Skal jeg plante hæk nu?

Tips & Råd |  Publiceret: torsdag 28. oktober 2010

Læs svaret her.

Det er en god idé at forbedre jorden omkring de nye hækplanter ved at blande plantemuld med den eksisterende jord. Så har rødderne god løs jord at brede sig i. Foto: Tommy Verting.

Efteråret og frem til frosten gør jorden så hård, at du ikke kan grave, er den bedste tid at plante hæk.

Om efteråret og vinteren er jorden langt mere fugtig end om sommeren, da solen ikke tørrer den ud. Til gengæld har den beholdt noget af den jordvarme, som den endnu ikke har fået om foråret. Begge dele giver hækken de bedste betingelser for at etablere sig.

Du kan også plante hæk i det tidlige forår, men bliver det et lunt forår, er der risiko for, at jorden bliver for tør i begyndelsen af hækkens vækst. Så er der stor sandsynlighed for at nogle af planterne vil gå til, så de må skiftes ud.

Plant hæk i regnvejr

Hækkeplanter, som bøg og spirea, er barrodsplanter, som betyder, at de kommer uden jordklump. Derfor er deres rødder meget udsatte, og de tåler hverken sollys eller at tørre ud.

Det er allerbedst at plante hækkeplanterne i regnvejr, så de både holder sig våde, mens de ligger på jorden og kommer ned i en god fugtig jord. Det kan også gøres på en skyet dag, men så bør du opbevarer rødderne i en plastiksæk, så luften ikke udtørrer rødderne.

Ingen gødning ved plantning

Undlad at gøde hækken, når du planter den. De bare rødder tåler ikke så kraftig næring, så du risikerer at brænde rødderne af. Til gengæld er det en god idé at lave jordforbedring ved at blande plantemuld med den eksisterende jord, så rødderne har noget god løs jord at brede sig i.

Når du har plantet hækken, skal den have rigeligt med vand. Det første år efter plantning vil det være godt at vande hækken, når det er tørt i sommerhalvåret, hvor jordens fugtighed er lav.

Stedsegrønne hække plantes bedst i september

Stedsegrønne hække som thuja har brug for mere fugt om vinteren end de løvfældende hække. Derfor er det bedst at plante dem i september, når jorden er fugtig, og der stadig er tid nok til at danne et godt rodnet, som kan sikre vand vinteren igennem.

Kilde: Planteriget.

Se alle husråd og myter, havetips, sparetips, trælse ting, vedligeholdelsestips, indretningstips og 10 gode råd her.

Kommentarer

Ingen kommentarer



Få gratis hjælp af en Bolius ekspert

Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.

Klik og stil dit spørgsmål nu

Få professionel rådgivning

Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.

Klik og få mere at vide
Log ind i Husets kalender for at tilføje artiklen

Log ind

og tryk derefter på +ikonet igen for at tilføje artiklen til Husets kalender





Opret en profil på Husets kalender

Annonce

Nyhedsbrevfh-newsletter

Annonce

Inspirerende billedserier

  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen