De begynder sæsonen som små tætte planter, men bliver efterhånden mere ranglede. Solskinsfarverne lyser op i enhver køkkenhave.

I mad: De farvede kronblade smager skarpt og egner sig bedst som pynt på f.eks. salaten, risretten eller kartoffelmosen. Tørrede kronblade mister skarpheden, men beholder farven og kan bruges til pynt om vinteren.

BLOMSTERKARSE (Tropeolum majus)

Kært barn har mange navne. Blomsterkarse kaldes også landløber, tallerkensmækker og nasturtium.

Blomsterkarse er en almindelig brugt blomst i madlavning. De skal sås, hvor de må brede sig, for det gør de uhæmmet, og det er en frodig og villig blomst. Først på sæsonen opfører de sig ordentligt og holder sig i rækken, men i august slår de sig løs. Man kan plante dem i kanten af fx kartoffelbedet, hvor de kan tage over efter afgrøder, der er spist.

I mad: Blomsterne pynter flot på toppen af en salat. De har smag af karse og peber og er desuden rige på C-vitaminer. Frøene kan saltes og bruges som capers.

HJULKRONE (Borago officinalis)

Smukke blå og små stjerneblomster. Har man først sået den, har man den for evigt, for den er flittig med at så sig selv. Vil man gerne have blomsterne på række, må man grave de selvsåede kimplanter op og sætte dem på række. Man kan roligt plukke løs af blomsterne, for der kommer hele tiden nye.

I mad: Anvendes til pynt på fx salater, supper, saucer og desserter, i drinks og limonade, isterninger og på madder. Blomsterne er yderst sunde og har en mild agurkesmag.

TAGETES (Tenuifolia Pumil/Lucida)

Der findes et hav af forskellige typer tagetes, men de er ikke alle lige gode til mad. Tagetes Tenuifolia Pumila er af den gode slags, og hver plante bliver hen over sommeren til en pude på ca. 30 cm., der giver nye blomster hele tiden. Plant dem med 25 cm. mellemrum, for længe ser de ikke ud af noget, men pludselig folder de sig ud.

I mad: Tenuifolia Pumila er mild i smagen. Blomsten dufter af tagetes, men har også citrusaromaer, så man får lyst til at spise den. Brug den som en helt ny krydderurt. Den er god i salater, som pynt på kager eller drys på oste og pandekager. Prøv både filigranbladene og de glade, enkle blomster, som er gode sammen med gulerødder og rødbeder og ikke mindst i jordbærlagkager.

Tagetes Lucida kaldes også lakridstagetes. Den smager og dufter af estragon og kan med fordel bruges i gryderetter og mexicanske retter. Blomsten smager af lakrids og kan også bruges i en blandet urte-te.

Andre etårige blomster, som kan bruges i madlavning er fx kornblomster, solsikker, nigella hestemynte.

Toårige blomster

NATLYS (Oenothera)

De gule trompetblomster står og lyser i tusmørket og dufter parfumeret i lighed med mange natblomstrende planter.

Når man først har den i haven, bliver den hængende, da den er villig til at så sig selv.

I mad: Blomsten er fin i salater og på kager. De hvide spidser på kronbladene skal man klippe af, for de er bitre. Resten af blomsten er parfumeret og sødmefuld.

NATVIOL (Hesperis matronalis)

Den kan blive næsten to meter høj, hvis den står et godt sted i velnæret jord. Det er en stor flot plante med store blomsterduske. Den blomstrer i maj, og den findes i mange nuancer fra hvid til lilla.

I mad: Duften minder om rucola, og den skal bruges i det salte køkken. Den er fortrinlig i salater og gerne i store mængder.

Andre toårige blomster, der er gode i mad, er fx stedmoderblomst og studenternelliker.

Stauder

DAGLILJER (Hemerocallis)

Nemme at dyrke, tåler meget og er nemme at dele. De bør have deres egen plads i køkkenhaven. Hver enkelt blomst holder kun en enkelt dag, men der bliver ved med at komme nye blomster i mange uger.

Dagliljernes duft er vild, og det er en fornøjelse at spise dem, også fordi der rent faktisk er føde i dem.

En god idé er at få fat i den gammeldags citrongule ’Citrina’, som er den daglilje, der har den bedste smag og duft.

I mad: Blomsterne har en honningagtig sødme, og friske knopper er perfekte til desserter. Skær f.eks. blomsterne i tynde skiver og brug dem i wok-retter. Prøv også at sukkersylte dem med lidt vanilje eller put dem i en frugtsalat.

Mange stauder kan bruges i madlavningen, fx nelliker, hestemynte, violer, lavendler, anisisop og bibernelle.

Køb dem som planter, eller så dem selv i kasser i løbet af sommeren. Plant dem ud på voksestedet, når de er i ordentlig vækst. De blomstrer, sommeren efter de er sået.

Knolde

GEORGINER (Dahlia)

Både blomsterblade og rødder er spiselige. Oprindelig stammer georginerne fra Mexico-området, hvor indianerne dyrkede dem i stor stil. Det er forståeligt, for de kan give større udbytte end f.eks. kartoffel.

Georginer er flerårige knolde, som ikke kan tåle frost. Sæt dem i jorden i foråret, når jorden er varm i maj. De kan evt. forspires i kasser med muld. Tag dem op af jorden igen, når den første frostnat har taget toppene af blomsterne.

I mad: De smager udmærket, men bliver aldrig den store delikatesse. De er dog sjove at prøve, Så prøv fx at koge dem og skære dem i skiver til salaten.

JOMFRUFINGER (Gladiolus)

Høje spir i et utal af farver. De er ikke så elsket herhjemme, men de er ikke desto mindre fantastiske i mad.

I maj lægges knoldene i jorden. Gerne i rækker mellem kål, som kan give dem støtte, så de ikke vælter, når de kommer i blomst. Knoldene kan ikke tåle frost og skal derfor hvert år graves op. Man kan dog prøve at lægge dem i 20 cm dybde, så vil de overleve en mild vinter.

I mad: Det er en sanseoplevelse at spise en gladiolussalat i forskellige farver. Udover farveorgiet smager gladiolus også dejligt, og der er en god omgang mad i dem. Man kan også bruge dem som pynt på kager eller fylde dem med flødeost eller is.

Potteplanter

DUFTGERANIER (Geranium)

Der findes i hundredvis af duftende krydsninger, og man kan derfor få geranier, der dufter og smager i et utal af variationer, f.eks. ingefær, chokolade, mint, citron, lime og kokos. Den mest almindelige er rosengeranie. Den er parfumeret, og olien fra planten bruges ofte i parfumeindustrien for at give rosenduft.

Geranier tåler ikke frost og skal tages ind om efteråret for at overvintre tørt, køligt og frostfrit.

I mad: De fleste geranier kan bruges i mad, og de smager, som de dufter. De er drøje i brug, og nogle få blade er som regel nok. Det er de grønne blade, man bruger. Selve blomsten er fin som pynt på f.eks. desserter.

FUCHSIA (Fuchsia)

Fuchsia kan også spises, men frugterne smager bedre end selve blomsten. Frugterne er syrlige og kommer sidst på sæsonen. De ligner små, fede blommer.

Fuchsia tåler ikke frost og skal derfor tages ind i efteråret til overvintring.

I mad: Man kan sylte frugterne eller bare spise dem overskåret i en frugtsalat. Man kan også blande selve blomsten i en salat eller kandisere blomsterne og bruge dem som fin pynt på kager.