Min oase i haven
En halvmåneformet busk med en bænk ved en lille dam, og et bålsted med udsyn til naturen. Læserne viser deres oaser i haven.
De findes derude - oaserne i haven. De små hyggekroge, der kan være et helt fristed.
Flere af Bolius' læsere har sendt billeder af deres yndlingssted i haven. Deriblandt Annie Hoelgaard, fra Kastrup ved København. En halvmåneformet busk rammer bænk, bord og blomsterkrukker ind og giver et godt udsyn til den lille dam med fisk og vandplanter.

- Der er ikke noget så skønt som at sidde og slappe af og betragte fiskene, der svømmer rundt. Min kat, Søller, som er meget social, plejer også at komme, når jeg sidder på bænken. Hun elsker at rulle i stenene, fortæller Annie Hoelgaard.
Bålsted med kig til kalve og stjerner
På Samsø er Merete Breth og familiens oase i haven et bålsted. Merete Breth beskriver det således:

- Bålstedet er placeret i en lille naturlig lavning i læ af træer og buske foran ruinerne af stedets gamle "fedestald". Samtidig har vi det specielle skønne aftenlys, lidt a la Skagen, og frit udsyn ud over markerne mod "Den Yderste Høj" og kun kalvene som nysgerrige naboer.
-I de lune sommeraftener kryber de voksne sammen omkring ilden og nyder dagens sidste glas rødvin, mens vi kan høre mørkets lyde omkring os og observere de millioner af stjerner, der er synlige over øen.
Få gratis hjælp af en Bolius ekspert
Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.
Klik og stil dit spørgsmål nuFå professionel rådgivning
Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.
Klik og få mere at vide




















Kommentarer