Sådan bliver du urban gartner

3. Start en fælles køkkenhave i din andelsforening, ejerforening eller boligselskab

Vil du dyrke grøntsager sammen med de andre beboere i din boligforening, skal du spørge bestyrelsen eller gårdlauget om lov. Vær i god tid og gå i gang med forberedelserne i efteråret eller vinteren, hvis du vil plante til foråret.

Forhør dig først hos de øvrige beboere, så du ved, hvor mange der er interesseret i at være med. Præsentér derefter et konkret forslag for bestyrelsen eller gårdlauget med en anslået pris og en plan for driften.

Sådan kommer du og dine naboer i gang:

• Foreslå et 1-årigt haveprojekt Start med et midlertidigt haveprojekt. Så kan I se, om samarbejdet om haven kommer til at fungere, om I magter at holde det - og I kan sløjfe projektet, hvis interessen fordufter. Desuden er det lettere at få gennemført et projekt, der ikke binder hele foreningen til at passe planter de næste 10 år.

• Byg haven op af højbede
  Jorden i storbyer er typisk for forurenet til at dyrke grøntsager i, hvorfor det er en god ide med ’ren’ muld i afgrænsede kasser. Forestil dig rækker af højbede – det er praktisk, afgrænset og du ved, hvad der er i kasserne. Højbede kan desuden flyttes rundt og let pakkes væk, hvis I ikke vil fortsætte haveprojektet næste år. Er gårdhaven belagt med asfalt, kan det ikke betale sig at fjerne den. Også her er de afgrænsede kasser en fordelagtig metode.

LÆS OGSÅ: Hvad er vigtig, når du bygger højbed?

• Anslå prisen
  I kan bygge højbede af paller og pallerammer. Du kan fx købe dem brugte hos fragtfirmaer eller fra firmaer, der specialiserer sig i paller - såsom Rosager eller Øsdal. Så vil et højbed på 1 kvadratmeter koste cirka 100 kr. at lave. Derudover skal I have ukrudtsdug og vækstmuld til at fylde i bedene. Skal du kun bruge små mængder, kan du selv købe sække på en planteskole.
  Lidt større mængder kan du bestille hos en anlægsgartner, og skal I bruge virkelig meget jord, kan du bestille direkte fra leverandøren, fx RGS 90 eller gennem et transportfirma som SCT Transport. Regn med at betale ca. 1.000 kr. pr. kubikmeter jord, du får leveret. Det er ikke selve jorden, men leveringen, der koster. 1 kubikmeter jord rækker til 3-4 højbede.
  
  SE FILMEN: Sådan laver du nemt en kompostbeholder

• Lav en plan for driften
  Det vil gøre samarbejdet om haven lettere, hvis I fra starten bliver enige om, hvordan køkkenhaven skal passes. Skal I have hver jeres højbed, eller skal alle højbede være fælles? Vælger I løsningen med hvert jeres bed, er det stadig en god idé at lave en ordning, hvor I skiftes til at se hele haven igennem en gang om ugen. Tjek fx, om der er skadedyr, I skal bekæmpe i fællesskab, eller om jorden er ved at tørre ud.
  
  I juli skal bedene vandes hver anden dag, og den opgave kan det også være en fordel at deles om, mens feriesæsonen står på.

• Find det rette sted til højbede
  I behøver ikke have fuld sol i gården for at få grøntsager til at trives. Faktisk vil højbede let tørre ud i fuld sol, så et sted med sol halvdelen af dagen vil være godt. Eftermiddagssol er allerbedst, da den er varmest.

• Hold gejsten oppe
  Overvej at få en havekyndig ud til jeres køkkenhave et par gange om året for at give jer råd og vejledning. Det vil også være med til at holde interessen ved lige.
  
  
• Pas på jorden vinteren over
  I kan vælge at klappe hele haven sammen, når sæsonen er slut, men i så fald er det meget jord, I først skal af med og siden købe igen året efter. I stedet kan I vende kompost i det øverste jordlag og så en vinterafgrøde som vinterrug eller kløver i bedene. Jorden har nemlig ikke godt af at stå bar, og den vil blive forbedret af vinterafgrøderne, så I er godt fra start til næste sommer.

LÆS OGSÅ: Undgå at frosten dræber dine planter

• Særligt for taghaver
  Vil du anlægge jeres fælles køkkenhave på taget af en bygning, kan du stadig bruge ovenstående råd, men du skal indrette haven efter, at der er meget blæst og slet ingen skygge på toppen af en bygning. Vinden undgår du bedst ved at anlægge haven i små lodder, fx i højbede, hvor du planter en kant af robuste, høje planter, der skærmer for vinden. Det kan fx være kartofler, honningurt eller morgenfruer. Så kan de skabe læ for spæde planter som fx salat, som du planter i midten af bedet. Er solen for stærk, kan du spænde et net udover et par pinde og på den måde skabe lidt skygge.

LÆS OGSÅ: Hvordan plejer du bedst dine krydderurter?

4. Start en offentlig storbyhave

Vil du være med til at starte en fælles køkkenhave i storbyen, kræver det tid og tålmodighed. Jon Pape fra Center for Park og Natur anbefaler, at du starter arbejdet i efteråret, hvis du vil begynde at dyrke grøntsager i haven til foråret.

Sådan gør du:

1. Find et stedNår du leder efter et sted til storbyhaven, kan du enten søge efter en plads på private arealer eller i kommunale parker.

Private arealer kan fx være tomter og restarealer, hvor der ikke bliver bygget. Hvis du vil anlægge storbyhaven på en privat grund, skal du have tilladelse fra grundejeren, og det kan i visse tilfælde være svært at finde frem til den, der ejer grunden. Du kan starte med at undersøge ejerforhold i Bygnings- og boligregistret (BBR) her.

Offentlige parker – Hvis du vil anlægge haven i en offentlig park, skal du søge tilladelse hos kommunen. I Københavns Kommune skal du gøre det hos Center for Park og Natur. Det er ikke alle steder, du vil få lov til at dyrke dine grøntsager, da de grønne områder i byen er fredede, men kommunen kan hjælpe dig med at finde et egnet sted.