Ny trend: Dyrk grøntsager midt i storbyen

Nyhed | Publiceret: fredag 29. juni 2012

Et gulerodsbed på gadehjørnet eller en kartoffelmark på taget. Køkkenhaver er ikke længere forbeholdt husejere, men klemmes nu ind i selv de mindste afkroge af storbyen. Læs, hvorfor stadig flere byboere dyrker deres grøntsager selv.

Urban gardening består af haveprojekter i alle tænkelige former i storbyer. Det kan være køkkenhaver, som beboere går sammen om at anlægge i baggårde, parker eller på hustage og byggegrunde.

Urban gardening kan også være urtehaver på altaner eller de såkaldte vinduesfarme, hvor grøntsager dyrkes i panoramavinduer.

Tankegangen er at udnytte den plads, man har og dyrke sine grøntsager selv. Fænomenet stammer fra storbyer i USA som New York, hvor lokale beboere længe har dyrket små urtehaver i parker, på tage og andre atypiske steder.

Se hele temaet om URBAN GARDENING

Det er ikke kun husejere og landboere, der hiver friske gulerødder direkte op af den sorte muld. Flere byboere eksperimenterer nemlig med at dyrke egne grøntsager, hvor de kan komme til.

Fænomenet kaldes ’urban gardening’ og dækker over trenden med at etablere køkkenhaver forskellige steder i storbyer. Verden over beplantes forladte industrigrunde, parker, baggårde og tagtoppe. Urban gardening forekommer også i mindre størrelse i form af lodrette vindueshaver i private lejligheder eller køkkenhaver på altaner.

Den grønne trend spreder sig med skvalderkål-lignende hastighed, og flere og flere former og måder at være urban gartner på dukker op af storby-mulden.

LÆS OGSÅ: Rikke dyrker bønner og kartofler på altanen

Storbyhaver breder sig i Danmark

Urban gardening er størst i København, hvor kommunen mærker stigende interesse for at anlægge storbyhaver.

- Det har eksisteret i flere former i mange år, men det er først indenfor de seneste 2-3 år, at det virkelig er blevet en stor bevægelse, fortæller centerchef Jon Pape fra Center for Park og Natur i København.

Men også uden for hovedstaden spirer de urbane køkkenhaver frem. I Fredericia kan lokale borgere dyrke grøntsager i højbede ved havnen, og i Aarhus-forstaden Gellerup skal fælleshaver være med til at udvikle kvarteret fra socialt udsat boligområde til attraktiv bydel.

LÆS OGSÅ: Guerilla-gartnerne planter som det passer dem

Vi ser, hvor maden kommer fra

: Har du ikke så meget plads på din altan, kan du plante krydderurter og andre små grøntsager i små potter, krukker eller plastikbeholdere.
Foto: Claus Bjørn Larsen

Selvom urban gardening fokuserer på at bruge jorden og dyrke afgrøder, der kan spises, er det sidegevinsterne mere end selve fødevareproduktionen, der tiltaler.

- Det fine ved storbyhaverne er, at beboerne i kvarteret, der ellers ikke ville have noget til fælles, lærer hinanden at kende og arbejder sammen om at nå et mål, siger landskabsarkitekt Lærke Knudsen fra Københavns Kommune.

Haveekspert Signe Wenneberg har skrevet bogen “Spis din have” om urban gardening, og hun ser også andre fordele ved udviklingen end at sikre forsyningen af friske grøntsager.

- For mig er undervisningselementet næsten det vigtigste. At vi lærer vores børn, hvor vores mad kommer fra, og hvordan vi behandler vores jord ordentligt, siger hun.

LÆS OGSÅ: Er grøntsager dyrket i trafikos farlige?

Haver på husmure og tagtoppe

At dyrke grøntsager i byens trafikos og menneskemylder giver et par særlige udfordringer. Køkkenhaverne kan være svære at finde plads til, fordi jorden i større byer mange steder er forurenet. Og byens grønne parker kan ikke blot pløjes op, da der også skal være områder til boldspil, hundeluftning og andre aktiviteter.

- Køkkenhaver på kommunale områder er et eksperiment fra vores side, hvor vi venter på at se, hvordan folk i området tager imod det. Vil de gerne være med, eller synes de, det er irriterende, at de får mindre plads til at spille fodbold på, fortæller landskabsarkitekt Lærke Knudsen.

I mange tilfælde er løsningen at tænke kreativt og anlægge haverne på de mærkeligste steder. Der er fx taghave på toppen af Blågård Skole, og foreningen Vertikalt Vildnis vil anlægge en lodret have på facaden af Brorsons Kirke.

- Hvis man vil de her haver, må man tænke kreativt og finde de steder, som ingen andre bruger, understreger Lærke Knudsen.

: Den fremvoksende bydel Ørestad har også taget urban gardening til sig. Midt i mellem moderne bygninger og metro kan beboerne dyrke deres egne grøntsager.
Foto: Rebekka Lewin, storbymenneske.dk

Køkkenhaver er en grøn revolution

Finanskrisen bliver fremhævet som en af årsagerne til, at det pludselig giver mening for travle mennesker at bruge fritiden på at så, luge og høste i et grønsagsbed. Ifølge Signe Wenneberg opstår trangen til at dyrke jorden ofte i krisetider, og hun ser urban gardening som mere end blot en række byboeres forsøg på at skaffe sig lidt lækkert til salatskålen. Det er en social bevægelse, der gør op med ressourcespild og tankeløst forbrug.

- Jeg tror, at urban gardening bliver en grøn revolution, og at vi kommer til at tænke på en helt ny måde. Det er et oprør mod at transportere fødevarer på kryds og tværs af kloden, siger hun.

Derfor er Signe Wenneberg heller ikke i tvivl om, at urban gardening er kommet for at blive.

- Vi kommer til at bo flere og flere i byerne, og jeg kan ikke se klimakrisen forsvinde af sig selv. Vi har ikke andre muligheder end at tænke i nye baner, og derfor kan urban gardening ikke bare drive over, forklarer hun.

LÆS OGSÅ: Hvordan plejer du bedst dine krydderurter?

Folk i alle aldre vil dyrke grøntsager

I Københavns Kommune er der lidt mere tvivl om storbyhavernes holdbarhed.

- Jeg håber da, at interessen stadig er der om 10 år, men vi er også opmærksomme på, at den slags fænomener kan være lidt modeprægede, fortæller Jon Pape fra Center for Park og Natur.

Han spår dog urban gardening gode chancer for at slå rødder i byen, fordi de fælles køkkenhaver forener en række stærke tendenser såsom bæredygtighed, sundhed og sociale fællesskaber i én og samme aktivitet. Desuden har det vist sig at være en blandet flok i alle aldersgrupper, der engagerer sig i fælleshaverne og ikke kun unge studerende.

- Jeg ville være mere bekymret, hvis det kun var unge, der henvendte sig, for der sker så meget, når man er ung, at det er svært at fastholde den slags interesser. Men alle aldre er med.

LÆS OGSÅ: Kan du leve af din køkkenhave?

Se hele temaet om URBAN GARDENING