- Aktuelle temaer
- Ukrudt
- BoligJobordning
- Maling
- Græs
Lav en byhave med din nabo
Lav en en byhave med din nabo og få friske grøntsager dyrket i fællesskab. Læs hvorfor, det er en god ide og få gode råd i ny pjece.

- En bunke frisk muldjord og nogle træpaller, så er berlinere i alle aldre i gang med at dyrke byhave på den tidligere Tempelhof-lufthavnsgrund i Berlin.
Foto: Hausenberg
Har du sagt hej til din nabo i dag? Hvis ikke, så kan du passende gøre det, mens du fortæller ham om jeres nye fælles projekt – jeres byhave.
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har netop udgivet en pjece om, hvordan du kan styrke dit nabofællesskab og få grønne afgrøder lige ind i din bylejlighed i ét. Konceptet er inspireret af det amerikanske fænomen Community Gardens, der har spredt sig til flere storbyer verden over. Byhaverne er nært beslægtet med begrebet ’urban gardener’ – altså det at være en storbygartner og dyrke afgrøder på taget, altanen eller i vindueskarmen.
LÆS OGSÅ: Sådan bliver du urban gartner
Ukendt men spirende fænomen i Danmark
Byhaver som naboprojekt er så småt begyndt at spire her i Danmark, men antallet af haveklubber, foreninger mm. vidner om, at flere og flere danskere gerne vil have jord under neglene – og samarbejde med deres nabo om en grøn, sund og hjemmedyrket stak afgrøder. Have-trenden er størst i København, hvor kommunen mærker stigende interesse for at anlægge storbyhaver.
- Det har eksisteret i flere former i mange år, men det er først indenfor de seneste 2-3 år, at det virkelig er blevet en stor bevægelse, fortæller centerchef Jon Pape fra Center for Park og Natur i København til Bolius.
LÆS OGSÅ: Ny trend: Dyrk grøntsager midt i storbyen
Grøntsager fremmer fællesskabet
Det fine ved storbyhaverne er, at beboerne i kvarteret, der ellers ikke ville have noget til fælles, lærer hinanden at kende og arbejder sammen om at nå et mål, siger landskabsarkitekt Lærke Knudsen fra Københavns Kommune.
LÆS OGSÅ: Temaside: Urban Gardening
- Køkkenhaver på kommunale områder er et eksperiment fra vores side, hvor vi venter på at se, hvordan folk i området tager imod det. Vil de gerne være med, eller synes de, det er irriterende, at de får mindre plads til at spille fodbold på, fortæller landskabsarkitekt Lærke Knudsen.
Ideen er nemlig, at borgerne skal opleve større ejerskab over deres nærmiljø – som det fx ses i Prags Have på Amager, hvor et område af den tidligere Sadolin fabriksgrund nu er omdannet til en farverig have, skriver Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter i deres pressemeddelelse om den nye pjece.
Læs pjecen ’Dyrk dit nabolag’ herhttp://mbbl.dk/publikationer/dyrk-dit-nabolag
I pjecen kan du få gode råd til, hvordan I kommer i gang med:
- at finde et sted?
- at etablere en havegruppe?
- at motivere og fastholde nye frivillige?
- at danne en forening?
- at samarbejde med kommunen?
- at få økonomien til at hænge sammen?
- at anlægge haven?
- at designe og afgrænse haven?
- at sikre det fremtidige liv i haven?
- at finde mere viden?
Læs pjecen ’Dyrk dit nabolag’ her
Kommentarer
Skriv til Bolius’ brevkasse
Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, kan du gratis spørge en af eksperterne i brevkassen Spørg Eksperten.
Klik og stil dit spørgsmål nuFå hjælp af en fagekspert
Har du brug for mere hjælp indenfor dette felt? Så få besøg af en fagekspert fra Bolius. Vores ansvarlige på området er
- Tine Sode
- Fagekspert

















