Kan jeg lade grill, rive og havemøbler stå udenfor?

Nyhed |  Publiceret: mandag 12. juli 2010

Det er højsæson for at få havemøbler og haveredskaber udenfor i det lune vejr. Men kan de klare den danske sommer, eller skal de stilles ind om aftenen?

Det er ikke alt haveudstyr, der kan klare 6 måneder ude i alt slags vejr.  Men grillen er en af dem, hvis blot du tager et par forholdsregler. En grill kan endda stå udenfor året rundt uden, at den tager skade.

- En ubeskyttet grill vil tage imod fugleklatter og fugt. Hvis grillen har fået et slag, vil der kunne dannes rust. Du kan undgå uønsket snavs, rust og nedbør ved at komme et faconsyet betræk af god kraftig nylon ned over, når grillen er blevet helt kold. Har du intet betræk, kan du sørge for, at grillen står i læ af et halvtag, lyder rådet fra Svend Erik Hansen, salgschef for grilludstyr hos Johannes Fog i Lyngby.

Haveredskaber har bedst af tørvejr

Haveredskaber som river eller hakkejern har bedst af at stå indenfor, når du ikke bruger dem.

- Haveredskaber med træskafter er lavet, så de kan tåle meget. Men de fleste haveredskaber – specielt hakkejern og spade - har alligevel bedst af at blive renset efter brug og hængt op i et skur. På den måde undgår du, at redskaber får unødige slag ved at stå eller ligge tæt op ad hinanden.

- Hvis et redskab har fået et slag, så der bliver skabt hul ind under lakeringen, kan det give rust. Rusten er med til at lukke hullet i lakeringen, og er derfor af det gode.  Men rust er ikke pænt at se på, og bliver hullet i lakeringen ikke forsejlet igen, kan redskabet tære igennem af rust, forklarer gartner i Amager Planteland, Morten Fevre.

Trætype bestemmer, hvad haveredskab kan tåle

Zinck Lysbro, leverandør af haveredskaber, råder også til, at redskaberne kommer indenfor i skuret efter brug.

- Haveredskaber med stålskær kan ruste i klingen, hvis de ikke kommer i tørvejr. Og haveredskaber af kortfibret træ som f.eks. bøg og fyr, vil have lettere ved at knække, hvis der først går hul på lakeringen, og vandet trænger ind, fortæller Carsten De Place, salgschef hos Zinck Lysbro.

Asketræ kan overvintre udendørs

Han ser derimod ingen problemer i at lade redskaber af asketræ stå ude i sommersæsonen.

- Asketræ er lavet af langfibret træ og er meget solidt og næsten umuligt at knække. Asketræsredskaber tager derfor ikke skade af at stå ude i haven i sommersæsonen, men det vil blive mere gråt i farven. Hvis du vil have den oprindelige farve tilbage, kan du slibe og lakere skaftet. Men det kosmetiske råd er ikke et, en gartner vil følge. Lakeringen får man nemlig vabler af ved vedvarende arbejde, forklarer Carsten De Place.

Havemøbler af hårdt træ kan tåle meget

Omkring 90 procent af alle træhavemøbler er ifølge marketingsmedarbejder Jakob Kristensen hos Johannes Fog lavet af hårdt træ.

- For træsorter som teak- og cedertræ, der er meget olieholdigt fra naturens side, betyder det, at disse sorter ikke tager skade af at stå ude i det danske vejr. Farven vil dog aftage med tiden, hvis man ikke giver træet olie, men møblerne vil hverken slå sig eller lave revner.

Giv havemøbler olie

- Træsorter som balau, meranti, nyatoh og lignende er det derimod nødvendigt at give olie, hvis de ikke skal tørre ud og slå revner. De er ikke så olieholdige fra naturens side som teak og cedertræ, forklarer Jakob Kristensen.

Han vil ikke afvise, at der på benene kan danne sig lidt blåskimmel på de uolierede møbler. Sker det, anbefaler han, at du vasker det væk, efterfølgende sliber og dernæst giver olie, og så er det så godt som nyt.

Vask træhavemøbler med sæbespåner

- Teaktræet og lignende arter træ indeholder en bakteriedræbende effekt, der gør træet meget modstandsdygtigt. Hvis du vil passe ekstra godt på dine træhavemøbler, kan du vaske dem en gang med sæbespåner, så får de en ekstra beskyttende hinde.

Når dine træhavemøbler står ude, vil de med tiden miste farven. Det betyder ikke, at de forfalder. Du kan hurtigt få dem lækre igen ved en simpel omgang olie, siger Jakob Kristensen.

Plastikmøbler kan bo ude

Plastiskmøbler kræver endnu mindre pleje.

- De kan stort set tåle hvad som helst. Hvis du synes, de trænger til det, kan du give dem en sæbebehandling midt på sæsonen, men ellers er der ingen problemer i at lade dem stå ude i hele sæsonen, siger Jakob Christensen.

Kolofon / Send feedback

Af Pernille Marott

Kommentarer

Ingen kommentarer
* alle felter skal udfyldes



Nyhedsbrevfh-newsletter

Køb bolig
Læs om naboer og naboskab
Skader på din bolig
  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen