Sådan sover du bedst - udendørs
Få gode råd, hvis du og din familie vil sove i haven. 11-årige Kira sov udenfor et år i træk.

- Et telt forsynet med liggeunderlag er en af de mest behagelige mådes at sove udendørs i haven på.
Det kan være en fantastisk oplevelse at sove udendørs i de varme sommermåneder under de funklende stjerner og vågne op til fuglesang. Og det kræver ikke de store forberedelse at rykke ud i haven, men følger du flere råd, kan du sikre dig, at det ikke bliver en våd og kold oplevelse.
- Du kan sagtens sove udendørs hele året, hvis du ønsker det. Du skal muligvis have et godt telt, oppusteligt underlag, masser af tøj og to soveposer til den koldeste tid, men det kan sagtens lade sig gøre, siger Vasant Kotak, udviklingskonsulent i Det Danske Spejderkorps.
Et telt yder ly mod regn
Når det er varmere i vejret, har du andre muligheder, når du gerne vil sove i haven. Du kan sove på terrassen, på liggeunderlag, på madras, under åben himmel, i hængekøje, i telt, i et shelter eller på mange andre måder. Fælles er, at det ikke kræver alt for meget forberedelse.
- Et almindelig telt er godt, da det yder godt ly mod dug og regn. Du kan naturligvis sagtens sove under helt åben himmel, men regner det, er det godt med ly enten i form af et telt eller et tag eller halvtag, råder Vasant Kotak.
- Du vil nok opleve, at der er lidt dug om morgenen, men hvis det er varmt i vejret, så tørrer det hurtigt.
Kira sov 1 år i træk udenfor
Kira Rose på 11 er også spejder. Hun afsluttede 5. maj 365 nætter i træk udendørs. Alle 365 nætter sov hun i telt, og det var koldt om vinteren.
- Jeg havde to soveposer, tre sæt tøj, to par sokker, to par handsker, et halstørklæde og en hue på i vintermånederne. Men sidste sommer og her i slutningen af forløbet var det mere behagelige temperaturer, og det gjorde det hele lettere, siger hun.
- Det bedste ved at have sovet ude er, at jeg var meget mere udhvilet, når jeg vågnede om morgenen. Desuden plejede jeg altid at være syg 6-7 gange om året. I det seneste år har jeg været en lille smule forkølet en gang.
Telt i haven er som en hule
Det kræver ikke de store forberedelser eller udstyr at sove ude et par nætter i sommer. Men hvis du har børn med, kan det være en god idé med et telt.
- Det virker ligesom en hule, og det giver lidt ekstra til oplevelsen. De kan lege i det, inden I skal sove. Og så er det bare et plus, at det yder ekstra beskyttelse mod regn og kulde, siger Vasant Kotak.
Telt og myggebalsam holder myg væk
- Moderne telte er også forseglede, så de holder kryb ude. Og har du et indertelt, virker det ligesom et myggenet.
- Mange er også nervøse for fluer og myg. Men sover du udenfor, flyver fluerne jo væk igen. Og en normal myggebalsam i ansigtet kan klare myggene, siger han.
Lig blødt, når du sover udenfor i haven

- Denne måde at sove udendørs på er ikke så godt for ryggen...
Du skal huske at vælge et godt underlag, når du skal sove ude. Og der er forskel på, om du sover på græsset eller på terrassen.
- Det er ikke en god idé med et liggeunderlag på en terrasse. Terrassen er simpelthen for hård. En madras er god, men læg den på et underlag, så fugten ikke kommer op igennem. Og har du lyst til at sove i en hængekøje, så husk at prøve den først for at se, om det er noget, du har temperament til, anbefaler Vasant Kotak.
Børn skal pakkes bedre ind
De bedste temperaturer at sove ude i oplever du fra maj til september.
- Når nattemperaturen når omkring de 10 grader, er det mest behageligt. Men husk alligevel at tage et ekstra par sokker med. Det er næsten altid fødderne, du først begynder at fryse om, siger Vasant Kotak.
- Har du mindre børn med, så er det en god idé at hive elefanthuen med ud. Børn har det med at rode mere rundt om natten og at klatre ud af soveposen, så de skal pakkes lidt bedre ind.
|
Fordele og ulemper ved at sove ude Fordele
Ulemper
|
|
Gode råd, når du skal sove udenfor
Kilder: Vasant Kotak, udviklingskonsulent i Det Danske Spejderkorps og Kira Rose, spejder, der har sovet 365 dage udendørs i træk. |
Kolofon / Send feedback
Personlig rådgivning
Nyhedsbrev
HUS OG HAVE I februar
-
10 gode råd til haven i februar
-
Hvordan undgår du kalk på...
-
10 gode råd om indeklima
-
Husstøvmider
-
Sådan fjernes skimmelsvamp i din...
-
10 gode råd om beskæring af træer...
-
Sådan finder du ud af om der er...
-
Fald på terræn tæt på huset
-
Bortledning af regnvand og...
-
Planlægning af haven
-
Tjek dit badeværelse for...
-
Tjek udluftningen af dit hus


























Kommentarer