Kan du spise dit ukrudt?
Svar: Ja, ukrudt som skvalderkål, mælkebøtter og brændenælder kan spises.
Skvalderkål er en dejlig grøntsag, så du kan prøve at spise dig ud af dit ukrudtsproblem. De friske, sprøde skvalderkålsskud smager lidt af gulerod og peber. Skvalderkål kan bruges som krydderurt og i alle retter, hvor man ellers ville bruge spinat. Skvalderkålen kommer frem i begyndelsen af april, og kan plukkes helt frem til september måned. De friske skud er fulde af vitaminer.
De gule mælkebøtter er en meget almindelig ukrudtsplante i græsplænen. Mælkebøtteblade er gode i salater og andre retter, hvor det passer med bladenes lidt bitre smag. Ristede mælkebøtterødder har desuden været brugt i kaffeerstatning ligesom cikorieplanten. Pas på saften fra stænglerne, der kan give brune pletter på huden og tøjet, når den tørrer ind.
Brændenælder kan bruges til brændenældesuppe og tilberedes på samme måde som spinat. Hvis du brækker stilkene af lige over jorden, kan du plukke nælderne uden at brænde dig. Men brug havehandsker for en sikkerhedsskyld. Lægges brændenælderne i lunkent vand en halv times tid, brænder de næsten ikke bagefter.
Kilde: Haveselskabet

Du behøver ikke smide alt ukrudt væk. Både mælkebøtter og skvalderkål kan bruges i en salat, mens du også kan lave brændenældesuppe.
Personlig rådgivning
Nyhedsbrev
HUS OG HAVE I februar
-
10 gode råd til haven i februar
-
Hvordan undgår du kalk på...
-
10 gode råd om indeklima
-
Husstøvmider
-
Sådan fjernes skimmelsvamp i din...
-
10 gode råd om beskæring af træer...
-
Sådan finder du ud af om der er...
-
Fald på terræn tæt på huset
-
Bortledning af regnvand og...
-
Planlægning af haven
-
Tjek dit badeværelse for...
-
Tjek udluftningen af dit hus


























Kommentarer
Måske sundere, men i hvert tilfælde billigere. Mælkebøtter er nok mine favoritter.
Tag hele Planten op med Roden. Først skyld grundig. Har du tålmodighed, så skrab Roden for Huden, ved ikke om det er nødvendig,
(måske er der også mange Vitaminer i den). Selve Røret til Blomsten smides væk.
Nu tager Du Knopperne (som er det bedste) evt. et par Blomster og Bladene.
Start med en til to Planter. Nu om Foråret er de alder bedst.
En gang tog jeg 5-6 Planter på en gang, men det var for meget, så jeg blev lidt utilpas af det. Ligeså skal man ikke bruge Planter med vildt store Blade.
Tag så Blade, Knopper, evt. et par Blomster, en Rod og skær det hele i en ½ til 1 cm. Stykker. Tilsæt først Citron og der efter Olie.
I starten kan Du blande det med Din Salat, men senere når Du bliver glad for den, vil Du nok foretrække den Solo.
Vel bekomme
HP