Man spiser da sin græsplæne
Hvorfor nøjes med græs, når man kan bore tæerne ned i et tæppe af duftende urter?
5 billeder Åben hele serien BILLEDSERIE
Ikke alle kan lide en græsplæne, der ligner en golfbane. Og ikke alle gider besværet og maset med at fjerne mælkebøtter, vejbred, bellis osv. Så hvorfor egentlig ikke lade dem stå? Så er man allerede nået et godt stykke på vej mod ’Den spiselige plæne’, som det så fristende hedder.
En spiselig plæne kræver med andre ord, at man dropper forestillingen om ensartet, grønt græs og i stedet satser på at kunne bore tæerne ned i et tæppe af duftende urter – måske blot i et hjørne af plænen.

- Røllike - de unge blade kan bruges i salat.

- Broget citrontimian - bruges som krydderi.

- Romersk kamille treneque - blomstrer ikke, skal ikke slås, men vokser hurtigt til et tæppe og dufter skønt. Erik Vnag Nielsens favorit.

- Kompakt oregano - dufter.
”Det gjorde man jo tidligere, inden græsplænen blev opfundet”, fortæller Erik Vang Nielsen fra Urtegartneriet nær Silkeborg.
Han faldt for år tilbage over beskrivelser af, hvordan f.eks. englændere for 1.000 år siden gik rundt på plæner af romersk kamille og timian, og nogle af de gamle sorter dyrker han nu i sit økologiske urtegartneri. Og selv om man kan sammensætte sin personlige plæne af mange forskellige, spiselige urter, så hævder timian-sorterne og de mange kamille-arter sig stadig som særligt velegnede til formålet.
Syn, duft, smag – og styrke
En god, spiselig plæne skal dels kunne tåle, at man går på den, og dels se smuk ud, dufte forrygende og rumme urter, som man kan nippe af til gryder, salatskåle og tepotter. Nogle urter har alle de eftertragtede egenskaber, mens andre er mere egnede som lægeplanter end i køkkenet.
Det gælder f.eks. romersk kamille treneque, som til gengæld dufter, når man rører ved den, og danner et blødt tæppe af fine blade.
”Forestil dig lige, at du går rundt på dét”, siger Erik Vang Nielsen med et saligt smil.
Urten kan sagtens tåle at du går på den. Den breder sig hurtigt, blomstrer ikke, og du behøver ikke at slå den med plæneklipperen.
”Men husk, at den skal luges”, siger han og tilføjer, at plænen kan anlægges når som helst, hvis du har lidt grønne fingre.
Naturligt eller styret look
Hvis du vil anlægge en urteplæne, er der to modeller:
Den ene går ud på at lade være med at gøde den eksisterende græsplæne ret meget og blot lade de planter gro, som vil gro, som f.eks. røllike, vejbred, bellis, ærenpris, kløver og mælkebøtte. De vil blande sig på naturlig vis, efterhånden som frø og rødder breder sig. Og så er det en god idé at indstille plæneklipperen til at klippe knap så tæt, som normalt.
”En plæne, der ikke bliver passet ret meget, kan nemlig blive vældig flot. Jeg ved egentlig ikke noget kønnere syn, end en græsplæne med hvide bellis, blå ærenpris og gule mælkebøtter”, siger Erik Vang Nielsen, og tilføjer, at en del planter automatisk vil holde sig lave og blomstrende, hvis de ikke bliver gødet.
Den anden model går ud på at styre forløbet ved at rydde et område fuldstændigt og ”lave noget pænt” - for som Erik Vang Nielsen siger det: ”Nogle mennesker vil have fine mønstre og sætter planterne i grupper”.
”Så selv om vi oplever, at interessen for at få en urteplæne er i voldsom vækst, har jeg faktisk ingen færdig opskrift på, hvordan man gør, og hvad man skal plante. Jeg ville selv blande de forskellige urter lidt, men de kan også sættes i partier - det er en smagssag, hvad man vil og har behov for”.

- Fyldt romersk kamille – den er lidt bitter som te, men er en god lægeurt.
Kolofon / Send feedback
Kilder
Erik Vang Nielsen, Urtegartneriet.
Personlig rådgivning
Nyhedsbrev
HUS OG HAVE I februar
-
10 gode råd til haven i februar
-
Hvordan undgår du kalk på...
-
10 gode råd om indeklima
-
Husstøvmider
-
Sådan fjernes skimmelsvamp i din...
-
10 gode råd om beskæring af træer...
-
Sådan finder du ud af om der er...
-
Fald på terræn tæt på huset
-
Bortledning af regnvand og...
-
Planlægning af haven
-
Tjek dit badeværelse for...
-
Tjek udluftningen af dit hus


























Kommentarer