Kan du så noget i køkkenhaven nu?
Du kan stadig nå at få glæde af din køkkenhave i efteråret og vinteren. Læs, hvad du kan så og høste i år, og hvordan du forbereder køkkenhaven til foråret.

- Med lidt held kan du godt få radiser til at spire frem i løbet af efteråret.
Selvom sommeren er forbi, og køkkenhaven har haft sin storhedstid for i år, så kan du stadig nå at dyrke forskellige grønsager i den.
Hvor meget du får ud af de afgrøder, du planter, afhænger af, hvornår frosten for alvor sætter ind, så jorden bliver for hård at plante noget i – og hvor meget solen skinner. Men så længe jorden er over 6 grader varm, så kan planterne vokse i jorden.
LÆS OGSÅ: Gør haven vinterklar
Hvilke ting kan du så i køkkenhaven om efteråret?
Radiser:
Radiser er en hurtig afgrøde – på 6 uger kan du nå at dyrke radisser frem, hvis den solrige periode fortsætter.
Spinat:
Spinat spirer relativt hurtigt, så du kan godt nå at få glæde af spinaten i år – især de første spæde blade, som du fx kan bruge i en salat. Det kan tage spinat mellem 6-8 uger at vokse til en rimelig størrelse – og spinat kan vokse videre vinteren igennem. Spinat tåler frost og kan også holde til, at sneen lægger sig over den.
Feltsalat:
Du kan så feltsalat, og de blade, du ikke når at bruge, overlever til foråret.
Hvidløg:
Du kan sætte hvidløg nu, men du får først glæde af det tidligt næste sommer. Køb enten sætteløg eller brug almindelige hvidløg, der er spiret, men stadig friske og lidt faste i det. Når planterne vokser op, kan du bruge toppen som en slags purløg.
Bonus tip:
Du kan med fordel dække køkkenhaven med plastik, så du holder på varmen og dermed kan dyrke dine grønsager i længere tid. Sørg for, at der også er udluftning til grønsagerne, der også har brug for ventilation.
LÆS OGSÅ: Sådan får du gang i køkkenhaven igen
Hvad kan du ellers gøre i køkkenhaven i efteråret?
Hvis du er træt af at se på den bare jord, og ikke tør satse på det gode vejr fortsætter, så du kan plante spiselige grønsager, kan du plante dækafgrøder som fx honningurt, gul lupin eller sennep.
På den måde vil din køkkenhave fungere som en slags karsebakke og hurtig blive dækket af de små planter, der også er med til at binde kvælstoffet til jorden og forberede den til foråret.
Du kan også planter krydderurter – men husk at vælge de mere hårdføre sorter, fx timian, salvie og estragon. Du kan også plante citronmelisse og mynte, men de breder sig hurtigt, så her kan du fx sætte en lerpotte ned i jorden og plante i dem, hvis du ønsker at styre dit bed.
Blomster i køkkenhaven
Vil du gerne være på forkant og have noget pænt at kigge på til foråret, er det nu, du fx kan lægge blomsterløg i kanten af din køkkenhavn – fx tulipaner, påske- eller pinseliljer.
Har du mange stauder og har brug for at få ryddet lidt ud i et af dine andre bede, kan du bruge køkkenhaven som midlertidig opbevaringssted for stauderne.
Kolofon / Send feedback
Kilder
Landskabsarkitekt og tidligere slotgartner, John Henriksen
landskabsarkitekt og rådgiver hos Haveselskabet, Ann Lilja
Få gratis hjælp af en Bolius ekspert
Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.
Klik og stil dit spørgsmål nuFå professionel rådgivning
Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.
Klik og få mere at vide




















Kommentarer