Kan haven være alene hjemme, mens du er på ferie?
Svar: Ja, med enkle foranstaltninger kan din have klare både tørke eller regn.

- Haven kan godt være alene hjemme, når du holder ferie, hvis du gør den ferieklar i dagene før ferien.
Den danske sommer er langt fra forudsigelig, så du kan ikke vide om dine have får spandevis af regn eller bagende sol, mens du holder ferie. Derfor er her nogle enkle tips, som tager højde både for det våde og det varme. Det kræver en indsats i dagene før ferien, men det kan til gengæld sikre dig mod skader i haven.
Græsplæne
Det er bedre for plænen at blive for lang end tørre ud og få skader. Derfor skal du klippe plænen to dage før afrejse. For at modvirke udtørring skal den ikke klippes for tæt, så 3 cm vil være godt. Tag det afklippede græs væk fra plænen.
Blomsterbed og urtebed
For alle bede gælder, at du skal luge grundigt, give godt med vand (30 liter pr. m2) og løsne jorden. Husk vanding sker bedst om aftenen og ikke i solskin. Til sidst skal du dække jorden med planter, f.eks. afklip fra græsplænen eller findelt hækkeafklip. Det afhjælper både udtørring og holder ukrudtet i ave.
Vanding
Har du en stor nyttehave, som har brug for meget vand, eller har du en nyplantet have, kan du overveje et vandingsanlæg. Siveslanger er den løsning, som giver bedst udnyttelse af vandet, men de anlæg, som er lavet til drivhus, kan også bruges til resten af haven.
Blomster
Ser det ud som om, dine stauder og roser vil blomstre, men du er på ferie, kan du klippe knopperne af. På den måde samler planterne kræfter til næste blomstring, som så vil ske, når du igen er hjemme til at nyde dem.
Krukker
Dagen før ferien skal du fjerne halvvisne blade og lade krukkerne stå i store baljer vand i en halvtimes tid, så de kan suge alt det vand, de kan. Placér derefter krukkerne i læ og skygge.
Surbundsbedet
Vær opmærksom på at den spagnum du har plantet din rododendron i ikke må tørre ud, da den er næsten umulig at fugte igen. Den dyre lyse spagnum er faktisk den sværeste at gøre fugtig igen.
Se alle husråd og myter, havetips, sparetips, trælse ting, vedligeholdelsestips, indretningstips og 10 gode råd her.
Personlig rådgivning
Nyhedsbrev
HUS OG HAVE I februar
-
10 gode råd til haven i februar
-
Hvordan undgår du kalk på...
-
10 gode råd om indeklima
-
Husstøvmider
-
Sådan fjernes skimmelsvamp i din...
-
10 gode råd om beskæring af træer...
-
Sådan finder du ud af om der er...
-
Fald på terræn tæt på huset
-
Bortledning af regnvand og...
-
Planlægning af haven
-
Tjek dit badeværelse for...
-
Tjek udluftningen af dit hus



























Kommentarer