Passion for sten i haven

Inspiration |  Publiceret: torsdag 19. maj 2011

Sten i alle afskygninger er omdrejningspunktet for den have, som Birgitte Moltke og Jürgen Langhärig har anlagt ved deres arkitekttegnede hus. Se billedserie af stenhaven.

På en helt unik beliggenhed nord for København, højt hævet over en lille mose og med grøn udsigt så langt øjet rækker, ligger en lille klynge af arkitekttegnede Hald & Brand huse.

Birgitte Moltke og hendes ægtefælle Jürgen Langhärig vidste, at her skulle de bo, da de så huset første gang.

- Huset, som Niels Brand oprindeligt havde bygget til sig selv, havde været til salg i næsten et år før vi så det, fortæller Birgitte.

træer, have, hus
Huset set fra mosen for enden af haven. I alt er der over 10 meters niveauforskel fra parkeringspladsen til mosen.

Lyst til lys og grønt

Parret boede på det tidspunkt i Kartoffelrækkerne, nærmere bestemt i Webersgade, som er en gennemfartsgade.

- Så vi havde brug for mere ro og lyst til mere lys og mere grønt. Vi savnede simpelthen naturen og ønskede os brændende en have.

Da Birgitte og Jürgen først begyndte at lede efter nyt hus, var de åbne overfor alle muligheder og stilarter, men hurtigt kredsede de sig ind på, at det skulle være et moderne arkitekttegnet hus – og helst et Hald & Brand hus.

Vi bestemte os på fem minutter

Birgitte og Jürgen havde egentlig kigget seriøst på et andet Hald & Brand hus i Ordrup.

- Men da vi kom herop, i øvrigt på en silende regnvejrsdag, og så denne pragtfulde udsigt, bestemte vi os på fem minutter, fortæller parret.

Indvendig skulle der ikke gøres meget.

Den største indsats blev lagt udendørs, hvor parret fik anlagt et trappeforløb ned til huset og videre ned langs siden med alle de mange sten.

Japansk løn dannede grundlag for nye bede

Bag huset ligger en kæmpe skrånende græsplæne ned mod Hollænderdammen og Hundesømosen. Græsplænen deles mellem klyngehusene, men hvert hus har også sin egen lille private have.

Blandt de mange sten, er der blevet plads til en terrasse af træ, hvor man kan nyde naturen eller en god bog.
Blandt de mange sten, er der blevet plads til en terrasse af træ, hvor man kan nyde naturen eller en god bog.

Da Birgitte og Jürgen købte huset, stod der en lille japansk løn i haven. Den tog parret udgangspunkt i, da de anlagde nye bede og sten-stien i halvcirkelform.

- Der var også et par udgåede pæretræer og en del udgået bambus, som min mand gravede op af jorden, der i øvrigt var fyldt med sten. Faktisk var der så mange sten i jorden, at det var helt umuligt at luge, så jeg samlede dem alle op og vaskede dem, så vi kunne bruge dem i sten-stien, fortæller Birgitte.

Hun fortsætter grinende:

- Det var jo helt afsindig meget tid, jeg brugte på det – måske hele foråret det første år vi boede her.

Trives i hus og have med sten

Både Birgitte og Jürgen har en helt særlig passion for sten. De samler dem overalt, hvor de kommer, og transporterer dem gerne milevidt for at få dem med hjem.

Således har parret da også dekorative sten med hvide striber udstillet i badeværelset, vulkansk lava fra Madeira på gæstetoilettet, lykkesten på snor ved hoveddøren og flade sten i sirlige rækker omkring det lille rislende springvand foran huset.

Alle stenene i den cirkelformede sti i haven har parret også selv samlet.

- Med tanke på vores store passion for sten, er det jo heller ikke mærkeligt, at vi trives så godt i et hus, hvor murstenene er synlige både ind og udvendigt, pointerer Birgitte.

Fakta:

  • Det lavenergivenlige Hald & Brand-1/2 klyngehus, er bygget i 1984 på en skrånende grund ned mod Hollænderdammen og Hundesømosen i Gentofte.
  • Birgitte og Jürgen Langhärig købte huset i 1996. 
  • Det er opført i tidstypiske materialer med filsede mursten og mokkabrunt tegltag.
  • Grundens størrelse er på cirka 2000 m2 og selve huset er 138 m2 stort.
  • Prisen i 1996 var kr. 2 mio. 
  • Anlægsgartner H.C. Skovgaard stod for udførelsen af trapper langs huset. Prisen herfor var kr. 200.000,-

Kolofon / Send feedback

Af 
journalist Katrine Martensen-Larsen
fotograf Stuart McIntyre

Kommentarer

Ingen kommentarer



Få gratis hjælp af en Bolius ekspert

Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.

Klik og stil dit spørgsmål nu

Få professionel rådgivning

Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.

Klik og få mere at vide
Log ind i Husets kalender for at tilføje artiklen

Log ind

og tryk derefter på +ikonet igen for at tilføje artiklen til Husets kalender





Opret en profil på Husets kalender

Annonce

Nyhedsbrevfh-newsletter

Annonce

Inspirerende billedserier

  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen