Det kan godt være, at det kradser i tegnebogen, når du står foran de nyeste havemaskiner i byggemarkedet.

Men det er klogt at overveje, hvad du præcis har brug for – og hvor ofte! – før du begynder at fylde skuret med motoriseret grej.

Drop kompostkværn og lej en ordentlig grenkværn

– Tager vi f.eks. kompostkværnen, kan de mest gængse forbrugermodeller til et par tusinde kr. højest klare kviste og smågrene. Derimod giver de op over for grene, der er mere end 3-4 cm tykke – og løv og nåle får dem ofte til at stoppe til, siger gartner og haverådgiver Jesper Corfitzen, Haveselskabet.

– På den måde ender du let med at give 2.000 kr. for en kværn og alligevel være nødt til at køre store mængder haveaffald på genbrugspladsen, tilføjer han.

Lej professionel kværn sammen med naboer

– Her ville det give langt bedre mening at leje en professionel kværn på en trailer en gang om året. Det koster cirka 1.000 kr., og den æder praktisk taget alt på ingen tid. Selv mindre stammer.

– Du kan evt. slå dig sammen med nogle naboer og dele udgiften, anbefaler Jesper Corfitzen.

Små havefræsere kradser kun i overfladen

Det samme gælder fræsere, hvor mellemstore modeller let kan koste 3.000-4.000 kr. i anskaffelse.

– Sagen er bare den, at fræsere med en effekt på mindre end 3-4 HK simpelthen ikke er kraftige nok til at komme i bund - de kan kun kradse lidt i overfladen. På den anden side har de færreste brug for maskinerne så ofte, at det kan svare sig at købe de modeller, der virkelig kan tage fat, siger Jesper Corfitzen.

Det koster typisk kun 300-500 kr. at leje en velvoksen havefræser i byggemarkedet, så det er ofte den bedste løsning.

Du kommer langt med en spade og greb

Jesper Corfitzen tilføjer dog, at du med fordel kan grave mindre stykker jord igennem med en spade i stedet for at bruge en fræser.

- Det tager måske lidt længere tid, men er absolut overkommeligt, siger han.

Samme toner lyder fra Karna Maj, redaktør på havenyt.dk.

– Hvis der blot er tale om en allerede anlagt køkkenhave, kan du endda let løsne jorden med en greb. Det er jo også langt mere skånsomt overfor både jordens struktur og ormebestand end både spade og – især – en fræser, forklarer Karna Maj.

Få et bedre resultat i haven med håndkraft

– Haven giver jo en masse muligheder for at få en smule motion, samtidig med at du udfører et nyttigt stykke arbejde, konstaterer hun.

– Derfor har jeg undertiden lidt svært ved at forstå, hvorfor nogle bruger formuer på motoriserede værktøjer, når de kunne nå det samme resultat bedre og billigere med håndkraft – og bruge pengene på planter i stedet, siger Karna Maj.

Tunge redskaber gode, når du anlægger have

Hun vurderer, at de tunge haveredskaber alt overvejende hører til i anlægsfasen af haven, mens du reelt ikke har brug for dem i det daglige havearbejde.

Både Karna Maj og Jesper Corfitzen anbefaler, at du tænker dig meget nøje om, før du begynder at købe motoriserede redskaber. Ikke mindst hvis de er udstyret med benzinmotor.

El bedre end benzin, hvis redskaber bruges sjældent

– Benzinmaskinerne være rigtig svære at starte, hvis de kun bruges ved sjældne lejligheder. Derfor ender det let med, at du kun får brugt dem ganske få gange overhovedet, fordi er nærmest umulige at få i gang, konstaterer Jesper Corfitzen.

– Så har du kun begrænset brug for hækkeklipper eller motorsav, vil jeg helt klart anbefale en elektrisk model, siger han.

Hækkesaks giver det flotteste resultat

Er behovet mere begrænset endnu – f.eks. hvis du kun har et meget lille stykke hæk – så drop motoren helt og brug håndværktøj i stedet for.

– Ofte giver det et langt flottere og mere ensartet resultat at bruge en manuel hækkesaks i stedet for en mekanisk, siger Jesper Corfitzen.

Han har tilsvarende svært ved at se behovet for små elektriske sakse til studsning af hæk eller buksbom.

– Igen gælder det, at langt de fleste sagtens vil kunne overkomme at løse den slags opgaver med en ganske almindelig hækkesaks uden motor. Resultatet bliver flottere, og du skal ikke bekymre dig om flade batterier eller om, hvor langt forlængerledningen rækker, siger Jesper Corfitzen.