Man kan også lave en fordybning i toppen af stubben.
Fylde fordybningen op med jord, og plante blomster i den. Og evt. rundt om stubben.
Fordybningen behøver ikke at være dybere end blomsterne kræver.
Så har man en stub der ser pæn ud mens den rådner op.
Og hvis der kommer nye skud kan man let klippe dem af igen.

Hvis man vil gøre nedbrydningsprocessen endnu hurtigere, kan man som tillæg til ovenstående gøre følgende :
- skære/hugge/bore nogle huller/fordybninger ned i roden, så den ikke er 100% massiv, og gerne også en 5 cm dyb X- eller stjerneformet rende skåret ned i snitfladen på stubben, så der kan lægges lidt jord ned i hullerne/renden, der har forbindelse til jorden omkring stubben.
- lægge min. 3 cm. jord ud over stubben INDEN man lægger plastfolien på, så fugt og diverse insekter og andre nedbrydelsesfremmende organismer også kan få nem adgang til og fra oversiden af stubben. Plastfolien må ikke pakkes for langt ned om stubben - hellere sprede den lidt længere ud, hvis det er muligt, men det er vigtigt at der ikke kan komme lys til stubbens øverste 15-20 cm. (planter kan "se" lys igennem jorden op til 50 cm. til siderne)
- og hvis man har en krukke med drænhul (bund = min. 25 cm.) med en plante, der kan tåle at stå frit, så laver man et lille (Ø = 3-5 cm.) hul i plastikken midt over stubben, og sætter krukken midt over hullet, så den virker som en slags vandingshul, så overskudsvandet fra krukken tilfører fugt til stubben og den jord der ligger mellem stub og plastfolie. Man må selvfølgelig ikke overdrive vandingen, man skal bare sørge for at der er fugtigt på rodens overside, så nedbrydningen har de bedste vilkår.
- Man bør om muligt også sørge for at stedet ikke ligger i skygge, da nedbrydningen har optimale forhold ved temperaturer på 20-30 gr.C, og de nedbrydende organismer skal nok sørge for at trække nedad i jorden, hvis det bliver for varmt, og de der ikke kan flytte sig (svampe m.fl.), går bare i "dvale".
- nu kan man så lægge træ-"gulv", sten, grus eller græs over stedet som man har lyst.

NB : Der er STOR forskel på, hvor lang tid det tager at "formulde" sådan en rod, især træer med lang naturlig varighed, så som eg, lærk, taks m.fl. tager væsentlig længere tid om at blive nedbrudt end fyr, gran, bøg og birk, ligesom størrelsen også har en masse at sige. En egestub på ½ m. i diameter forsvinder med garanti ikke på de omtalte 1-3 år, medmindre man fjerner den mekanisk.

Da jeg var barn brugte vi aerolit (sprængstof) Vi har vel alle set De Thurah brødrene fjerne en bambus hos Søren Ryge det er let og sikkert på færøerne skulle vi altid sprænge selv når der skulle plantes tulipaner. Et net lavet af gamle bildæk blev lagt over og så kunne man sprænge ganske tæt ved huset.

På egmont højskolens hjemmeside kan man se en igangværende udgravning her plantede jeg en række bøge og egetræer som læhegn dor ca 30 år siden. Det tog ingen tid for en rendegraver at fjerne dem.

Man kan også bruge træstubben til fx at dyrke svampe på, så den kommer til at indgå i haven på en naturlig måde.

Hvis træet endnu ikke er fældet kan jeg anbefale en anden fremgangsmåde. Grav rundt om roden, og skær eller hug de rødder over, som bliver synlige med en stiksav eller en lille håndsav og en økse. Spænd et solidt reb fast et stykke oppe på træet. Træk i tovet med en træktalje, som er forbundet neders på et andet træ.
Når træet begynder at hælde bliver andre rødder synlige ved roden, og kan skæres over.
På den måde kommer man af med både træ og rod på én gang.
Metoden kan også anvendes når bambus skal væk eller flyttes.