- Aktuelle temaer
- Ukrudt
- BoligJobordning
- Maling
- Græs
Guerilla-gartnerne planter som det passer dem
De smider frøbomber og strør plantefrø i det skjulte – hvor det passer dem, og når det passer dem. Guerilla-gartnerne indtager byen for at gøre den grønnere – én af dem er 23-årige Frederik van Deurs.
Hvad er urban gardening?
Urban gardening består af haveprojekter i alle tænkelige former i storbyer. Det kan være køkkenhaver, som beboere går sammen om at anlægge i baggårde, parker eller på hustage og byggegrunde.
Urban gardening kan også være urtehaver på altaner eller de såkaldte vinduesfarme, hvor grøntsager dyrkes i panoramavinduer.
Tankegangen er at udnytte den plads, man har og dyrke sine grøntsager selv. Fænomenet stammer fra storbyer i USA som New York, hvor lokale beboere længe har dyrket små urtehaver i parker, på tage og andre atypiske steder.
Hvis du en dag opdager solsikker i midterrabatten eller gulerodstoppe i det kommunale blomsterbed, er det måske 23-årige Frederik van Deurs, der har været på spil. Han er guerilla-gartner og planter afgrøder på byens bare pletter.
- Hvis vi alle sammen gjorde det, ville der pludselig være et spiseligt København. Og du behøver ikke at være landmand for at kunne plante et par gulerødder og en solsikke, siger Frederik van Deurs, der studerer antropologi ved Københavns Universitet i sit civile liv.
LÆS OGSÅ: Ny trend: Dyrk grøntsager midt i storbyen
Altid plantefrø i lommerne
- For mig handler guerilla gardening om at plante spiselige ting på steder, hvor man ikke har fået lov, fortæller Frederik van Deurs, som har været guerilla gartner i et halvt års tid.
Han startede i bevægelsen FRESH, der dyrker en stor fælleshave i Ballerup, og så voksede det grønne engagement, så han i dag nærmest altid har plantefrø i lommen og lejligheden fuld af spirende planter. I vindueskarmene står bakker med bl.a. hvidløg, krydderurter, porrer og radiser.
- Da jeg havde sået første gang i min vindueskarm derhjemme, var det en ren åbenbaring for et bybarn som mig, da der kom spirer op fra frøene. Det var helt surrealistisk let at få ting til at gro, fortæller han.
LÆS OGSÅ: Er grøntsager dyrket i byens trafikos farlige?
Planter som en politisk protest
De spirende planter er en del af et politisk oprør mod en fødevareproduktion, der har bevæget sig for langt væk fra det oprindelige udgangspunkt. Afstanden mellem den indpakkede, sprøjtede grøntsag på supermarkedets hylde og den plante, der engang har groet ude på marken, er blevet for stor, mener Frederik van Deurs. Derfor er det vigtigt for ham, at det netop er spiselige planter, han sår rundt omkring i byen – og ikke bare pæne blomster.
Guerilla-gartnere
Guerilla gardening er en bevægelse af havedyrkere, der udfører en form for grøn civil ulydighed ved at dyrke afgrøder på steder i byen, som de ikke direkte har fået lov til at bruge.
Guerilla-gartnere kan enten overtage forladte eller forsømte områder i længere tid og anlægge have, eller de kan lave mere spredte aktioner med frøbomber og blomsterløg på tilfældige grønne pletter i byrummet.
Guerilla gardening er både et forsøg på at forskønne byrummet og en protest mod kedelig byplanlægning og golde betonørkener.
- Vi skal have kontrol over vores fødevarer igen. Der er jo ingen danskere længere, der ved, hvordan en tomat bliver dyrket, mener han.
Besværligt at søge tilladelse til planter
Guerilla gardening er i princippet ulovligt, fordi haveaktivisterne ikke har fået tilladelse til at dyrke jorden, hvor de smider deres frø. Men det er ikke et mål i sig selv, at afgrøderne skal sås på forbudte steder. Det er bare nemmere end at spørge en masse instanser om lov først.
- Det kan tage meget lang tid at få lov til noget, der egentlig er til alles bedste. Der er jo en konsensus om, at planter er pæne, siger Frederik van Deurs.
LÆS OGSÅ: Sådan bliver du urban gartner
Guerilla-gartnere snakker ikke bare – de handler
Frederik har også arbejdet for udviklingsorganisationen IBIS, og han har overvejet de mere traditionelle måder at være politisk aktiv på, som at melde sig ind i et politisk parti eller forening.
Men guerilla-gardening tiltaler ham, fordi der ikke er så meget snak. Det er bare at gå i gang.
- Mange guerilla-gartnere har tidligere været politisk aktive, hvor man skulle holde møder og debattere løs i stedet for bare at sige: Vi vil gerne dele alting. Derfor begynder vi at dele nu, forklarer han.
For guerilla-gartnere er der kort fra tanke til handling. Og så kombinerer bevægelsen politisk aktivisme med den enkle glæde ved at dyrke jorden.
- Du bliver lige glad, hver gang du ser en plante spire frem, konstaterer Frederik.
- Hvis du pludselig ser en tomatplante vokse op ad en offentlig bygning, kan det være guerilla-gartnere, der har plantet den.
Æbleskrog skal blive til 100-årigt frugttræ
Frederiks næste projekt som guerilla-gartner er at plante æbletræer. Han har samlet frø fra æblernes kernehuse, og nu ligger de til spiring i en bøtte i køleskabet. Planen er, at de en dag skal blive til store, frugtbare æbletræer ved Utterslev Mose. Og måske få selskab af pære- og blommetræer.
- Frugttræer kan stå de næste 100 år. Det er et kæmpe aftryk, du sætter, når du planter sådan et træ, mener Frederik.
Det mener kommunen
Københavns Kommune om guerilla gardening på kommunale arealer:
- I det omfang, det er ikke-voldeligt, synes vi, guerilla gardening er fint, og vi tolerer det, så længe det kan forenes med andres brug af parkerne. Vores største problem er, at vi skal vide, at der er plantet noget for at kunne tage hensyn til det. Hvis nogen planter blomster omkring et vejtræ, kan vi godt lade være med at luge dem væk, men det kræver lidt kommunikation med os. Vi vil gerne have lidt styr på det, siger centerchef Jon Pape fra Center for Park og Natur.
Guerilla-gartnerens gode planter
- Hvidløg – de spirer let og kan holde til en del.
- Løgfrø – fordi de er spiselige, flotte at se på og flerårige.
- Sennepsfrø – fordi de kan købes meget billigt på planteskoler.
- Krydderurter – især invasive arter som mynte, der hurtigt spreder sig.
Sådan laver du en frøbombe
- Lav en blanding af lerholdig jord, kompost og plantefrø i forholdet 5:1:1.
- Hæld lidt vand i for at få blandingen til at hænge sammen.
- Form små kugler på størrelse med tennisbolde.
- Stil dem til tørre i solen.
- Smid dem på et sted, hvor du synes, der trænger til lidt grønt.
Kilde: guerilla-gardening.org
Kommentarer
Skriv til Bolius’ brevkasse
Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, kan du gratis spørge en af eksperterne i brevkassen Spørg Eksperten.
Klik og stil dit spørgsmål nuFå hjælp af en fagekspert
Har du brug for mere hjælp indenfor dette felt? Så få besøg af en fagekspert fra Bolius. Vores ansvarlige på området er
- Tine Sode
- Fagekspert
Log ind i Husets kalender for at tilføje artiklen
Annonce
Annonce
