Plantesygdomme
Planter, der trives godt, bliver ikke så let ramt af sygdomme. Derfor er det bedst at plante planter, der passer til forholdene i din have. Sørg også for at vælge sorter, der er modstandsdygtige overfor sygdom.
Hvorfor bliver planterne i haven syge?
Sygdomme hos planter skyldes som regel svampe eller bakterier. Især svampesygdomme er meget almindelige.
Svampesporerne findes overalt i luften, så de kan hurtigt angribe planterne, når forholdene passer svampene. De trives normalt særligt godt, når temperaturen er høj og luften er fugtig. Derfor er planter i drivhuset særligt udsatte for svampesygdomme.
Hvis en plante mistrives, bliver den lettere angrebet af sygdomme. Planterne kan f.eks. mistrives, fordi de ikke får vand eller gødning nok, eller fordi de vokser på et sted, som ikke rigtig passer dem. Det kan f.eks. være, fordi:
- Der for meget eller for lidt lys.
- Jorden er for våde, for tør, for sandet eller for leret.
- Der mangler vigtige næringsstoffer i jorden, som planten har brug for, når den skal gro.
I mange havebøger kan du finde oplysninger om, hvilke forhold der passer de forskellige planter bedst.
Sygdomme og skader på planter kan også skyldes vejret. Planter kan f.eks. få skader af frost, tørke, hagl og stærk blæst. Også angreb af forskellige insekter eller andre skadedyr kan skade havens planter.
Læs mere om, hvordan du forebygger og bekæmper skadedyr i BOLIUS Fakta: Skadedyr og nyttedyr.
Hvilke plantesygdomme er almindelige i haven?
- Der er mange forskellige plantesygdomme, som havens planter kan blive ramt af.
Nogle af de mest almindelige er: - Meldug - giver planten et gråligt eller hvidt melet lag på bladene.
- Gråskimmel - giver gråbrune, lodne pletter på plantens forskellige dele. Ses ofte på jordbær og tomater, især hvis de dyrkes i drivhus.
- Rust - giver blade med røde pletter på undersiden. Rust kan være meget hård ved planterne, og hvis angrebet er meget kraftigt, kan det i værste fald tage livet af planten.
- Stråleplet - giver sorte pletter på bladene. Flere og flere pletter kommer til, og til sidst bliver bladet gult og falder af. Rammer især roser.
- Ildsot - giver planten visne blomster, frugt og blade. Kan kendes ved at plantens skudspidser visner og krummer sig sammen.
- Skurv - rammer især æbletræer, og giver blade og frugter gråbrune pletter.
- Frugtstræskræft - rammer især ældre æbletræer. Sygdommen giver grenene svulstagtige udvoksninger, som med tiden bliver større.
Hvordan får du en have med sunde planter?
Planter, der har det godt, bliver ikke så let syge. Du kan derfor forebygge mange plantesygdomme ved at plante planter, der trives med de forhold, der er i din have, bl.a. med hensyn til jordtypen, sol og skygge og fugtighed i jorden.
Hvis du har nogle yndlingsplanter, som du nødigt vil undvære, kan du selvfølgelig også prøve at skabe forhold, der passer til disse planter. Du kan f.eks. anlægge et surbundsbed, hvis du gerne vil have rododendron. I en skyggefuld have kan du fælde eller beskære havens træer, hvis du gerne vil have solelskende planter. Og omvendt kan du plante flere træer og buske, hvis du har en have med fuld sol og ønsker dig et frodigt bed med skovbundsplanter.
Før du planter nye planter i haven, er det altså en god idé at sætte dig ind i, hvad de planter, du ønsker dig, kræver af plads, sol, jord, vand og næring. Hvis du samler de planter, der har samme krav, i et bed, er det lettere at skabe gode forhold for dem. Mens det er svært at skabe ideelle forhold for to forskellige planter i det samme bed, hvis den ene f.eks. gerne vil have fugtig lerjord og den anden gerne vil vokse i tør og veldrænet sandjord.
Tænk også over, at haven ændrer sig med tiden. En nyplantet have kan virke meget bar og åben, men allerede efter fem år, er den vokset til og er blevet mere tæt og skyggefuld. Det kan betyde, at de planter du startede med at plante, nu klarer sig mindre godt og derfor bliver mere modtagelige for sygdomme og skadedyr.
Når du skal købe frø eller nye planter til haven, er det en god idé at vælge sorter, der ikke så let bliver ramt af sygdomme. Både når det gælder afgrøder til køkkenhaven, frugttræer, frugtbuske og roser, har forædlerne fremavlet sorter, der er modstandsdygtige overfor nogen af de almindelige plantesygdomme.
Hvordan forebygger og bekæmper du plantesygdomme?
Metoden til at forebygge og bekæmpe plantesygdomme afhænger af, hvilken sygdom planten har. Derfor er du nødt til først at finde ud af, hvad planten fejler. Der findes gode opslagsbøger med billeder af syge planter, som kan hjælpe dig til at stille en diagnose.
Her får du nogle tips til, hvordan du kan forebygge og bekæmpe de mest almindelige sygdomme i haven.
Meldug
Meldug rammer ofte planter, som har det lidt for varmt og tørt. Melduggen er ikke særlig køn, men den er normalt ikke særligt skadelig for planten. Du kan bekæmpe sygdommen ved at fjerne de angrebne dele af planten.
Du kan forebygge angreb ved at vande planten i tørre perioder. Forsøg har desuden vist, at hvidløgsekstrakt har en god virkning mod meldug.
Gråskimmel
Gråskimmel rammer især planter i varmt og fugtigt vejr. Hvis planterne først er blevet angrebet, kan du ikke gøre så meget andet end at fjerne det angrebne løv.
Du kan forebygge angreb ved at sørge for god udluftning i drivhuset. Undgå at vande sent om aftenen, så planten er fugtig om natten, og undgå at give for meget kvælstofgødning.
Rust
Rustangreb kan ramme mange forskellige planter, og er værst i fugtige perioder. Sygdommen er svær at bekæmpe, så det bedste, du kan gøre, er, at vælge sorter, som er modstandsdygtige. Du kan begrænse angrebene ved at fjerne visne blade om efteråret.
Nogle rustsvampe kan kun trives, hvis der er to bestemte plantearter i haven samtidig, f.eks. solbær og fyr. Du kan derfor forebygge rustangreb ved at undgå at plante begge slags planter i nærheden af hinanden.
Stråleplet
Stråleplet rammer især roser og kan være vanskelig at slippe af med, hvis den først er kommet inden for i haven. Fjern angrebne blade hurtigst muligt for at undgå at sprede smitten. Fjern også visent løv om efteråret, da svampesporerne overvintrer der.
Du kan forebygge angreb ved at vælge modstandsdygtige rosensorter og ved at gøde moderat. Både for lidt og for meget gødning øger nemlig risikoen for angreb.
Ildsot
Ildsot er en bakteriesygdom. Den spreder sig især, hvis foråret er fugtigt og varmt. Skær hurtigst muligt de angrebne dele af planten. Du bør skære mindst 30-50 cm mere af en gren, end det, der ser ud til at være angrebet. Bakterierne kan nemlig allerede have spredt sig til den raske del af en gren.
For at undgå at sprede smitten, bør du vaske hænder og desinficere beskæresaksen eller kniven med kogende vand, inden du går videre til den næste gren. Angrebne grene bør straks brændes.
Æbleskurv
Skurv rammer ofte frugttræer. Fjern så meget af det angrebne løv og frugt som muligt. Lad ikke angrebne plantedele overvintre under træet, og læg dem heller ikke på kompostbunken.
Forebyg ved at vælge modstandsdygtige æblesorter og ved at undgå at gøde for meget.
Kræft hos træer
Kræft rammer især gamle æbletræer. Skær de angrebne områder væk med en kniv eller fælde træet, hvis det er meget angrebet.
Kan du bruge sprøjtemidler mod plantesygdomme?
Der findes sprøjtemidler (pesticider) mod forskellige plantesygdomme, som det er tilladt at bruge i private haver. Men da sprøjtemidler kan være skadelige for dyr og mennesker, anbefaler Miljøstyrelsen, at du begrænser brugen af dem mest muligt i din private have.
Sprøjtemidlerne kan sive gennem jorden og ende i drikkevandet. Der er fundet rester af sprøjtemidler i mange af de prøver, der er blevet taget af grundvandet. I en del tilfælde har det været nødvendigt at lukke drikkevandsboringer, fordi grænseværdien var overskredet. Der bruges ca. 25 tons sprøjtemidler om året på private grunde. De fleste bruges til bekæmpelse af ukrudt.
Hvis du alligevel vurderer, at det er nødvendigt at bruge et sprøjtemidler mod en plantesygdom, bør du bruge midlet med omtanke, så du ikke forurener unødigt. Følg vejledningen nøje og undgå at overdosere. Du bør behandle hver enkelt plante hver for sig i stedet for at sprøjte midlet ud over et større områder.
Hvordan forebygger du mangelsygdomme hos planter?
Sygdomme hos planter kan også skyldes, at planten mangler bestemte næringsstoffer. I så fald kan du gøre planten rask igen ved at tilføre det stof, som den mangler.
De typiske mangelsygdomme hos havens planter skyldes mangel på:
- Kalk
- Jern
- Mangan
- Magnesium
- Kalium
- Kvælstof
- Fosfor.
Det er en god idé at få lavet en jordanalyse, hvis du har mistanke om, at din jord mangler næringsstoffer, eller at surhedsgraden er for høj eller for lav. På den måde kan du finde ud af præcis, hvad det er for stoffer, jorden mangler. Læs mere i BOLIUS Fakta: Gødning og på Haveselskabets hjemmeside.

- Poppeltræ ramt af poppelrust. Foto: Magnus Gammelgaard.
Kalkmangel
Hvis planten lider af kalkmangel, vil de nye skud ikke rigtig ruller sig ud, og der kommer brune aftegninger på bladene. Problemet kan løses ved at tilføre kalk til jorden.
Jernmangel
Jernmangel giver gullige blade med brune misfarvninger. Problemet opstår typisk i rododendronbede og andre surbundsbede, hvor jorden er for kalkholdig for de planter, der vokser i bedet. Problemet kan løses ved at tilføre sur gødning f.eks. svovlsur ammoniak.
Manganmangel
Manganmangel optræder ofte samtidig med jernmangel. Manganmangel giver blade, som gulner mellem bladets nerver. Problemet kan løses ved at tilsætte mangansulfat eller ved at lægge kompost ud i bedene.
Magnesiummangel
Mangel på magnesium giver gule og brune misfarvninger på bladene. Her kan du sprøjte med bittersalt/magnesiumsulfat, men som regel er det tilstrækkeligt at tilføre jorden almindelig havegødning.
Kaliummangel
Mangel på kalium giver svidninger i spidsen af bladene og nedsætter antallet af blomster og frugter. Problemet kan løses ved at tilføre jorden svovlsur kali.
Kvælstof- og fosformangel
Kvælstofmangel giver lyse blade, dårlig vækst og rødlige eller gule misfarvninger, mens fosformangel både påvirker plantens vækst og dens evne til at danne blomster, frø og frugt. Problemet løses ved at gøde haven. Læs mere i BOLIUS Fakta: Gødning.
Publiceret: mandag 30. marts 2009
Kolofon / Send feedback
Kilder
Politikens store havebog, Jane Schul og Laila Sølager, Det danske Haveselskab, 2006
Havenyt.dk
”Sund have på naturlig vis”, Steen Borregaard, Aschehoug, 1998.
”Plantesygdomme og deres behandling”, Jochen Veser, Aschehoug, 1999.
”Havens skadedyr og sygdomme”, Pippa Greenwood og Andrew Halstead, Politikens Forlag, 1998.
Henvisninger
Få gratis hjælp af en Bolius ekspert
Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.
Klik og stil dit spørgsmål nuFå professionel rådgivning
Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.
Klik og få mere at vide





























Kommentarer