Hvilken slags græsplæne vil du have?

Der findes mange forskellige græsfrøblandinger, der passer til forskellige typer plæner og voksesteder. Så før du går i gang med at anlægge en ny græsplæne, er det en god idé at overveje, hvad din græsplæne skal bruges til, og hvilken type plæne du ønsker dig.

Skal plænen f.eks. være robust, så den kan tåle vild leg og fodbold, eller drømmer du om en fin og sirlig plæne uden mos, kløver og bellis?

Det er også en god idé at overveje, hvilken type plæne der passer til dit hus og den stil, du har i haven. Hvis du bor i et bondehus på landet eller en ældre murermestervilla og ønsker dig en romantisk have fyldt med blomster, vil en lidt ujævn plæne med bellis, ærenpris og mælkebøtter passe fint til stilen.

Bor du derimod i et hus med en minimalistisk, moderne arkitektur og en have med få præcise elementer og beplantninger, vil en ren grøn og ukrudtsfri plæne måske være mere passende.

Men du kan også sagtens så græs om foråret. Græsfrøene vil dog spire lidt langsommere, fordi jorden stadig er kold, og du skal være indstillet på at vande senere på foråret og om sommeren, hvis jorden tørrer ud på grund af mangel på regn.

Hvordan anlægger du en ny græsplæne?

Forudsætningen for at få en smuk og grøn græsplæne er, at du forbereder jorden, før du sår græs.

Hvis du skal anlægge en ny have på en byggegrund, vil jorden ofte være hård og sammenpresset efter alle de entreprenørmaskiner, der har kørt på den under byggeriet. Det kaldes også, at jorden har traktose. På sådan en jord vil græsfrøene have svært ved at spire, fordi der ikke er tilstrækkeligt med vand og luft i jorden. Græsrødderne vil også have svært ved at trænge igennem den hårde jord.

Men også i en ældre have, hvor du ønsker at anlægge en ny græsplæne eller udskifte en gammel græsplæne med en ny, er det nødvendigt at forberede jorden grundigt, før du sår nyt græs.

Hvis du følger disse seks trin, er du næsten sikker på at få et vellykket resultat:

1. Fræs/grub først jorden igennem, så den bliver løs og luftig.
2. Giv jorden et nyt lag muld blandet med grus og kompost eller gødning, og bland det godt med det øverste jordlag.
3. Ret jorden af, så den bliver plan, og riv den grundigt igennem.
4. Spred en passende mængde græsfrø jævnt over hele arealet.
5. Riv jorden igennem igen, så frøene blandes med jorden.
6. Troml jorden, så den bliver fast, og frøene får god jordkontakt.

Fræsning/grubning af jorden

Første skridt i jordforbedringen er en såkaldt grubning, hvor jorden gennemgraves i en dybde på mindst 20 cm og vendes, så den bliver løs og luftig. Hvis jorden har traktose, skal den løsnes helt ned i en dybde på 70-80 cm for at sikre, at regnvandet kan drænes væk.

Grubningen udføres lettest med en jordfræser, som du kan leje i et byggemarked. Du kan også få en anlægsgartner til at udføre dette arbejde.

Hvis jorden i haven er tung lerjord, er det en god idé at fræse jorden om efteråret og lade den ligge brak om vinteren. Når jorden fryser, vil det hjælpe med at løsne den, så den bliver lettere at arbejde med næste forår.

Jordforbedring

Hvis jorden er dårlig og uden muld, er det en god idé at blande det øverste lag jord med ny muldjord, kompost og grus. Brug en fræser, en greb eller en kultivator til at blande jorden. Gruset fungerer som dræn, så vandet hurtigere kan ledes væk, og græsset får bedre vækstbetingelser. Især lerjord har godt af at blive blandet med grus.

Afretning af jorden

Herefter skal jorden rettes af, så den nye græsplæne bliver fin og plan. Det skal du gøre af hensyn til plænens udseende, men også for at gøre det lettere at slå græsset med plæneklipperen. For at få plænen helt plan kan du evt. spænde snore ud, så du har noget at sigte efter. Sørg for, at plænen har et fald, så regnvand vil løbe væk fra huset.

Fyld huller med jord og ret forhøjninger og buler i jorden ud. Brug en rive til at jævne jorden ud med. Når jorden er jævn, kan du foretage den sidste afretning ved hjælp af en lang metalstige, som du trækker hen over jorden.

Når jorden ligger helt plan, skal du rive den grundigt igennem, så du fjerner sten, rodrester og mindre grene. En god tommelfingerregel er, at jorden skal ligne brødkrummer. Nu er jorden klar til at bliver sået til med græsfrø.

Hvordan sår du græs?

Når du sår græsfrøene, gælder det om at fordele dem i et jævnt lag. Hvis du ønsker et meget fint og ensartet resultat, kan du leje en såmaskine hos en frøforhandler. Du kan også inddele området i firkanter ved hjælp af snore, så det bliver lettere at fordele græsfrøene jævnt over hele arealet.

Groft sagt skal der spire et græsfrø pr. kvadratcentimeter. Det svarer til et forbrug på ca. 3 kg græsfrø til 100 kvadratmeter.

Når du har spredt græsfrøene på arealet, skal jorden rives let igennem, så frøene bliver blandet med det øverste jordlag.

Til sidst tromles jorden med en havetromle, som du kan leje i et byggemarked. Tromlingen gør, at jorden bliver mere jævn og fast at køre på, så du ikke pløjer den op, første gang du slår græsset med plæneklipperen. Desuden betyder tromlingen, at frøene får god kontakt med jorden.

Hvordan anlægger du en ny græsplæne med rullegræs?

En hurtig måde at etablere en ny plæne på er ved at bruge rullegræs. Allerede efter ca. 14 dage må græsset betrædes. Resultatet kan blive mindst lige så godt som en sået græsplæne. Men forudsætningen for en fin plæne er også her, at jordarbejdet er i orden. Du skal følge præcis de samme retningslinjer for forarbejdet, som hvis du skulle så.

Ulempen ved rullegræs er, at det er en væsentligt dyrere løsning end at så plænen til med græsfrø.

Det bedste tidspunkt at anlægge en græsplæne med rullegræs er maj eller august. Når du får rullegræsset leveret, er det vigtigt, at du opbevarer det under en presenning, indtil du skal lægge det. Ellers kan græsset tørre ud. Af samme grund skal græsplænen anlægges hurtigst muligt efter leveringen.

Du anlægger en plæne med rullegræs på følgende måde.

• Vand jorden godt igennem med mindst 20 mm, dvs. 20 liter pr. kvadratmeter.
• Start med at rulle græsset ud langs en lige kant på arealet.
• Læg græsmåtterne forskudt for hinanden, så du undgår, at samlingerne kommer til at ligge ud for hinanden.
• Undgå at træde på det nylagte græs under lægningen.
• Når alt græsset er lagt, skal samlingerne "limes" sammen med god muldjord, og alle enderne skal dækkes med jord, så du undgår, at græsset tørrer ud.
• Så skal hele græsarealet tromles og vandes igen.

Herefter skal du pleje den nye græsplæne ved at vande den jævnligt. I starten med få dages mellemrum, og derefter kan du trappe ned, efterhånden som græsset kommer i vækst. Cirka tre uger efter, at græsset er lagt, skal du give det en gang gødning til græs.

Hvordan passer du den helt nye græsplæne?

Du skal ikke vande frøene, lige efter at de er sået, for så risikerer du, at de flyder væk med vandet, og så er hele dit omhyggelige arbejde med at sprede dem jævnt spildt. Hvis jorden er tør, skal du vande den et par dage, før du sår, så vandet kan nå at trække væk fra jordoverfladen. Jorden skal være fugtig, ikke drivvåd, når græsset sås. Du må heller ikke gøde det nyspirede græs, så risikerer du at svide det.

Man kan godt nå at blive lidt utålmodig, mens man venter på, at græsset skal spire. Det tager normalt mellem en og fire uger, før man ser de første grønne spirer, hvis temperaturen ellers er rigtig, og græsset får tilpas med vand. Ellers kan det tage endnu længere tid.

Men når først græsset er spiret, går det som regel hurtigt, og inden du får set dig om, har du en grøn græsplæne. På dette tidspunkt er det en god idé at gå en runde og få rettet kanterne præcist af. Det er nemmest at fjerne græs, der spirer uden for græsplænens areal, inden det har fået godt fat i jorden.

Når først græsset er spiret, kan du vande det forsigtigt med en spreder, hvis jorden er ved at tørre ud.

Hvornår kan du slå den nye græsplæne første gang?

Det er vigtigt at give den nye græsplæne ro, så den kan etablere et godt rodnet. Derfor bør du først slå græsset, når det er mindst 8 cm langt. Første gang skal græsset kun klippes ned til omkring 4-5 cm.

Når du har slået græsset første gang, kan du så småt begynde at tage plænen i brug. Men vent med at bruge plænen til voldsom leg og boldspil, til græsset er blevet mere robust efter et par måneder.

Du kan læse mere om, hvordan du holder græsplænen smuk og grøn i BOLIUS Fakta: Vedligeholdelse og pleje af græsplænen

Græsplænens historie

Græsplæner har været kendt siden 1800-tallet. De første plæner blev anlagt ved de store herregårde i Wales og England, hvor det på dette tidspunkt blev moderne med store, romantiske og parklignende haver.

Tidligere havde havemoden være præget af de franske renæssancehaver. Det vil sige haver med masser af sirlige og præcist anlagte blomsterbede, omkranset af klippet taks og buksbom i finurlige mønstre og adskilt af grusstier.

Med den engelske have ville datidens havearkitekter opnå et helt andet udtryk. Haverne skulle ligne en romantisk udgave af naturen med store beplantninger og skovbryn adskilt af store grønne plæner. Græsplænen skulle efterligne de åbne strækninger med græssende får, som hørte til det engelske landskab.

I de engelske herregårdshaver blev græsplæner brugt til at skabe smukke forløb og storslåede udsigter ud over de store parklignende haver. Plænerne var oplagte til romantiske spadsereture. Senere begyndte man også at bruge de fine og velholdte græsplæner til sport. Græsplæner blev hurtigt meget populære og blev med tiden indført i haver i de øvrige europæiske lande.

I dag er græsplænen blevet et næsten uundværligt element i de fleste almindelige villahaver. Plænen er ofte det allerførste, der bliver anlagt i en ny have.