- Aktuelle temaer
- Ukrudt
- BoligJobordning
- Maling
- Græs
Kan aske rundt om roser holde bladlus væk?
Kan du få bladlus til at holde sig væk ved at strø aske rundt om dine roser, og hvad kan du ellers gøre for at bekæmpe bladlus? Få svarene her.

Det har næppe nogen effekt at strø aske fra pejs, brændeovn eller grill ud på jorden omkring roserne, hvis du vil slippe for bladlus. Bladlus kommer fra flyvende insekter, og derfor vil aske på jorden formentlig ikke holde bladlusene væk – men måske kan det have en effekt mod de insekter, der kommer kravlende.
Aske må kun strøs ud i prydhaver, da det kan indeholder forurenende stoffer, og derfor er uegnet i køkkenhaver.
Hvad kan du ellers gøre for at bekæmpe bladlus?
Du kan sprøjte roser med sæbevand lavet af brun sæbe, vand og husholdningssprit. Pas på med at komme for meget sprit i, da det kan svide planterne. Du kan finde opskrifter på insektsæbe på internettet eller købe færdige produkter.
En hård vandstråle kan også skylle bladlus af, eller sprøjt planterne med en godkendt insektgift mod bladlus, der indeholder pyrethrum, som er en naturlig insektgift, der stammer fra krysantemum.
Vil du gerne have svar på, om en bestemt myte eller et husråd om hus og have virker, så skriv til tips@bolius.dk og fortæl, hvad myten eller husrådet går ud på. Vi kan ikke love at undersøge alle myter og husråd, vi modtager. De, myter og husråd, vi tager op, vil blive offentliggjort under her.
Kolofon / Send feedback
Kilder
Kilde: Magnus Gammelgaard Nielsen, gartneritekniker, plante-doktor.dk
Kommentarer
Skriv til Bolius’ brevkasse
Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, kan du gratis spørge en af eksperterne i brevkassen Spørg Eksperten.
Klik og stil dit spørgsmål nuFå hjælp af en fagekspert
Har du brug for mere hjælp indenfor dette felt? Så få besøg af en fagekspert fra Bolius. Vores ansvarlige på området er
- Tine Sode
- Fagekspert
Pluk en buket brændenælder, læg dem i en spand med vand. Lad det ligge en uges tid, til det begynder at lugte fælt. Brug så vandet til at sprøjte med.
Jeg har de seneste to år døjet med hvide fluer i drivhuset. I år sprøjtede jeg med brændenældevandet og har ingen problemer haft. Samme vand er brugt til lus mm på roserne.
vil gerne vide om andre mener det sammen ???
Frisk Hvidløg 1 - 2 Fed pillede placeres i kontakt med rødderne lige under jordoverfladen, holder Lus og andet utøj væk, kan også bruges efter angreb, kort tid efter alt ok.
Mvh.
L. W.

















