Køkkenhave

Køkkenhavens historie

Mennesket har dyrket nytteplanter langt tilbage i historien. Men især i middelalderen omkring 1100-tallet begyndte munke at udvikle og nytænke dyrkning af lægeurter, krydderurter og grøntsager, så deres haver lignede den køkkenhave, som vi kender i dag.

I klostrene blev nytteplanterne dyrket i fine afgrænsede bede, som var anlagt inde i selve klostergården. Køkkenhaven blev suppleret af en frugthave, der var placeret uden for klosterets mure. Munkene dyrkede grøntsager og urter til egen madlavning. En central del af deres arbejde var dog også at undersøgte urternes lægende effekt på mennesker.

På slotte og herregårde var det almindeligt, at der både var en smuk have at spadsere i og en stor køkkenhave med grøntsager og frugt til eget brug. Hos den menige mand i landhuset blev hovedparten af havejorden brugt til køkkenhave, og kun en mindre del - typisk forhaven - var anlagt som prydhave med blomster.

SE TEMA OM KØKKENHAVE

Køkkenhaven har været et betydeligt bidrag til husholdningen igennem historien. Det har været meget tydeligt, at køkkenhaven har fyldt mere i økonomiske drøje tider end i tider med velstand.

I 1970'erne blev danskerne mere udearbejdende og købedygtige, og vi kunne købe næsten alle grøntsager og frugt hele året rundt. Køkkenhaven var derfor ikke længere en nødvendighed, og den forsvandt næsten ud af de danske haver.

Inden for de seneste har interessen for havearbejde og køkkenhaven dog igen været stærkt stigende. For nogen er det stadig spild af tid og energi, men for mange er køkkenhaven vendt tilbage sammen med stor havelyst og entusiasme. Det kan være en stor tilfredsstillelse at høste egne afgrøder. Dyrker du dine grøntsager selv, ved du også præcis, hvad der er blevet brugt af sprøjtemidler - hvis nogen overhovedet.

LÆS OGSÅ: Den victorianske køkkenhave

Hvad skal du tænke på, når du anlægger en køkkenhave?

Køkkenhaven skal være et element i haven, som du synes er sjovt og spændende, og som du kan overskue hele sæsonen. Start derfor med at anlægge en køkkenhave, der ikke er for stor og kompliceret. Det første års køkkenhave kan være udgangspunkt for ændringer og udvidelse.

LÆS OGSÅ: 10 gode grunde til at dyrke dine grøntsager selv

Størrelse
Selv en mindre køkkenhave på 40 kvadratmeter, f.eks. 5 gange 8 meter, kan give et betydeligt bidrag af meget billige grøntsager og krydderurter til husholdningen. En stor køkkenhave på 100-200 kvadratmeter er et noget mere ambitiøst projekt, men kan forsyne en familie med frugt og grøntsager det meste af året.

Tid
Det tager meget tid at holde en stor køkkenhave. Desuden skal du medregne tid til at høste, koge, sylte og fryse frugt og grøntsager, så de kan holde sig hele vinteren. Nogle grøntsager som løg, grønkål, pastinak og porrer kan dog sagtens tåle at overvintre i jorden ude i køkkenhaven.

Placering
Find et stykke jord, der får godt med sol og ligger i læ. Sørg også helst for, at køkkenhaven ligger i et område af haven, hvor jorden er god og fri for alt for mange rødder.

Planlægning
Brug tid på at planlægge, hvad du vil plante, inden du står og river frøposer ned af stativerne. Vælg det, du holder af - både at spise og kigge på. Skal børn eller børnebørn være med, kan de også være med til at vælge, hvad der skal dyrkes i køkkenhaven.

Husk også at tænke på, om du skal holde lang sommerferie væk fra køkkenhaven. Hvis du skal det, bør du vælge afgrøder efter det, for det er ærgerligt og spild af kræfter ikke at kunne nyde salaten eller bønnerne, når de er allerbedst.

Forbered dig også på, at ikke alt lykkes, selv ikke for den mest drevne køkkenhaveejer. Æblerne kan have lidt mørke pletter, og gulerødderne vil være lidt mere deforme og have flere huller end dem i supermarkedet. Men smagen af helt friske frugter og grøntsager er fantastisk og opvejer alle skønhedsfejl.

LÆS OGSÅ: 5 fif, når du anlægger køkkenhave

Hvordan kan du indrette en køkkenhave?

Prydhaven bliver ofte anset som den del af haven, hvor du opholder dig, mens køkkenhaven er den del, hvor du arbejder. Så skarpt behøver det jo ikke at være opdelt, slet ikke hvis du vælger at indrette med lidt fantasi og kreativitet.

LÆS OGSÅ: 10 gode råd til køkkenhaven

Havemøbler
Indret gerne din køkkenhave med f.eks. en bænk eller borde og stole, så køkkenhaven også er rar at opholde sig i, når du ikke graver kartofler eller plukker jordbær.

Bede i forskellige former
Grøntsager og bær behøver ikke vokse i lange snorlige baner med en række salat, radiser og jordbær. Du kan lave runde og aflange bede og bede i andre geometriske former. Højbede og frugthegn kan også være en smuk variation i køkkenhaven. Grøntsager og krydderurter har smukke farver og er derfor oplagt at placere fantasifuldt og æstetisk med hensyn til former og farver.

Højbede
Højbede er bede, der er bygget ca. 50 cm op over jordniveau. Højbedets kanter kan bygges op af sten, pileflet eller træ. Du bør undgå trykimprægneret træ, især udenlandsk trykimprægneret træ, fordi det indeholder for mange giftige stoffer. Et højbed er rigtig godt til at danne afgrænsninger i køkkenhaven eller mellem køkkenhaven og den øvrige have. Derudover har du en meget bedre arbejdsstilling, når du luger i et højbed. Den jord, som du kommer i højbedet, kan du nemmere blande til den rette sammensætning til de afgrøder du vil dyrke. Dan kan evt. købe frisk ren jord eller hente den på genbrugspladsen.

Højbede har også den fordel, at de hurtigere bliver varme og tørre efter vinterens fugt og kulde, så du derfor kan så lidt tidligere i dem end i almindelige bede.

Hegn og espalier
Hegn og espalier med hindbær, brombær, ærter bønner eller frugttræer er velegnede til at skabe rum og oplevelser i haven. Brug f.eks. hegn og espalier på en måde, så det ikke er muligt at overskue hele haven på en gang, og du derfor bliver overrasket af noget nyt, når du bevæger dig rundt i haven.

Blomster
Plant gerne mange blomster i din køkkenhave og gerne nogle, der blomstrer smukt i de perioder, hvor du tilbringer meget tid i køkkenhaven. Det kan f.eks. være løgplanter som krokus, påskeliljer og tulipaner om foråret, når du forbereder jorden og sår. Sommerblomster, kornblomster og latyrus i højsommeren, og solsikker og georginer i sensommeren, hvor grøntsager og frugt høstes.

LÆS OGSÅ: Lad maden blomstre

Hvilke afgrøder skal du vælge?

Du kan selv dyrke et meget stort udvalg af grøntsager og krydderurter i køkkenhaven. Der findes et utal af sorter, og flere kommer til. Det kan være sjovt både at dyrke det, du kender og holder af, og supplere med nye lidt fremmede afgrøder. Der er faktisk mange nemme grøntsager og urter at dyrke, hvor du vil blive forundret over, at så små frø helt af sig selv forvandler sig til store spiselige afgrøder.

Grøntsager
De mest almindelige grøntsager at dyrke selv er radiser, ærter, gulerødder, kartofler, squash, kål og salat. For mange af disse grøntsager gælder det, at de for at være perfekte i smagen skal høstes og nydes på et helt bestemt tidspunkt. Når salaten begynder at gå i frø, eller bliver radiserne og ærterne overmodne, smager de ikke særlig godt. Derfor er det en god idé kun at plante lige netop det, du skal bruge, og så eller plante i flere omgange i stedet for. Du kan f.eks. plante salat hver tredje uge fra april til juni og dermed høste frisk salat gennem en meget længere periode.

Suppler også køkkenhaven med forskellige typer løg, kål, krydderurter, nødder og rodfrugter. Det giver både en smuk variation at se på og en god smagsoplevelse.

LÆS OGSÅ: 10 nemme afgrøder til køkkenhaven

Frugt
Frugt kræver mere plads end grøntsager. Visse frugttræer er lidt mere kræsne med placeringen i haven, fordi de normalt vokser under varmere himmelstrøg med varme, læ og masser af sol. Vinranker, abrikos- og ferskentræer giver den bedste høst, hvis de er placeret op ad en sydvendt mur.

Æble-, pære- og kirsebærtræer er smukke fra tidligt forår, når træerne står i blomst, til frugterne kan høstes i sensommeren og efteråret.

Bær
Hindbær, brombær, solbær, stikkelsbær og ribs er almindelige bær planter i den danske have. Et anderledes indslag i køkkenhaven kan være at plante tranebær, blåbær eller tyttebær i et surbundsbed.

LÆS OGSÅ: 10 gode råd om bærbuske

Skriv erfaringer ned
Det kan være hyggeligt og gavnligt at notere både gode og dårlige erfaringer fra år til år. Skriv f.eks. ned, hvor meget du såede af de forskellige slags grøntsager. Måske ærgrede du dig over, at du havde alt for få rødbeder, eller at du slet ikke fik spist alle bønnerne. De erfaringer er altid gode at tage med til næste år.

Hvad skal du forberede, inden du går i gang?

Jorden
En god jord er en forudsætning for en god høst. Jorden kan både være for leret eller for sandet, så det kan være nødvendigt at tilføre kompost eller spagnum.

Når du anlægger en ny køkkenhave, er det en god idé at grave jorden ned til to spadestiksdybde, så jorden bliver vendt, løsnet og iltet. Du kan også bruge en havefræser. Når først køkkenhaven er anlagt, er det ikke nødvendigt at grave den hvert år. Den bedste jord i køkkenhaven får du ved at undgå at træde rundt i den og i store træk lade den være i ro. Det er gavnligt for de mikroorganismer, der er i jorden, samtidig med at du undgår at beskadige de regnorme, der lever i jorden. Om foråret kan du løsne jorden med en greb og anlægge ganglinjer igennem køkkenhaven, så du ikke træder på den jord, du dyrker.

LÆS OGSÅ: Køkkenhaven:Optimer din jord

Såning
Du kan begynde at så, når både luft- og jordtemperaturen er varm nok til det. Der må ikke være for meget nattefrost for de første afgrøder som f.eks. radiser, rødbeder og flere kåltyper. Jordtemperaturen skal være mindst 6 grader, og det vil den typisk være i april måned. Gulerødder, bønner og salat kan først sås, når jordens temperatur er mindst 10 grader, dvs. oftest i maj og juni.

Andre afgrøder kræver, at du forkultiverer dem, inden du planter dem ud i køkkenhaven. Det vil sige, at du sår og får planterne til at spire, f.eks. indendørs i en vindueskarm. Du kan også købe de forkultiverede planter, f.eks. porrer og selleri, på planteskolen og dermed springe det noget tidskrævende og omstændelige led over.

Ukrudt
For at undgå så meget ukrudt som muligt skal jorden forberedes, dvs. løsnes og kultiveres, inden du begynder at så. Det er vigtigst at luge i begyndelsen af sæsonen, hvor afgrøder og ukrudt slås om pladsen, solen og næringen. I løbet af sommeren kan lugningen foregå lidt mere moderat, men det er dog altid en fordel at holde ukrudtet nede, da det letter efterfølgende sæsoners arbejde.

Skadedyr
Det er naturligvis irriterende at se høsten mere eller mindre gå tabt på grund af skadedyr som snegle, fluer og larver. Du kan klare dig langt hen ad vejen uden at skulle bruge kemikalier, f.eks. ved hjælp af insektnet.

Du kan komme en del af plagen til livs ved at variere og veksle mellem forskellige typer afgrøder og ved at vælge afgrøder, som ikke i så høj grad angribes af skadedyr, f.eks. asparges, løg salat og majs.

Der er skrevet rigtig mange bøger om køkkenhaver, og i mange af dem beskrives det nøje, hvordan du med planlægning kan minimere generne fra skadedyr uden brug af kemikalier. I bøgerne kan du ligeledes hente meget mere inspiration til og viden om planlægning af køkkenhaven samt information om plantning og dyrkning af forskellige afgrøder.

LÆS OGSÅ: Sprøjtemidler