Haveplan gjorde kedelig have spændende

Inspiration |  Publiceret: torsdag 18. februar 2010

Landskabsarkitekt John Henriksen giver sit bud på, hvordan en kedelig have kan forvandles til en frodig have. Se hans skitser og forslag til gode planter til hække og små haver, bunddækkeplanter og gode slyng- og klatreplanter

Jytte og Ole Feddersen har lige købt et lille rækkehus i to etager på ca. 100 kvadratmeter fordelt på 2 etager.

De Nye ejere ønsker en have, som uanset årstiden, appellerer til en tur rundt i haven, eller bare giver lyst til et kig ud i den grønne gård. Familien kan godt lide havearbejde, uden det dog skal overdrives. De har begge ”grønne fingre”.

I den nye have må der gerne være mange forskellige planter, bladformer, farver og blomster med blomstringstider fordelt over hele året. Så uanset om det er december eller juni måned, sker der noget i haven.

Den eksisterende have:

I den eksisterende have er der ikke meget haveanlæg. Haven afgrænses på de to sider af et 180 cm højt træhegn. I sydskellet er der en ligusterhæk, og ellers er der græs og to æbletræer. Lige foran huset er der en lille flisebelagt terrasse.

Det nye haveforslag:

Haveplan til den nye have er opbygget omkring to flisebelagte opholdsarealer:

  1. En ny, større terrasse omkring den eksisterende.

  2. En ny terrasse nederst i haven, hvor der bl.a. er aftensol. Den kan evt. overdækkes på et senere tidspunkt.

I stedet for ét haverum er der i det nye forslag skabt nogle mindre rum. Ved denne opdeling opnås der flere små afsnit, hvor der kan etableres spændende plantekombinationer. I plantevalget er der lagt vægt på dekorative planter med forskellige blomstringstider og kombinationer af planter med forskellige bladformer. Rododendron, græsser og bregner har alle meget dekorative blade.

Målsætningen ved plantevalget er, at haven skal være spændende og attraktiv hele året.

Buksbom eller bambus som hæk

Som hæk kan der f.eks. vælges buksbom eller bambus.

I mellem hækkene er der valgt bunddækkeplanter. Der kan anvendes både stedsegrønne og almindelige løvfældende planter som vinterglans og dværgmispel.

I bundplantningen er der plantet forskellige spændende og frodige planter. Ved valget er der lagt vægt på både smukke blomster, dekorative blade og smukke efterårsfarver og frugter.

Ud over disse planter kan der lægges forskellige løg og liljer. Det gamle træhegn er i så god stand, at det godt kan bevares og forsynes med forskellige slyng- og klatreplanter som vårguld og syrisk rose.

Klip og form planter

I en lille gårdhave som den viste, er det vigtigt at klippe og forme planterne, så væksten ikke bliver for voldsom og dominerende. Som hovedregel kan det siges, at alle planter kan beskæres og formes med en saks.

På de nye fliseterrasser er der skabt mulighed for at opstille krukker eller baljer, som kan tilplantes med sommerblomster.

Hvad koster det?

Det vil koste ca. 30.000 kr. plus moms at få en anlægsgartner til at lægge fliser og plante. Hvis du selv vil lege anlægsgartner, vil prisen være ca. 12.000-15.000 kr. plus moms. En haveplan med tilhørende planteliste vil kunne erhverves for ca. 4.000-7.000 kr. plus moms.

Signaturforklaring:

A.    Bolig.

B.    Lille eksisterende terrasse.

C.    Terrassen udvides. Til belægning vælges en mindre betonflise. Tilpasninger mod facaden udføres med granit søsten.

D.    Træhegn på begge sider.

E.    Sti i 50 cm bredde. Evt. i slidte granitchaussesten.

F.    Ny terrasse samme belægning som pkt. C. Arealet kan evt. senere overdækkes som en pergola. 

G.    Hækkulisser.

H.    Eksisterende hæk med låge.

I.    Lille bed ved opholdspladsen i baghaven tilplantes med krydderurter.

Gode planter til hække

•    Buksbom

•    Taks,

•    Bambus (kan klippes)


Hækkene kan evt. klippes i forskellige højder mellem 80 og 120 cm.

Gode, lave bunddækkeplanter

De nævnte planter er frodige og er hurtigt voksende. Fælles for alle planterne er, at de er smukke hele året.

•    Vintergrøn (Vinca minor) stedsegrøn med blå blomster

•     Vinterglans (Pachysandra terminalis) stedsegrøn med hvide blomster

•    Vedbend eller efeu ( Hedera helix)

•     Dværgmispel (Cotoneaster dammeri ”Rami”) stedsegrøn med hvide blomster og røde bær.

 

Velegnede planter til små haver

Alle arter af rododendron og azalea er velegnede. Der findes forskellige arter med blomstringstider fra marts-juli:

•    Kirsebærkornel

•    Vårguld

•    Sommerfuglebusk

•    Syrisk rose

•    Vinter lue

•    Lavendel

•    Dværgmispel.

Herimellem er der planter med blomstringstider fra tidligt forår til sen sommer. Udover de nævnte planter, findes der et stort udvalg i planeskolerne.

Gode slyng- og klatreplanter

Alle klematis arter er velegnede:

•    Kaprifolie

•    Klatreroser

•    Vinterjasmin

•    Tobakspibeplante

•    Vedbend

Udover de her nævnte planter findes der et kæmpe udvalg af andre og ligeså velegnede planter.

I diverse havebøger og plantekataloger kan du finde yderligere inspiration og finde mange fortrinlige klatre- og slyngplanter. Du kan også spørge på planteskolen.

Kolofon / Send feedback

Af Landskabsarkitekt mdl. John Henriksen

Kommentarer

Ingen kommentarer
* alle felter skal udfyldes



Nyhedsbrevfh-newsletter

Køb bolig
Læs om naboer og naboskab
Skader på din bolig
  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen