http://www.brugskunst.dk/shop/cms-2.html

Med venlig hilsen www.brugskunst.dk

Gigantisk udvalg af hængekøjer til mange formål
Kaj Ellegaard | 22 May 2011
Hej Peter.
En afstand mellem stolperne på ca. 3,80m og en højde på ca. 1.90m er passende for de fleste typer hængekøjer.

Mvh.
www.kojeshop.dk
Alt i hængekøjer og hængekøje tilbehør.
www.kojeshop.dk | 29 Oct 2010
Jeg har nogle stolper i overskud - de er dog kun 2,5 m lange. Kan man også bruge disse, hvis man laver afstanden mellem dem mindre? Hvo stor skal afstanden i så fald være.

God ide med kloakrøret - men mon det også fungerer med firkantede stolper?
Peter | 06 Aug 2010
Hej Bolius

Som supplement til ovenstående foreslår jeg, at man sætter et kloakrør, der matcher stolpens dimension, ned i det hul som er boret. Det giver mulighed for nemt at fjerne stolpen, hvis haven skal bruges til anden aktivitet - eller blot fjerne stolperne om vinteren.
Peter Koppel | 06 Aug 2010



Få gratis hjælp af en Bolius ekspert

Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.

Klik og stil dit spørgsmål nu

Få professionel rådgivning

Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.

Klik og få mere at vide
Log ind i Husets kalender for at tilføje artiklen

Log ind

og tryk derefter på +ikonet igen for at tilføje artiklen til Husets kalender





Opret en profil på Husets kalender

Annonce

Nyhedsbrevfh-newsletter

Annonce

Inspirerende billedserier

  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen