Hvad er kompost?

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald. Helt omsat kompost ligner luftig og porøs jord, og den dufter af muld - ligesom en skovbund.

Når du laver kompost i din have, slår du flere fluer med et smæk:

• Du slipper for at køre haveaffaldet på genbrugspladsen eller brænde det af.
• Du forbedrer jorden i din have.
• Du sparer penge til gødning.

Hvordan laver du kompost?

I naturen bliver døde plantedele nedbrudt der, hvor de falder ned på jorden. I haven kan du også lade visne plantedele ligge i bedene og blive nedbrudt der. Du kan evt. klippe smågrene og plantestængler i mindre stykker. Hækafklip kan også klippes i småstykker og skubbes ind under hækken.

Jorddækket har den fordel, at det holder på fugten i jorden, og det vil efterhånden blive nedbrudt til kompost, som forbedrer jorden.

Hvis du gerne vil have en pæn og ryddelig have, kan du samle haveaffaldet i en kompostbunke eller -beholder. Her kan du også kompostere det grønne køkkenaffald. Samtidig giver det dig mulighed for at anvende komposten præcis de steder i haven, hvor der er mest brug for jordforbedring.

SE FILMEN: Sådan laver du nemt en kompostbeholder

Sådan gør du

• Læg et lag mindre grene og kviste i bunden af kompostbeholderen/bunken.
• Bland haveaffald og køkkenaffald godt og læg det ovenpå.
• Du kan blive ved at lægge nyt grønt affald på, til beholderen er fuld, men sørg for at blande det undervejs.
• Tilsæt evt. et par håndfuld gødning for at sætte ekstra gang i nedbrydningsprocessen.
• Dæk evt. med en presenning, så du holder på fugten, og næringsstofferne ikke bliver vasket ud, når det regner. Husk at vande bunken, hvis den er overdækket.
• Nedbrydningen går hurtigere, hvis du indimellem stikker komposten om, så materialet bliver blandet. Men det er ikke strengt nødvendigt.
• Efter et-to år er komposten helt omsat. Du kan også vælge at bruge den delvist omsatte kompost til jorddække.

Denne form for kompostering kaldes kold kompostering, fordi bunken ikke bliver specielt varm.

Varm kompostering
Varm kompostering kræver en lidt større indsats, men har flere fordele:

• Sygdomskim, skadedyr og ukrudt bliver dræbt, da kompostmaterialet bliver ca. 60 grader varmt under nedbrydningen.
• Omsætningen går hurtigere. Allerede efter to-tre måneder har du halvt omsat kompost. Og efter et halvt til et helt år er den helt omsat.

Varm kompostering kræver, at du samler en større bunke haveaffald, mindst 1 kubikmeter og gerne mere. Først når du har tilstrækkeligt haveaffald, kan du opbygge din kompostbunke. Derved sikrer du, at der dannes en høj temperatur inde i bunken under nedbrydningen.

Bunken skal dækkes med en presenning, et gammelt tæppe, et tykt lag halm el.lign. for at holde varmen indeni.

Hvis du vil være helt sikker på at slå sygdomskim og ukrudt ihjel, skal bunken stikkes om efter et par uger, når temperaturen inde i bunken begynder at falde. Det vil sige, at du med en greb flytter rundt på kompostmaterialet, så det yderste materiale kommer inderst og omvendt.

LÆS OGSÅ: Kompost er ikke bare kompost

Hvad bør du ikke smide i komposten?

• Ukrudt - især ukrudt i blomst og rødder fra flerårigt ukrudt som f.eks. skvalderkål).*
• Syge planter, f.eks. planter med stråleplet, meldug el.lign., og planter, der er angrebet af skadedyr.*
• Stikkende planter, f.eks. roser, tidsler, tjørn, berberis, da de er ubehagelige at håndtere.
• Kød og rester af tilberedt mad, da det lugter og kan tiltrække rotter og ræve.
• Gødning fra katte og hunde, da den kan indeholde parasitter, som smitter mennesker.
• Skaller fra sprøjtede bananer og citrusfrugter, da sprøjtemidlerne kan hæmme nedbrydningen.
• Aske fra brændeovnen, da den indeholder mange giftige tungmetaller.
• Trykimprægneret træ og aviser og blade med tryksværte, da de kan indeholde giftige stoffer.

* Hvis du smider syge planter og ukrudt på komposten, risikerer du at sprede sygdomskim og ukrudt i haven sammen med den færdige kompost. Det gælder dog ikke ved varm kompostering, hvor sygdomskim, skadedyr og ukrudtsfrø og -rødder bliver dræbt.

LÆS OGSÅ: 5 gode råd til kompost om vinteren

Hvordan får du nedbrydningen til at gå hurtigt?

Det tager normalt et-to år at få omdannet en bunke haveaffald til færdig kompost. Nedbrydningen går hurtigst, hvis bunken er tilpas luftig og fugtig, og hvis haveaffaldet er blandet godt.

Du kan speede processen op på flere måder:

• Klip haveaffaldet i mindre stykker, så intet er længere end 20-30 cm. Mindre stykker planteaffald bliver hurtigere nedbrudt end store.
• Bland en skovlfuld færdig kompost i en ny kompostbunke. På den måde tilsætter du nogle af de orme og mikroorganismer, som er vigtige for nedbrydningen.
• Stik kompostbunken om f.eks. en gang om måneden ved at blande kompostmaterialet med en greb.

• Du kan også købe særlige kompostorme, som du kan tilsætte. Ved varm kompostering skal du først tilsætte ormene, når bunken er kølet ned. Du kan købe kompostorm i nogle havecentre og på internettet. Hos nogle kommuner kan de også hentes gratis på genbrugspladsen.
• Tilsæt en håndfuld kalk og to håndfulde organisk gødning hver måned. Du kan også blande dyregødning (dog ikke fra katte og hunde) i kompostbunken. Læg skiftevis et lag haveaffald og et lag dyregødning i kompostbeholderen. Kvælstoffet i gødningen giver næring til de mikroorganismer, som sørger for nedbrydningen til kompost.
• Varm kompostering går hurtigere end kold kompostering.

Hvad kan gå galt?

Komposten lugter grimt
Hvis kompostbunken lugter meget grimt, skyldes det, at der ikke ilt nok inde i kompostmaterialet til nedbrydningen, så haveaffaldet i stedet begynder at rådne. Hvis bunken er meget våd, går den lettere i forrådnelse.

Du kan undgå dette ved at blande haveaffaldet godt, så det fugtige haveaffald, f.eks. græsafklip, blade og grøntsagsrester, blandes godt med mere tørt og groft haveaffald som f.eks. smågrene, kviste, tørre plantestængler og lign. På den måde kommer der mere luft og dermed ilt ind i komposten.
 
Hvis det er gået galt, og bunken stinker, kan du løse problemet ved at vende hele bunken ud på jorden, blande den godt og smide den tilbage i kompostbeholderen. Du kan også blande mere tørt og groft haveaffald i, hvis bunken er meget våd.

Komposten er for tør

Komposten må ikke blive for tør, da nedbrydningen så går i stå. I tørt vejr kan det derfor være nødvendigt at vande komposten. Komposten er tilpas fugtig, hvis du kan presse et par dråber vand ud af en håndfuld kompostmateriale.

Hvis komposten er dækket med en presenning el.lign., kan det være nødvendigt at vande den med 10 liter vand en til to gange om måneden i sommerhalvåret. Eller oftere, hvis vejret er meget varmt og tørt.

Komposten tiltrækker dræbersnegle

En åben kompostbunke tiltrækker snegle, bl.a. dræbersnegle. Sneglene overvintrer i kompostbunken og lægger æg her. Det bør dog ikke fraholde dig fra at have en kompostbunke i din have.Når dræbersneglene bliver lokket til af kompostbunken, bliver det lettere for dig at bekæmpe dem. Saml sneglene sammen, og afliv dem ved at klippe/skære dem over eller overhælde dem med kogende vand.

LÆS OGSÅ: Dræbersnegle.

Hvilken slags kompostbeholder skal du vælge?

Du kan kompostere i en åben beholder, en lukket beholder eller i en bunke på jorden. Under alle omstændigheder skal beholderen have åbninger i bunden, så regnorme kan komme ind til komposten, og så vand og kompostvæske kan løbe væk.

En kompostbunke
Du kan sagtens kompostere i en bunke på jorden. Så er det nemt at fylde haveaffald på bunken, og det er nemt at stikke den om.

Det er en god idé at overdække beholderen med en presenning el.lign., så bunken ikke så nemt tørre ud, og næringsstofferne ikke bliver vasket ud, når det regner.

En åben kompostbeholder

En åben kompostbeholder fylder mindre end en kompostbunke og kan bedre indpasses i en mindre have. Der findes forskellige modeller, som du kan købe, men du kan også bygge en selv.

Der må ikke være for store mellemrum mellem brædderne i beholderens sider, da den skal kunne holde på fugten. Mellemrummet mellem brædderne bør derfor maksimalt være 0,5 cm. På den anden side skal der også kunne komme luft ind til kompostmaterialet, da ilt er nødvendig for nedbrydningen.

Hvis du skal varmkompostere, skal beholderen mindst være 1 x 1 x 1 meter. Det er en fordel, hvis du kan fjerne den ene side af beholderen, så det er nemt at stikke komposten om. Du har også brug for en ekstra beholder eller en bunke, hvor du kan samle det haveaffald, der senere skal komposteres.

Sådan bruger du helt omsat kompost

Helt omsat kompost ligner let og porøs muldjord. Helt omsat kompost kan bruges som gødning, da planterne med det samme kan optage næringsstofferne i den. Derfor bør du også kun bruge helt omsat kompost i haven om foråret. Om vinteren optager planterne ikke næringsstofferne, og mange af dem vil derfor gå tabt, fordi de vaskes væk af regnen.

Det er meget forskelligt, hvor meget næring der er i kompost. Det afhænger af, hvad du har smidt på kompostbunken. Normalt kan almindelig havekompost dække planternes behov for fosfor, kalium og kalk, mens det kan være nødvendigt at give planterne ekstra kvælstofgødning, især de meget næringskrævende og hurtigtvoksende planter som grøntsager og sommerblomster.

Som tommelfingerregel skal du lægge et lag kompost på ca. 4 cm i bedene hvert tredje-femte år eller ca. 1 cm hvert år. Hvis komposten er meget næringsrig, f.eks. fordi den indeholder dyregødning eller større mængder grønt køkkenaffald, skal du bruge halvt så meget - altså kun ca. 0,5 cm om året. Bland evt. komposten ned i det øverste jordlag med en greb el.lign.

Under buske og træer kan du lægge et tykkere lag almindelig havekompost på op til 8 cm. Men læg ikke komposten helt op til stammen. Du kan også blande en skovlfuld kompost med jorden i plantehullet, når du planter nye buske og træet.

I køkkenhaven og i bede med sommerblomster kan du blande det øverste jordlag med 4 cm havekompost, før du planter eller sår. Du bør aldrig så i ren kompost, da frøene kan have svært ved at spire.

Ved anlæg af nye græsplæner kan du lægge 3 cm havekompost på jorden og blande den ned i det øverste jordlag. Gamle græsplæner kan få nyt liv med en topdressing af kompost og sand:

• Bland 1 del kompost med 2 dele sand.
• Strø et lag på ca. 1 cm på græsplænen om foråret.
• Fej eller riv, så blandingen ikke ligger oven på græsset og dækker det, men kommer ned mellem græsstråene.

Sådan bruger du halvt omsat kompost

Halvt omsat kompost er mere grov, lugter lidt surt og indeholder stadig rester af ikke helt omsatte plantedele.

Halvt omsat kompost kan du lægge ud i bedene oven på jorden. Her formulder komposten efterhånden helt, og i takt hermed bliver næringsstofferne frigivet, så planterne kan optage dem. Halvt omsat kompost forbedrer også jordens struktur og holder på fugten i jorden.

Du kan godt lægge halvt omsat kompost ud i bedene om efteråret. Der er nemlig ikke særlig stor risiko for, at næringsstoffer udvaskes i løbet af vinteren. Næringsstofferne er bundet i komposten og bliver først frigivet, når temperaturen stiger i foråret, og der kommer gang i nedbrydningen igen.