Sneskimmel i plænen – sådan forebygger du det
Du kan selv gøre en indsats for at undgå, at din græsplæne bliver hærget af sneskimmel til vinter. Se her, hvad du kan gøre – og hvornår du skal sætte ind.

- Sneskimmel får din plæne til at se slidt og vissen ud.
Foto: John Henriksen
Sneskimmel kan få din græsplæne til at forfærdelig ud. Men det er muligt at forebygge, at din plæne bliver angrebet af sneskimmel ved at tage fat i efteråret.
Hvad er sneskimmel?
Sneskimmel er en svampeinfektion, der særligt angriber græsplæner.
Især græstyperne rødsvingel og rajgræs er modtagelige overfor sneskimmel. Og de 2 typer findes i de fleste græsblandinger.
Svampen trives modsat andre svampearter ved lave temperaturer og kan godt lide kulde kombineret med fugt. Ligget der sne på plænen i længere tid, har svampen optimale forhold.
Sneskimmel kan også udvikle sig uden et snedække – fx kan langt uklippet græs og et tæt lag af blade være lige så skadeligt som et snedække.
Hvordan ser sneskimmel ud?
Symptomer på angreb af sneskimmelsvampe kan ses som uregelmæssige gullige cirkler i græsplænen – sneskimmel kan også ligne hvidt spindelvæv. De kan have en diameter fra nogle få centimeter til op til 50-60 cm.
Nogle gange kan der ses et lyserødt skær i kanten af de angrebne områder. Den lyserøde farve stammer fra svampens sporer, der produceres i stort antal, hvis der er meget fugtigt.
Resultatet af et voldsomt svampeangreb er, at græsset visner. Ofte ser haveejerne først resultatet af svampeangrebet, når sneen er smeltet.
LÆS OGSÅ: Problemer i græsplænen
Hvordan spredes svampen?
Sporerne fra sneskimmelsvampe kan spredes på flere måder. Enten via vand i form af ’regnpjask’ til naboområder på plænen, via fx græsslåmaskiner, eller ved at mennesker eller dyr går på de inficerede områder og derved spreder sporerne.
Sporerne trænger så gennem planternes spalteåbninger, beskadigede græsstrå eller andre sår på plantere – fx opstået efter frostskader.
Sådan forebygger du svampeangreb:
- Slå græs
Sørg for at klippe græsplænen for sidste gang hen i oktober eller måske november, hvis græsset bliver ved med at gro. Græsset skal være 4 cm højt, når vinteren nærmer sig. - Riv blade sammen
Riv bladene sammen, så der ikke ligger et tykt lag blade på græsplænen. - Gød ikke græsplænen
Undgå at gøde plænen kraftigt i efteråret. Når kvælstofmængden er lav, er græsset mere modstandsdygtigt overfor svampeangreb. - Begræns trafikken
Lad være med at gå for meget på den snedækkede plæne. Sammenpresning af sneen kan give gunstigere forhold for svampen
Kolofon / Send feedback
Kilder
Landskabsarkitekt og gartner John Henriksen
landskabsarkitekt og rådgiver i Haveselskabet, Ann Lilja
plante-doktor.dk
Få gratis hjælp af en Bolius ekspert
Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.
Klik og stil dit spørgsmål nuFå professionel rådgivning
Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.
Klik og få mere at vide




















Kommentarer
Men prøv om du kan nå at slå det i to omgange med en lille uge imellem : først ret højt og så på de 4 cm.